You are here

Egen affaldsløsning - ny ordning

Hvad betyder den nye affaldsordning for dig og din familie, som bor i hus med egen affaldsløsning.

I løbet af 2017 og 2018 skal alle, der bor i enfamiliebolig med egen affaldsløsning, begynde at sortere i nye affaldstyper – nemlig madaffald og metal.
 Derfor får du to nye affaldsbeholdere til din husstand:

  • 1 stk. todelt beholder til rest-/madaffald
  • 1 stk. todelt beholder til glas-/metalaffald

Derudover får du udleveret en lille grøn biospand til dit madaffald, som du kan have inde i dit køkken.  Biospanden skal bruges sammen med de særlige bioposer, som du også får af kommunen.
Du får nye poser hvert halve år.

Du har i forvejen en beholder til papir/karton. Denne skal du beholde og fortsat bruge til dit papiraffald. Dine nye beholdere er forsynet med mærkater, så du ikke er i tvivl om, hvilken beholder du skal bruge til de forskellige typer affald.

Læs her, hvad du gør med din gamle beholder til dagrenovation.

Vi har her på siden samlet alle de vigtigste informationer, så du kan læse mere om bl.a. de nye affaldstyper, gode råd til sortering af affald, hvad du gør af dit affald m.m.

Er du i tvivl om, hvilken ordning du er på? Læs mere om hvilken ordning du er på.

Du finder flere informationer om den nye ordning i regulativet for husholdningsaffald.


Hvorfor skal vi have en ny affaldsordning?

Læs mere om, hvorfor det er nødvendigt med en ny affaldsordning med fokus på mere sortering og genanvendelse.

Hvad skal du vide om dit affald

  • Madaffald

    Hvad er madaffald?

    Madaffald er som tommelfingerregel alt det køkkenaffald, der stammer fra planter eller dyr. Madaffald indeholder mange vigtige ressourcer, som med fordel kan genanvendes.

    Ja tak til:

    • Frugt- og grønsagsrester
    • Alle madrester – tilberedte eller rå
    • Kød, fisk og fjerkræ
    • Ben og knogler
    • Morgenmadsprodukter
    • Pasta, nudler og ris
    • Kage- og brødrester
    • Oste- og mælkerester – osteskorper er restaffald
    • Brugt køkkenrulle
    • Afskårne blomster og potteplanter uden jord
    • Kaffe- og te-filtre
    • Æggeskaller
    • Brugte tændstikker

    Nej tak til:

    • Kattegrus og dyrestrøelse fra små kæledyr
    • Støvsugerposer og aske
    • Mad i plastemballage

    Hvordan skal jeg håndtere mit madaffald?

    Du skal bruge de grønne bio-poser, som du får udleveret af kommunen til alt dit madaffald. Skift gerne din bio-pose efter 1-2 dage. Overfyld aldrig bio-posen, og slå en knude på den, inden du lægger den i affaldsbeholderen.

    Derudover er det en rigtig god idé at lade fugtigt affald dryppe af, inden det kommer i beholderen.

    Se flere gode råd til håndtering af madaffald

    Hvornår får jeg tømt?

    Din beholder til rest-/madaffald tømmes i perioden 1. september – 31. maj hver 14. dag. I de varme måneder; juni, juli og august tømmes beholderen hver uge.

    Se præcis hvilke dage du får tømt dine forskellige affaldsbeholdere via vores selvbetjeningsløsning. Alt, du skal gøre er at indtaste din adresse.

    Se dine tømmedage her

    Hvordan ser min beholder ud?

    Din beholder er antracit-grå og er markeret med udvendige og indvendige mærkater, så du ikke er i tvivl om, hvor du skal lægge dit madaffald.

    Hvad sker der med mit madaffald bagefter?

    Der gemmer sig mange ressourcer i dit madaffald. Derfor er det ærgerligt, hvis disse går til spilde, fordi affaldet køres til forbrænding.

    Dit madaffald afleveres til omlæsning på KARA/NOVEREN, og køres herefter til bearbejdning i Jylland. Madaffald kan herefter udnyttes som biogas til at skabe ny, grøn energi, og det kan bruges som drivmiddel til busser og lastbiler. Derudover skabes kompost, som indeholder det fosfor og kvælstof, der bl.a. kan genanvendes som gødning på marker i stedet for kunstgødning.

  • Restaffald

    Hvad er restaffald?

    Restaffald er det affald, som kommer fra den daglige husholdning, og er det, der er tilbage, når du har sorteret alt genanvendeligt og farligt affald fra.

    Ja tak til:

    • Yoghurt-, mælke- og juicekartoner
    • Emballage med madrester
    • Plastemballage
    • Tandpasta- og cremetuber
    • Tandbørster
    • Bleer og hygiejneprodukter
    • Tuber fra mayonnaise, remulade el. lign.
    • Aske og støvsugerposer, som er forsvarligt indpakket
    • Snavsede pizzabakker
    • Vatpinde
    • Engangsservice
    • Kattegrus og dyrestrøelse fra små kæledyr
    • Osteskorper
    • Hunde høm-høm poser, som er forsvarligt indpakket

    Nej tak til:

    • Elpærer – de skal sorteres som farligt affald
    • Elektronik – dette skal sorteres som elektronisk affald
    • Kemikalieflasker og maling – dette skal sorteres som farligt affald

    Hvordan skal jeg håndtere mit restaffald?

    Det er vigtigt, at du lægger alt dit restaffald i poser. Dette minimerer risikoen for dårlig lugt, samt at madrester ikke løber ud og gør din affaldsbeholder beskidt.

    Du skal selv købe dine affaldsposer i diverse supermarkeder. Du må ikke bruge de grønne bio-poser til madaffald.

    Hvornår får jeg tømt?

    Din beholder til rest-/madaffald tømmes i perioden 1. september – 31. maj hver 14. dag. I de varme måneder; juni, juli og august tømmes beholderen hver uge.

    Se præcis, hvilke dage du får tømt dine forskellige affaldsbeholdere via vores selvbetjeningsløsning. Alt, du skal gøre er at indtaste din adresse.

    Se dine tømmedage her

    Hvordan ser min beholder ud?

    Din beholder er antracit-grå og er markeret med udvendige og indvendige mærkater, så du ikke er i tvivl om, hvor du skal lægge dit restaffald.

    Hvad sker der med mit restaffald bagefter?

    Dit restaffald bliver kørt til forbrænding på KARA/NOVERENs forbrændingsanlæg, hvor det bruges til at fremstille el og fjernvarme.

    Forbrænding af affald er hårdt for klimaet, da derforbrændingen udleder C02. Derfor er det vigtigt, at vi først og fremmest begrænser vores affaldsmængde og sorterer så meget som muligt fra vores restaffald, så vi beskytter miljøet mest muligt.

  • Glasaffald

    Hvad er glasaffald?

    Glasaffald er som udgangspunkt alt glas, som der har været mad og drikke i.

    Husk: Du skal give dine glas et hurtigt skyl under den kolde hane, inden du lægger det i din affaldsbeholder.

    Ja tak til:

    • Vin- og ølflasker
    • Konservesglas fra f.eks. oliven, rødbeder, syltede agurker m.m.
    • Syltetøjsglas
    • Drikkeglas og kander – også skår
    • Flasker fra saft og andre drikke
    • Krydderiglas
    • Tomme medicinglas

    Nej tak til:

    • Ildfast glas eller ildfaste fade – de skal afleveres på genbrugspladsen
    • Porcelæn og keramik – det skal afleveres på genbrugspladsen
    • Elpærer – de skal sorteres som farligt affald
    • Vinduer og spejle – de skal afleveres på genbrugspladsen

    Vidste du, at en almindelig husstand i gennemsnit indsamler 27 kg. Glas om året? Det kan blive til ca. 50 nye vinflasker.

    Hvordan skal jeg håndtere mit glasaffald?

    Det er vigtigt, at du giver dit glasaffald et let skyl under den kolde hane, så de værste madrester fjernes. Du skal ikke emballere dit glasaffald. Det kan bare lægges direkte i din affaldsbeholder.

    Du må gerne lade låget sidde på dit glasaffald. Det afhjælper, at tilbageværende madrester ikke løber ud i din beholder. Låget bliver frasorteret på behandlingsanlægget.

    Hvornår får jeg tømt?

    Din beholder til glas- og metalaffald tømmes hver 8. uge.

    Se præcis, hvilke dage du får tømt dine forskellige affaldsbeholdere via vores selvbetjeningsløsning. Alt, du skal gøre er at indtaste din adresse.

    Se dine tømmedage her

    Hvordan ser min beholder ud?

    Din beholder er antracit-grå og er markeret med udvendige og indvendige mærkater, så du ikke er i tvivl om, hvor du skal lægge dit glasaffald.

    Hvad sker der med mit glasaffald bagefter?

    Dit glasaffald afleveres til Gadstrup Genbrugsanlæg. 

    De hele flasker bliver skyllet og bruges så igen. Glasskår og ituslået glas smeltes om til nye glasprodukter f.eks. til ølflasker eller sildeglas.

    Glas fremstilles af meget fint sand. Det kræver 7 gange så meget energi at smelte sand om til glas, som det gør at genbruge glas. Derfor er genbrug af glas en stor miljømæssig gevinst. 

  • Metalaffald

    Hvad er metalaffald?

    Metalaffald er flere ting, og det behøver ikke kun komme fra din daglige husholdning.

    Husk: Du skal give dine dåser et let skyl under den kolde hane, inden du lægger dem i din affaldsbeholder.

    Ja tak til:

    • Konservesdåser - f.eks. tomat-, ananas- kagedåser m.m.
    • Øl- og sodavandsdåser
    • Rene alu-bakker
    • Stanniol
    • Fyrfadslysholdere og kapsler
    • Løse metallåg fra f.eks. glas
    • Gryder og pander
    • Bestik
    • Kaffekapsler
    • Værktøj uden olie
    • Køkkenknive
    • Sakse
    • Skruer og søm

    Nej tak til:

    • Metal med elektronik
    • Affald af metal med batterier eller ledning
    • Trykflasker og spraydåser – de skal sorteres som farligt affald
    • Persienner

    Vidste du, at genanvendelsen af aluminium kun kræver 5 % af den energi, det kræver at udvinde nyt aluminium?

    Hvordan skal jeg håndtere mit metalaffald?

    Det er vigtigt, at du giver det metalaffald, som har indeholdt mad eller drikke, et let skyl under den kolde hane, så de værste madrester fjernes.

    Du skal ikke emballere dit metalaffald. Det kan bare lægges direkte i din affaldsbeholder.

    Hvornår får jeg tømt?

    Din beholder til glas- og metalaffald tømmes hver 8. uge.

    Se præcis, hvilke dage du får tømt dine forskellige affaldsbeholdere via vores selvbetjeningsløsning. Alt, du skal gøre er at indtaste din adresse.

    Se dine tømmedage her

    Hvordan ser min beholder ud?

    Din beholder er antracit-grå og er markeret med udvendige og indvendige mærkater, så du ikke er i tvivl om, hvor du skal lægge dit metalaffald.

    Hvad sker der med mit metalaffald bagefter?

    Det indsamlede metalaffald afleveres til Gadstrup Genbrugsanlæg og bliver derefter solgt til oparbejdning i Tyskland eller Sverige.

    Metal er en ikke-fornybar ressource. Det betyder, at når vi har opbrugt det metal, vi finder i undergrunden, kan jorden ikke selv fremstille mere. Produktion af metal er en stor belastning for miljøet Derfor er det meget vigtigt, at vi genanvender vores metalaffald. I gennemsnit producerer en husstand 18 kg metalaffald årligt.

    Vidste du, at ved fremstilling af 1 kg nyt aluminium, produceres 85 kilo affald? 1 kg. genbrugs-aluminium af f.eks. tomme tomatdåser og sodavandsdåser producerer kun 3,5 kilo affald.

  • Papir- og kartonaffald

    Hvad er papir/karton-affald?

    Husk: Som noget nyt kan du nu også aflevere dit karton-affald i din papirbeholder.

    Papir og karton adskiller sig fra pap ved, at pap oftest har et bølget mellemlag, hvorimod papir og karton ikke har et mellemlag. Desuden er papir og karton af en væsentlig bedre kvalitet, da fibrene er længere og derfor kan genanvendes flere gange.

    Ja tak til:

    • Aviser, ugeblade, magasiner, reklamer (uden plastomslag)
    • Bøger
    • Breve og kuverter (også med rude)
    • Brochurer
    • Skrive- og tegnepapir
    • Rør fra køkkenrulle
    • Kartonæsker fra f.eks. rosiner, morgenmad, tandpastatuber o. lign.
    • Æggebakker
    • Gavepapir (men ikke gavebånd)

    Nej tak til:

    • Vådt og snavset papir
    • Servietter og aftørringspapir - det skal sorteres som restaffald
    • Pizzabakker - det skal sorteres som restaffald
    • Mælke- og juicekartoner
    • Havregrynsposer, melposer o. lign.
    • Papaffald

    Vidste du: Papiraffald kan genbruges op til 7 gange!

    Hvordan skal jeg håndtere mit papir-/kartonaffald?

    For at sikre en optimal genanvendelse af papir- og kartonaffald skal det være rent. Papir og karton kan lægges direkte i affaldsbeholderen; det må ikke lægges i plastikposer først.

    Hvornår får jeg tømt?

    Din beholder til papir og karton tømmes hver 6. uge.

    Se præcis, hvilke dage du får tømt dine forskellige affaldsbeholdere via vores selvbetjeningsløsning. Alt, du skal gøre er at indtaste din adresse.

    Se dine tømmedage her

    Hvordan ser min beholder ud?

    Din beholder er antracit-grå og er markeret med udvendige og indvendige mærkater, så du ikke er i tvivl om, hvor du skal lægge dit papir-/karton-affald

    Hvad sker der med mit papir-/kartonaffald bagefter?

    Når dit papir- og kartonaffald er blevet indsamlet af skraldebilen, bliver det kørt til Gadstrup Genbrugsanlæg, hvor det bliver sorteret og inddelt i mange forskellige grupper. Papiret bliver renset for tryksværte og opløst i vand. Den opløste papirmasse kan herefter laves om til genbrugspapir.

    Vidste du, at ved at genbruge 100 kg papir sparer du 26.240 liter vand, 1750 liter olie og 17 træer. I de første syv måneder af år 2017 har Roskildes borgere afleveret 2 ton papir/karton til genanvendelse.

  • Papaffald

    Hvad er papaffald?

    Pap adskiller sig fra papir og karton ved, at det oftest har et bølget mellemlag, hvorimod papir og karton ikke har et mellemlag.

    Ja tak til:

    • Papkasser og paprør
    • Bølgepap

    Nej tak til:

    • Vådt og snavset pap - det skal sorteres som restaffald
    • Pap med plast - det skal sorteres som restaffald
    • Flamingo - det er lavet af olie og skal i restaffald

    Hvordan skal jeg håndtere mit papaffald?

    Dit papaffald skal være tørt og forholdsvis rent, og det skal afleveres på din lokale genbrugsstation.

    Det er nødvendigt at folde dine papkasser sammen, ellers bliver beholderen hurtigt fyldt op.

    Hvornår får jeg tømt?

    Vi tømmer ikke papaffald hjemme hos den enkelte borger. Du skal derfor aflevere dit papaffald på genbrugspladsen.

    Find din nærmeste genbrugsplads

    Hvad sker der med mit papaffald bagefter?

    Når du afleverer dit papaffald på genbrugspladsen, bliver det genanvendt til nyt pap. Pappet opløses i vand og kan herefter laves til genbrugspap, som er velegnet til f.eks. nye papkasser og æggebakker.

  • Batterier og småt elektronik

    Hvad er elektronikaffald?

    Elektronikaffald kan karakteriseres som alle strømforbrugende redskaber, maskiner og instrumenter. Kort sagt er det alt det affald, som bruger strøm fra en ledning, batteri eller solceller.

    Ja tak til:

    • Alle typer batterier
    • El-tandbørster
    • Mindre elektriske køkkenapparater
    • Cykellygter
    • Mobiltelefoner og opladere
    • Fjernbetjeninger
    • Sko med LED-lys
    • Lyskæder

    Nej tak til:

    • Stort elektronikaffald - det skal afleveres på genbrugspladsen
    • Farligt affald – f.eks. kemikalier, olierester, el-pærer m.m.

    Hvordan skal jeg håndtere mit elektronikaffald?

    Elektronikaffald skal afleveres på din lokale genbrugsplads.
    Find din nærmeste genbrugsplads

    Du kan aflevere batterier og småt elektronik såsom telefoner, el-tandbørster, fjernbetjeninger m.m. i en 4L klar plastikpose, som du lægger oven på din papirbeholder. Så tager skraldemanden den med, næste gang han henter papiraffald.

    Bemærk: Hvis du deler papirbeholder med andre, skal du aflevere alt dit elektronikaffald på genbrugspladsen.

    Hvornår får jeg tømt?

    Du kan aflevere batterier og småt elektronik såsom telefoner, el-tandbørster, fjernbetjeninger m.m. i en 4L klar plastikpose, som du lægger oven på din papirbeholder. Så tager skraldemanden den med, næste gang han henter papiraffald.

    Se dine tømmedage for papirbeholderen her

    Du kan altid aflevere dit elektronikaffald på din lokale genbrugsplads.

    Find din nærmeste genbrugsplads

    Hvad sker der med mit elektronikaffald bagefter?

    Det er producenten, der ejer elektronik-affaldet, og derfor behandles el-affald ikke af kommunen. Kommunen er blot pålagt at stille afleveringspladser til rådighed på deres genbrugsstationer.

    Når elektronikaffald behandles, skilles det ad og genanvendelige dele genanvendes.

  • Farligt affald

    Hvad er farligt affald?

    Farligt affald er affald, som er særligt skadeligt for miljøet. Farligt affald må aldrig hældes i kloakken eller lægges i din affaldsbeholder.

    Ja tak til:

    • Kemikalierester og gift
    • Olierester
    • Plantegift og gødning
    • Spraydåser
    • Lysstofrør
    • El- og sparepærer
    • Neglelak
    • Maling
    • Opløsningsmidler
    • Blæk- og printerpatroner
    • Skadedyrsgift

    Nej tak til:

    • Elektronikaffald
    • Medicinrester - de skal afleveres på apoteket

    Hvordan skal jeg håndtere mit farlige affald?

    Du skal aflevere dit farlige affald på din lokale genbrugsplads.
    Find din nærmeste genbrugsplads

    Du bør altid aflevere dit farlige affald i sin originale emballage, så der ikke er tvivl om, hvad der er i beholderen. Hvis du ikke længere har originalemballagen, skal du mærke den nye beholder, så det tydeligt fremgår, hvad der er i beholderen.
    På den måde sikrer du, at det farlige affald bliver behandlet korrekt.

    Enkelte forretninger tager imod bestemte typer farligt affald. Læs mere om forretningerne her.

    Hvornår får jeg tømt?

    Du får ikke afhentet dit farlige affald. Du skal i stedet aflevere dit farlige affald på din lokale genbrugsplads.
    Find din nærmeste genbrugsplads

    Hvad sker der med mit farlige affald bagefter?

    Efter det farlige affald er blevet afleveret, bliver det identificeret og kørt til fabrikker i ind- og udland. Fabrikkerne er specialister i at destruere det farlige affald på en sikker og miljøhensigtsmæssig måde. Noget farligt affald brændes ved meget høje temperaturer. Således uskadeliggøres giftstofferne i affaldet, og varmen fra forbrændingen kan udnyttes til energiproduktion.

  • Haveaffald

    Hvad er haveaffald?

    Haveaffald er det affald, som kommer fra din have i løbet af året. Haveaffald kan være:

    • Græs
    • Blade
    • Grene
    • Hækafklip
    • Visne stauder
    • Nedfaldsfrugt
    • Rødder

    Det er ikke tilladt at aflevere dit haveaffald i din affaldsbeholder. I stedet kan du tilmelde dig kommunes storskraldsordning, så afhenter vi dit haveaffald.
    Læs mere om storskraldsordningen her.

    Du kan også aflevere dit haveaffald på din lokale genbrugsplads.
    Find din nærmeste genbrugsplads

    Hvordan skal jeg håndtere mit haveaffald

    Hvis du gerne vil af med dit haveaffald, har du tre muligheder:

    Hvornår får jeg tømt?

    Hvis du gerne vil have, at vi henter dit haveaffald hjemme hos dig, skal du tilmelde dig kommunes storskraldsordning, så afhenter vi dit haveaffald.

    Læs mere om storskraldsordningen her.

    Hvad sker der med mit haveaffald bagefter?

    Når du afleverer dit haveaffald, bliver egnet haveaffald genanvendt til kompostering. Resten anvendes som biomasse til forbrænding.

  • Storskrald

    Hvad er storskrald?

    Storskrald er typisk ting, som er for store til at komme i den almindelige affaldsbeholder. Det kan f.eks. være møbler, cykler, elektronik, haveaffald m.m.

    Hvordan skal jeg håndtere mit storskrald?

    Hvis du har storskrald, som du gerne vil af med, har du tre muligheder:

    • Brug fællesordningen for storskrald og haveaffald
    • Brug henteordningen for storskrald og haveaffald
    • Aflever dit storskrald på genbrugspladsen

    Læs mere om, hvordan du tilmelder dig kommunens storskraldsordning

    Hvornår får jeg tømt?

    I Roskilde kommune afhenter vi ikke automatisk dit storskrald. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig kommunens storskraldsordning

    Du kan også aflevere dit storskrald på din lokale genbrugsplads.
    Find din nærmeste genbrugsplads

    Hvad sker der med mit storskrald bagefter

    Når du selv afleverer dit storskrald på genbrugspladsen, kan du vælge, om det skal være til direkte genanvendelse, eller om det skal til forbrænding. Hvis vi afhenter dit storskrald hjemme hos dig, inddeles det i genanvendelige dele, og resten ryger til forbrændingen. En lille smule storskrald fra husholdningen bliver deponeret, hvis det f.eks. indeholder PVC og derfor ikke egner sig til forbrænding.

  • Praktiske forhold

    Adgangsvej

    Hvis du bor i et hus med egne affaldsbeholdere, er der en række krav til afstand, adgangsforhold, belysning og belægning, du skal opfylde for at få hentet affald inde på din grund.

    Kravene skal opfyldes, for at skraldemanden nemt kan komme til dine beholdere. Hvis du ikke kan overholde disse krav, skal du køre dine affaldsbeholdere ud til skel, inden vi kommer og henter dit affald.

    Krav:

    • Der må maksimalt være 40 meter fra det sted, hvor skraldebilen kan holde, og hen til dine nye affaldsbeholdere. Når skraldemanden har tømt dine beholdere, stiller ham dem på plads igen på din grund.
    • Der skal minimum være en frihøjde på 2,2 meter.
    • Der skal være en passage til affaldsbeholderne på mindst 1 meter. Hvis der holder biler ved adgangsvejen, skal der være en passage på minimum 2 meter, så skraldemanden ikke kommer for tæt på bilerne.
    • Adgangsvejen må ikke stige med mere end 1 meter pr. 10 meter.
    • Underlaget skal være jævnt og fast, f.eks. fliser eller asfalt.
    • Har du en låge eller dør, skal denne kunne stå åben af sig selv.
    • Adgangsvejen skal være oplyst og fri for cykler m.m.
    • I vinterhalvåret skal adgangsvejen ryddes for sne og is.

    Hvordan skal beholderne stå?

    • Beholderne skal stå med håndtagene og hjulene ud mod skraldemanden, når han kommer og henter dem ved tømning. Derfor er beholderne monteret med et dobbelt låg, så du nemt kan komme af med affaldet, når beholderne vender den "rigtige" vej for skraldemanden.
    • Afstanden mellem beholderne skal være mindst 10 cm.
    • Husk: Skraldemanden sætter altid din affaldsbeholder tilbage, hvor den stod.

    Læs mere om kravene for adgangsforhold

    Vidste du, at én skraldemand i gennemsnit tømmer 250 skraldespande pr. dag?

Kontakt

Affald og Genbrug
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 36 21

Senest opdateret

18.10.2017