You are here

Storskrald og haveaffald

Storskrald er typisk ting, som er for store til at komme i den almindelige skraldespand. Det er fx møbler, cykler, pap, plast eller elektronik m.v.

Du kan komme af med storskrald på tre forskellige måder:

  • Brug fællesordningen for storskrald og haveaffald
  • Brug henteordningen for storskrald og haveaffald
  • Kør på genbrugspladsen

Du kan læse mere om henteordningen og fællesordningen længere nede på siden.

Fra 2017 begynder udrulningen af en ny affaldsordning i Roskilde Kommune. Læs mere om den nye affaldsordning.

Læs mere om

  • Henteordning for storskrald og haveaffald

    Du kan få hentet både storskrald og haveaffald hjemme hos dig selv

    Se afhentningsdage for dit område her på siden.

    Prisen i 2017 er 265 kr. for en enkelt afhentning og 1.690 kr. for et helt år med månedlig afhentning. Efter 1 maj 2017 er prisen pr. afhentning 259 kr. Alle priser er inkl. moms. RenoNorden (renovations- og transportselskab) sender regningen direkte til dig. Du får hentet op til 8 enheder pr. afhentning. Ved afhentning af 9-16 enheder, betaler du for to afhentninger og så fremdeles.

    En enhed er som udgangspunkt en fyldt 110 liter sæk. En 3 personers sofa tæller for tre enheder, en stol er en enhed og en 240 liter beholder med haveaffald tæller for en enhed.  Det betyder, at affaldet skal være sorteret inden det afleveres til behandling. 

    Du betaler direkte til renovatøren for indsamling og transport, mens kommunen betaler for behandling af affaldet svarende til at bruge genbrugspladsen. Du skal ringe direkte til RenoNorden på tlf. 56 25 05 50 og aftale afhentningerne direkte med dem.

    HUSK AT TILMELDE DIG AFHENTNING SENEST 1 UGE FØR DEN NÆSTE AFHENTNING.

    Du skal sortere og pakke affaldet på følgende måde:

    Haveaffald: Fx grene, hækafklip, græs. Brug papirsække (må max. veje 15 kg), en 2-hjulet beholder på max. 240 l eller grenbundter på max. 1 x 0,5 x 0,5 meter

    Jern og metal: Fx cykler, barnevognsstel, rør, rene dåser og andre typer af metalemballage

    Elektronikaffald: Fx radioer, tv, edb-udstyr, telefoner (evt. i klare plastsække), komfurer, vaskemaskiner, køleskabe og frysere (tømt for madaffald)

    Stort brændbart: Fx møbler og andet brændbart affald større end 1 x 0,5 x 0,5 meter

    Småt brændbart: Brændbare genstande under 1 x 0,5 x 0,5 meter i klare plastsække. Må ikke indeholde rent pap og haveaffald

    Affald til deponi: Fx pvc, imprægneret træ, porcelæn, keramik, spejle og andet ikke brændbart affald

    Du kan IKKE få hentet farligt affald i denne ordning. Det skal du aflevere på genbrugspladsen eller i udvalgte forretninger. Du kan HELLER IKKE få afhentet byggeaffald i denne ordning. Det skal du aflevere på genbrugspladsen.

  • Fællesordning for storskrald og haveaffald

    Hvem kan være med?

    Fællesordningen for storskrald og haveaffald kan benyttes af private husstande. Det kan fx. være husholdninger i en grundejerforening, boligselskab eller lignende foreninger, samt grupper af husejere eller borger, der bliver enig, om at få hentet storskrald og haveaffald i fællesskab.

    Hvis din boligforening tilmelder sig Fællesordningen, kan I søge om refusion af den udgift der har været til behandling af affaldet. Vær dog opmærksom på, at det kun er udgifterne for behandling, der bliver dækket, og ikke udgifter til, transport, containerleje og lignende.  

    Hvad går ordningen ud på?

    Ordningen er en fælles indsamlingsordning, hvor en forening lejer containere af en vognmand, som stilles op i foreningen fx. en weekend om året.

    Foreningen lejer selv containere til opsamling af affaldet.

    Foreningen aftaler selv afhentning og transport med en godkendt transportør.

    Regler for ordningen er nærmere beskrevet i Regulativ for husholdningsaffald i Roskilde Kommune.

     

    Hvilke sorterede affaldstyper kan man få refusion for?

    Der gives refusion for udgifter til behandling af affaldet på følgende sorteret affaldstyper:

    • haveaffald
    • småt og stort brændbart affald
    • hård pvc til genanvendelse
    • imprægneret træ
    • jernbanesveller
    • affald til deponi (losseplads)

    Affaldstyperne må ikke være blandet sammen. Det betyder, at affaldet skal være sorteret inden det afleveres til behandling.

    Se nærmere i ”Sorteringsvejledning for fællesordningen for storskrald og haveaffald”.

  • Tilmelding og udbetaling af refusion for fællesordning for storskrald og haveaffald

    Tilmelding til ordningen

    For at kunne deltage i ordningen og få refusion for indeværende år, skal foreningen tilmelde sig ordningen inden d. 1. juli i år.

    Tilmelding til ordningen skal ske på skemaet "Tilmelding til refusion for storskrald og haveaffald"
     
    Foreningen skal have oprettet et CVR-Nr. samt tilknyttet en NEM-konto. Oprettelse sker på letnok.dk som er en hjemmeside under Erhvervsstyrelsen.

    Udbetaling af refusion

    Når I er tilmeldt Fællesordningen for storskrald og haveaffald kan I søge om refusion for den udgift, der har været til behandling af affaldet. Det er vigtigt, at I husker at gemme faktura og vejesedler, da de skal vedhæftes som dokumentation, når foreningen søger om refusion.

    Der kan søges om refusion én gang om året og ansøgningsfristen er 1. november. Der sendes digitalt brev ud til de tilmeldte foreninger omkring 1. september.

    Ansøgningen om refusion skal ske via skemaet ”refusion for fællesordningen for storskrald og haveaffald”.

    Ansøgninger som modtages efter ansøgningsfristen, kan risikere først at blive behandlet sammen med ansøgninger for det efterfølgende år.

    Når I udfylder ansøgningen om refusion, må I meget gerne oplyse hvilke affaldstyper I selv har afleveret på genbrugspladsen.

    Kommunen udbetaler kun refusion én gang om året. Så vidt muligt vil udbetaling ske senest medio januar det følgende år.

    Hvad skal I huske når du ansøger?

    Når I ansøger om refusion for den udgift der har været til behandling af storskrald og haveaffald, skal I huske at vedlægge 2 ting, men kun 2 ting, nemlig:

    • Fakturaer fra vognmand
    • Vejeseddel fra behandlingsanlæg

    Hvad er en vejeseddel?

    En vejeseddel er den seddel, I modtager fra vognmanden hvoraf det fremgår, hvor meget affald, der er blevet indleveret til behandling. 

    Hvad med kvitteringer, kontrakter og lignende?

    Kvitteringer og kontrakter og lignende skal ikke vedhæftes. Disse er uden betydning for refusion. Det er kun faktura og vejeseddel der skal vedhæftes. 

    Da I selv er ansvarlige for kontrakten med vognmanden kan I overveje, om I bør omforhandle denne for yderligere besparelser. 

Senest opdateret

04.01.2017