You are here

Efter 9. klasse

Når skoleårene i folkeskolen er gået, er der et hav af nye muligheder: 10. klasse, efterskole, erhvervs- eller ungdomsuddannelse.

Ungdommens Uddannelsesvejledning rådgiver og vejleder

Du kan henvende dig i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Roskilde), der er et vejledningscenter, hvor elever fra 7. klasse i grundskolen og unge op til 25 år kan få information, vejledning om ungdomsuddannelser og andre muligheder.

Vejlederne på skolerne rådgiver og guider eleverne i tæt samarbejde med forældre og lærere. Du kan altid henvende dig til din UU-vejleder på skolen.

Har du svært ved at finde den rigtige ungdomsuddannelse?

Ungeguiden App er en gratis app til unge mellem 14-25 år i Roskilde Kommune. Her kan du eller dit barn blandt andet finde inspiration til uddannelsesvalg inden for forskellige uddannelsestilbud, der findes i og uden for Roskilde Kommune.

Swip dig gennem de mange forskellige ungdomsuddannelser og find ud af hvilken uddannelse, der passer bedst til dig. Under hver ungdomsuddannelse kan du læse mere om indhold, adgangskrav og fremtidsmuligheder. Voksne/forældre kan også bruge Ungeguiden App til at orientere sig om, hvilke uddannelsesmuligheder der findes.

Udover uddannelsesdelen kan du finde kontaktoplysninger på professionelle, der kan støtte og vejlede inden for sundhed og trivsel, rusmidler, penge, bolig, jura og fritid.

Download Ungeguiden App gratis til Apple og Android her:

App-store
Google Play

Spørgsmål og svar

  • Hvad med 10. klasse?

    Roskilde Kommune har to 10. klasses tilbud. TCR TiendeklasseCenter Roskilde er en fælles skole, der kun modtager elever til det 10. skoleår. Derudover er der KØR10 på Dåstrup og Gadstrup Skole.

  • Hvad med efterskole?

    Staten giver tilskud til unge, der tager et ophold på efterskole, ungdomshøjskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole.

    Læs om økonomien ved et efterskoleophold.

    Se hvor efterskolerne findes på Efterskolernes Sekretariats hjemmeside.

  • Hvilke uddannelsesmuligheder er der i Roskilde Kommune?

    UU-Roskilde kan du se, hvilke uddannelsesmuligheder der er i Roskilde Kommune og omegn.

    • Gymnasiale uddannelser
    • Erhvervsuddannelser
    • Individuelle forløb
  • Hvad med Særligt Tilrettelagt Undervisningsforløb?

    Uddannelsen sikrer unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov efter undervisningspligtens ophør et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse, der er tilpasset deres særlige forudsætninger og behov.

    Ungdomsuddannelsen omfatter kun de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selvom der ydes specialpædagogisk støtte.

    Ungdommens Uddannelsesvejledning vejleder den unge og indstiller til et Visitationsudvalg, der skal godkende STU-forløbet. Det er Visitationsudvalget, der finder det rette tilbud til den unge.

    Læs mere om den 3-årige ungdomsuddannelse.

    STU i Roskilde

    I Roskilde Kommune findes der STU på følgende steder:

Kontakt

Skole og Klub
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Skole og Klubber
Administration Skole og Børn
Tlf 46 31 40 47

Senest opdateret

16.01.2017