You are here

Skolereformen

I skoleåret 2014/15 trådte skolereformen i kraft på landets folkeskoler. Den har givet eleverne en længere og mere varieret skoledag.

Baggrunden for skolereformen var, at for mange elever afsluttede folkeskolen, uden at kunne det, der skal til for at klare sig godt på en ungdomsuddannelse. Andre elever fik ikke faglige udfordringer nok. Og for mange mistede motivationen og lysten til at lære, mens de gik i skole.

Skolereformen skal gøre folkeskolen til et solidt fundament, hvor skoledagen er anderledes, mere sammenhængende og fagligt udfordrende.

Skolereformens hovedoverskrifter

  • En længere skoledag

    Efter skolereformen trådte i kraft, har eleverne fået en længere og mere sammenhængende skoledag. Det betyder, at eleverne får tid til at lære mere på nye og mere varierede måder.

    Den gennemsnitlige skoleuges længde er:

    • 30 timer for elever i 0.-3. klasse
    • 33 timer for elever i 4.-6. klasse
    • 35 timer for elever i 6.-9. klasse

    Lærere og pædagoger arbejder meget mere sammen på tværs af skole, SFO og klub, og så er pædagoger i højere grad blevet en del af undervisningen.

  • Obligatorisk lektiehjælp

    Hjælp til lektierne er blevet en aktiv del af elevernes skoledag fra 1. august 2015. Det betyder, at alle elever får mulighed for at få støtte og hjælp til det der er svært, så alle er forberedte til næste dags undervisning.

  • Mere bevægelse

    Eleverne har fået minimum 45 minutters bevægelse hver dag. Skoledagen byder på mere motion og bevægelse, fordi det er nemmere at lære, hvis man bruger kroppen. Det styrker både elevernes læring, motivation og sundhed.

  • Åben skole

    Den åbne skole betyder, at skolerne åbner sig for lokalsamfundet og inddrager lokale foreninger, virksomheder og andre aktører i skoledagen, så eleverne også lærer af livet uden for skolen.

Senest opdateret

25.01.2017