You are here

Sjov Ferie

Efterårsprogrammet er snart på gaden!

Glæd dig til en efterårsferie, fyldt med spændende aktiviteter til dig og dine venner:-)

Spørgsmål og svar

  • Hvad er Sjov Ferie?

    Sjov Ferie er et tilbud til børn og unge fra 6 - 16 år med tilknytning til Roskilde Kommune.

    I vinter- sommer- og efterårsferien laver Sjov Ferie et ferieprogram fyldt med forskellige aktiviteter. Programmet uddeles gratis til skoleelever på alle Roskilde Kommunes skoler et par uger før feriestart.

    Aktiviteterne varierer efter årstid og ønsker men tæller eksempelvis udflugter, dans, kunstskole, workshops, sport og museumsbesøg.

  • Hvem kan deltage?

    Børn mellem 6 - 16 år, som enten:

    • Bor i Roskilde Kommune
    • Går i skole i Roskilde Kommune
    • Er skoleelev med en anden tilknytning til Roskilde Kommune.
  • Kan mindre søskende og voksne deltage?

    Udflugter

    Elever, der går i 0. klasse eller i 1. klasse må ledsages på turen af én voksen (Det er godt, hvis samme voksne ledsager flere børn, så flest mulige børn kan komme med bussen).

    Andre voksne og mindreårige børn, der ikke går i skole, kan kun deltage, hvis det står i udflugtens tekst.

    Aktiviteter

    Mindreårige børn, der ikke går i skole, og voksne kan kun deltage i Sjov Feries aktiviteter, hvis det står i arrangementets tekst.

Nye ideer

  • Arbejder du et sted, der gerne vil have besøg af en flok dejlige børn og unge i skolealderen?
  • Er du medlem af en klub eller forening, der vil give børn og unge nogle gode oplevelser?
  • Har du gode ideer til nye udflugtsmål?

Så kontakt Sjov Ferie på mail sjovferie@roskilde.dk eller telefon 46 31 51 06.

Det er muligt at få et mindre tilskud til ekstra materialer i forbindelse med aktiviteten. Til gengæld får du mulighed for at lære mange børn og unge at kende, udbrede kendskabet til foreningen og hvem ved, måske få nye medlemmer.

Senest opdateret

12.09.2016