You are here

Regler for tomgang

Unødvendig tomgang i mere end ét minut er forbudt i Roskilde Kommune.

Roskilde Kommunes regulativ for motorkøretøjer i tomgang gælder på både private og offentlige veje og pladser i Roskilde Kommune. Regulativet betyder, at unødvendig tomgang i mere end ét minut er forbudt.

Regulativ for tomgang.

Reglerne skal øge trafikanternes bevidsthed om at forurene mindre og gavne miljøet og sundheden i de områder, hvor køretøjer ofte holder i tomgang, fx omkring tog- og busstationer, taxiholdepladser, parkeringspladser og af- og pålæsningsarealer.

Reglerne betyder, at motoren i et holdende motorkøretøj ikke må være i gang længere end højest nødvendigt og højst ét minut. Der er visse undtagelser i situationer, hvor motorkraften anses for nødvendig.

Tidsbegrænsningen gælder derfor ikke, når der er tale om udrykningskøretøjer eller når der holdes for rødt lys og i trafikkø samt i situationer, hvor der kræves motorkraft for at betjene udstyr i forbindelse med udførelse af en arbejdssituation.

Overtrædelse af regulativet kan straffes med bøde og sagerne behandles som politisager.

Senest opdateret

25.07.2017