Elever i Roskilde Kommune har et personligt betalingskort. Kortet kan bruges til at betale for mad i kantinen eller på udflugter. Kortet kan bruges i de fleste kommunale folkeskoler og i alle klubber.

På de fleste af kommunens folkeskoler og i alle klubber har eleverne et betalingskort, som de bruger, når de køber mad eller betaler for udflugter eller andre aktiviteter.

Betalingskortet:

  • Har ingen pinkode
  • Har billedlegitimation
  • Kan tankes op løbende af forældre
  • Er på størrelse med et dankort og kan spærres
  • Kan bruges på tværs af skoler og klubber

I quickguiden kan du læse mere om, hvordan du bruger betalingskortet, herunder hvordan du indsætter penge på kortet.

Quickguide og videoguides

I nedenstående quickguide kan du læse mere om, hvordan du bruger betalingskortet, herunder hvordan du indsætter penge på kortet.

I nedenstående videoguides kan du ligeledes se, hvordan du indbetaler penge på dit barns betalingskort, hvordan du følger barnets forbrug, bestiller et erstatningskort og meget meget mere:

Support

Virker betalingskortet ikke, eller opstår der andre problemer, kan du oprette en supportsag inde fra betalingskortsportalen.

Du skal starte med at logge ind med dit MitID og herefter vælge ”Support” i menuen i venstre side af skærmen. Hvis du har brug for telefonisk rådgivning, kan du skrive dit telefonnummer, når du opretter supportsagen, og du vil herefter blive ringet op af supporten senest i løbet af den efterfølgende arbejdsdag.

I denne videoguide kan du se nærmere om, hvordan du opretter en supportsag:

Klik her for at se videoguide om oprettelse af supportsag

Har du brug for teknisk hjælp til at komme ind på portalen, kan du ringe eller skrive til C-POS Support på tlf. 71 99 54 45 eller borgersupport@mss.dk 

C-POS Support har åbent mandag til torsdag 8-16 samt fredag 8-15.

Du kan også altid kontakte skolens eller klubbens kontor.

Kontakt Skole og Børn

Rådhusbuen 1
4000 Roskilde

Du kan forvente svar fra os inden for 10 hverdage.

Hvis du vil sende personlige, fortrolige eller følsomme oplysninger, anbefaler vi, at du sender sikker post til os.