You are here

Vil du af med din gamle beholder?

Tillykke, du har modtaget dine nye affaldsbeholdere. Men hvad skal der ske med din gamle beholder?

Du ejer selv din gamle beholder, og du er meget velkommen til at bruge den til noget andet, når den nye affaldsordning går i gang.
Hvis du gerne vil af med din gamle beholder, så henter vi den gerne for dig.

Hæng det skilt, som sad på din nye beholder, på din gamle affaldsbeholder og stil den frem til skel senest d. 15. september 2017.
Husk, det skal være let for skraldemanden at finde din beholder.

Fra 15. september og i løbet af de næste 4 uger henter vi alle de gamle beholdere.

Efter d. 15. oktober kan du stadig få hentet gammelt materiel, men kun efter aftale. Dette sker ved  at kontakte os på: affaldoggenbrug@roskilde.dk og skrive 'Gammel beholder' og din adresse i emnefeltet.

Vi henter selvfølgelig også trådstativer og containere, hvis du stiller dem frem til skel.

Husk: Du skal beholde din gamle beholder til papir.

Hvad sker der med din gamle beholder?

Alle gamle beholdere bliver samlet på en plads, hvor de bliver skilt ad i henholdsvis plast, metal og evt. glasfiber. Alt bliver sendt til oparbejdning, så materialerne kan blive genbrugt.

F.eks. bliver plastbeholderne neddelt og transporteret til Tyskland og Sverige for at indgå i produktionen af nye affaldsbeholdere.

Vidste du, at 50% af plasten i de nye affaldsbeholdere er genbrugt plast?

 

 

Senest opdateret

03.07.2017