You are here

Kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse

Er du ledig og ikke medlem af en a-kasse, kan du søge om kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse

Du kan modtage kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, hvis du på grund af ændringer i dine forhold ikke kan forsørge dig selv og din familie og du ikke har andre muligheder for forsørgelse. Du skal være til rådighed for arbejdsmarkedet, det vil sige tilmeldt Jobnet.dk som ledig eller være til rådighed for en beskæftigelsesrettet eller uddannelsesrettet indsats.

Du søger kontanthjælp, hvis du er fyldt 30 år eller er under 30 år og har en erhvervsuddannelse. Modtager du kontanthjælp, skal du aktivt søge job og deltage i beskæftigelsesrettede tilbud (nyttejob, virksomhedspraktik eller anden indsats).

Du søger uddannelseshjælp, hvis du er under 30 år og IKKE har en erhvervsuddannelse. Modtager du uddannelseshjælp, vil du blive mødt med krav om hurtigst muligt at gå i gang med en uddannelse. Indtil du kan starte på en uddannelse, skal du deltage i beskæftigelsesrettede eller uddannelsesrettede tilbud.

Er du mellem 18 og 29 år skal du rette personlig henvendelse til UngeGuiden, Bakkesvinget 67, Roskilde, for at blive meldt ledig og rådighedsvurderet.
Er du 30 år eller derover, skal du rette personlig henvendelse i Jobcenter Roskilde, Rådhusbuen 3, Roskilde, for at blive meldt ledig og rådighedsvurderet.

Er du nyuddannet eller uddannelsessøgende, så læs mere nederst på siden.
Kontaktoplysninger og takster for 2016 findes nederst på siden.
 

Selvbetjeningsløsning

Når du har meldt dig ledig i UngeGuiden eller i Jobcentret, kan du søge om kontant- eller uddannelseshjælp eller integrationsydelse ved at bruge selvbetjeningsløsningen nedenfor. Du skal blandt andet svare på, om du har været i Jobcentret og melde dig ledig. Du kan svare 'ja', hvis du er under 30 år og har været i UngeGuiden for at melde dig ledig. Med selvbetjeningsløsningen kan du søge digitalt med din NemID. Har du ikke NemID, kan du udfylde skemaet digitalt, printe ud, underskrive og sende det sammen med dokumentationen til Ydelsescenter, Rådhusbuen 3, 4000 Roskilde.

Brug for hjælp til selvbetjening?

  • Ring 46 31 30 20
  • Mandag til fredag kl. 9-16

Få hjælp til at betjene dig selv på nettet.

 

Spørgsmål og svar

  • Hvor længe skal jeg have opholdt mig i Danmark for at kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp eller integrationsydelse?

    Hvis du har taget ophold i Danmark efter 1. september 2015, kan du kun modtage kontant- eller uddannelseshjælp, hvis du har opholdt dig lovligt her i landet i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. Hvis du IKKE har haft lovligt ophold i sammenlagt 7 år indenfor de seneste 8 år, vil du i stedet kunne få integrationsydelse.

    Modtager du integrationsydelse, vil du blive omfattet af samme pligter og rettigheder som personer der modtager kontant- eller uddannelseshjælp medmindre du er udlænding og omfattet af integrationsloven.

  • Hvis jeg er nyuddannet eller uddannelsessøgende?

    Som uddannelsessøgende har du som hovedregel ikke ret til forsørgelsesydelser (kontant- eller uddannelseshjælp eller integrationsydelse) fra kommunen. Det gælder også, selvom du ikke kan få SU.

    Fortsat uddannelse

    Du har ikke ret til forsørgelsesydelse, hvis du er i uddannelse og fortsætter i uddannelse efter sædvanlig sommerferie. Eksempelvis hvis du afslutter studentereksamen i juni og har søgt om optagelse på universitetet til september. Det samme gælder, hvis du eksempelvis afslutter Handelsskolens grundforløb og søger praktikplads. Kun hvis uddannelse først påbegyndes til oktober eller senere, kan der eventuelt blive tale om udbetaling af forsørgelsesydelse.

    Afslag på fortsat uddannelse

    Hvis du får afslag på din ansøgning om optagelse på en ny uddannelse, kan du være berettiget til forsørgelsesydelse fra det tidspunkt, hvor du får besked om afslag. Får du afslag, skal du hurtigst muligt rette henvendelse til UngeGuiden, Bakkesvinget 67, 4000 Roskilde (Handelsskolen), da du ikke kan få forsørgelsesydelse med tilbagevirkende kraft.

    Afsluttet eller afbrudt uddannelse

    Hvis du afslutter eller afbryder en uddannelse og ikke længere modtager SU, kan du have ret til forsørgelsesydelse.
    Afbrydelse af uddannelse før tid, kan eventuelt medføre fradrag i forsørgelsesydelsen på grund af sanktion for ophør af uddannelse. Du kan få mere information ved at rette henvendelse til UngeGuiden, Bakkesvinget 67, 4000 Roskilde (Handelsskolen).

    Ansøgning om forsørgelsesydelse

    Hvis du søger forsørgelsesydelse skal du anvende selvbetjeningsløsningen på kommunens hjemmeside www.roskilde.dk: Søg om kontant- eller uddannelseshjælp eller integrationsydelse..For at kunne få forsørgelsesydelse skal du være registreret som ledig og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, aktivt søge job og deltage i aktivering. Hvis ikke du har en erhvervsuddannelse, vil du blive pålagt hurtigst muligt at søge ind på en uddannelse hvor du kan forsørge dig ved SU eller praktik-/elevløn.

    Du registreres som ledig ved at henvende dig i UngeGuiden, Bakkesvinget 67, 4000 Roskilde, hvis du er under 30 år og i Jobcentret, Rådhusbuen 3, hvis du er fyldt 30 år.

    Udbetaling af forsørgelsesydelse

    Hvis du er berettiget til at modtage forsørgelsesydelse, vil din ydelse blive udbetalt fra den dag, hvor din ansøgning med dokumentation er modtaget og du er registreret ledig i UngeGuiden eller Jobcentret. Udbetalingen vil som hovedregel finde sted den sidste hverdag i måneden.

    Vil du vide mere

    Du kan læse mere om uddannelseshjælp, kontanthjælp og integrationsydelse samt ydelsesniveau på kommunens hjemmeside www.roskilde.dk eller ved at kontakte Ydelsescenter på tlf. 46 31 30 00.

    Hvis du er berettiget til at modtage forsørgelsesydelse, vil din ydelse blive udbetalt fra den dag, hvor din ansøgning med tilstrækkelig dokumentation er modtaget og du er registreret ledig i UngeGuiden eller Jobcentret. Udbetalingen vil som hovedregel finde sted den sidste hverdag i måneden.

    Se SU (Statens Uddannelsesstøtte) styrelsens hjemmeside for hvilken SU sats du vil modtage mens du er under uddannelse, og læs om mulighederne for SU lån.

     

  • Hvis jeg er under 30 år og ikke er forsørger?

    Har du en erhvervskompetencegivende uddannelse, vil modtage kontanthjælp.

    Hvis du ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse vil du ikke få kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Uddannelseshjælpen svarer til SU. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsuddannelse, erhvervsgrunduddannelse eller en videregående uddannelse.

    Satserne for kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse (2016-niveau) pr. måned:

    • Kontanthjælp til hjemmeboende: 2.556 kr.
    • Kontanthjælp til udeboende: 6.010 kr.
    • Uddannelseshjælp til hjemmeboende: 2.562 kr.
    • Uddannelseshjælp til udeboende: 5.945 kr.
    • Gravid og har passeret 12. svangerskabsuge: 10.968 kr.
    • Enlig forsørger: 12.019 kr.  
    • Forsørger, der ikke er enlig forsørger: 8.411 kr.
    • Udeboende, ikke-forsørger, der er psykisk syg med en særlig diagnose: 10.968 kr.
    • Forsørger, der er psykisk syg med en særlig diagnose: 14.575 kr.
    • Integrationsydelse for hjemmeboende: 2.590 kr.
    • Integrationsydelse for udeboende: 5.945 kr.
  • Hvis jeg er under 30 år og forsørger eget barn i hjemmet?

    Hvis du har ret til kontant- eller uddannelseshjælp, afhænger din ydelsessats af, om du modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og af om du er:

    • Uddannelsesparat
    • Jobparat
    • Aktiveringsparat
    • Enlig forsørger eller bor sammen med nogen.

    Du er enlig forsørger, hvis du har ret til ekstra børnetilskud efter ”Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag”.

    Satserne for kontanthjælp og uddannelseshjælp (2016-niveau) pr. måned:

    • Kontanthjælp - Enlig forsørger: 13.779 kr.
    • Kontanthjælp - Forsørger til hjemmeboende børn, og modtager ikke ekstra børnetilskud: 9.640 kr.
    • Uddannelseshjælp – Enlig forsørger: 11.888 kr.
    • Uddannelseshjælp - Forsørger til hjemmeboende barn og modtager ikke ekstra børnetilskud : 8.319 kr.
    • Integrationsydelse - Enlig forsørger: 11.888 kr.
    • Integrationsydelse - Forsørger til hjemmeboende barn og modtager ikke ekstra børnetilskud : 8.319 kr.
  • Er der særlige tillæg til unge under 30 år?

    Der er særlige tillæg til visse unge under 30 år, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp:

    • Unge med visse dokumenterede psykiske lidelser får en højere ydelse.
    • Unge der er fyldt 25 år og modtager uddannelseshjælp, og som Jobcentret vurderer ikke vil kunne gå i gang med en uddannelse inden for ca. 1 år (selvom der iværksættes en indsats, med henblik på opkvalificering til uddannelse), kan få et særligt tillæg. Det samme gælder unge der er fyldt 25 år og modtager kontanthjælp, og som Jobcentret vurderer ikke kan klare et job, der medfører selvforsørgelse inden for ca. 3 mdr.
    • Unge under 30 år som modtager taksten for hjemme- eller udeboende og har bidragspligt, kan få et særligt bidragstillæg.
    • Unge unge 30 år, der er enlig forsørger.

    Personer der modtager integrationsydelse kan efter ansøgning få et tillæg på op til 1.500 kr. pr. måned, hvis personen har bestået Prøve i Dansk 2, FVU læsning trin 2 eller tilsvarende højere prøve i dansk. Kontakt Ydelsescenter, Rådhusbuen 3, Roskilde hvis du vil søge. Mail jobcenter@roskilde.dk, tlf. 46 31 30 00 .

  • Hvis jeg er fyldt 30 år?

    Er du fyldt 30 år, modtager du kontanthjælp eller integrationsydelse. 
    Satsen for kontanthjælp (2016) er:

    • 10.968 kr. br/mdl., hvis du ikke er forsørger til et hjemmeboende barn.
    • 14.416 kr. br/mdl, hvis du er forsørger til et hjemmeboende barn.

    Satsen for integrationsydelse (2016) er:

    • 6.010 kr. br/mdl., hvis du ikke er forsørger til et hjemmeboende barn.
    • 8.411 kr. br/mdl., hvis du er forsørger til et hjemmeboende barn (ikke enlig forsørger).
    • 12.019 kr. br./mdl., hvis du er enlig forsørger til et hjemmeboende barn.
    • 1.517 kr. br./mdl., dansk tillæg
  • Hvis jeg er omfattet af integrationsloven?

    Er du omfattet af integrationsloven, modtager du integrationsydelse. Se satser ovenfor.

  • Kan jeg leje et værelse ud?

    Du kan leje et værelse ud, uden at lejeindtægten modregnes i din kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Du kan dermed skaffe dig en ekstra indtægt ved at udleje.

    Lejeindtægten må højest vedrøre én lejer og udlejningen skal følge reglerne i lejeloven. Selvom lejeloven ikke stiller udtrykkeligt krav om en lejekontrakt, vil Ydelsescentret kræve, at du kan fremvise en kontrakt, så du kan dokumentere den aftalte leje og at lejelovens krav er opfyldt.

    Hvis du modtager særlig støtte til høje boligudgifter (§ 34), vil lejeindtægten dog blive fratrukket din husleje, inden beregning af den særlige støtte.

  • Hvis jeg får ydelser som følge af ankeafgørelse eller dom?

    Hvis du får/ har fået udbetalt ydelser, som følge af afgørelse i Ankestyrelsen eller ved dom:

    Der ses bort fra formue, som skyldes efterbetaling af løbende offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Der ses bort fra efterbetalingen i to år efter udbetalingstidspunktet.

Når du har søgt kontant- eller uddannelseshjælp

Hvad sker der så?

Ydelsescenter behandler din ansøgning så hurtigt som muligt, når din ansøgning og den rette dokumentation er modtaget. Er dokumentationen ikke modtaget senest 10 dage fra ansøgningstidspunktet, vil du få afslag. Du må herefter melde dig ledig og søge igen, hvis du fortsat ikke kan forsørge dig selv. Du kan tidligst få kontant- eller uddannelseshjælp eller integrationsydelse fra det tidspunkt du søger og er meldt ledig i jobcentret eller UngeGuiden. Hjælpen udbetales bagud og indsættes på din NemKonto.

Hotline Sjælland

Brug for hjælp til selvbetjening?

  • Ring 46 31 30 20
  • Mandag-fredag 9-16

Få hjælp til at betjene dig selv på nettet.

Kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse

Kontakt

Ydelsescenter
Rådhusbuen 3
4000 Roskilde
Administration Social Job og Sundhed
Tlf 46 3 1 30 0 0

Senest opdateret

20.02.2017