You are here

Ledig på dagpenge

Er du ledig og forsikret i en A-kasse, skal du sørge for at melde dig ledig på første ledighedsdag på Jobnet.dk

Du kan få dagpenge, hvis du står uden job, er medlem af en a-kasse og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er din A-kasse, der udbetaler dagpengene og vurderer, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet. I praksis vil det sige, om du søger job - ofte og bredt nok.

Meld dig ledig på jobnet

Det første, du skal gøre, er at melde dig ledig på jobnet.dk. Først herefter kan du få dagpenge. Det er en forudsætning for at modtage offentlig forsørgelse, at du er aktivt jobsøgende, ligesom du er forpligtet til at tage imod et job, du bliver tilbudt.

Læg dit CV ind

Senest tre uger efter du er meldt ledig, skal du have lagt et fyldestgørende CV ind på Jobnet. Du skal løbende opdatere dit CV, så det altid er så korrekt som muligt. Jobcentret bruger dit CV, når virksomheder efterspørger arbejdskraft, men du skal også selv holde øje med, om der kommet henvendelse fra interesserede arbejdsgivere.

Samtale med A-kassen

Senest en måned efter du er meldt ledig, skal du deltage i en samtale med din A-kasse om din jobsøgning. Du kan spørge din a-kasse om rådighedsregler, retten til dagpenge m.v.

Kontakt til jobcentret hver tredje måned

Mindst hver tredje måned skal du have kontakt med Roskilde Jobcenter. Her skal vi sammen afklare kvalifikationer, muligheder og jobønsker, ligesom vi udarbejder en skriftlig jobplan. Du kan også få rådgivning om jobsøgning. Hvis du er interesseret i en ansættelse med løntilskud, virksomhedspraktik, kurser mv. er det også noget, vi kan hjælpe dig med. 

Den Digitale Hotline logo grafik

Brug for hjælp? Ring til Den Digitale Hotline

Har du brug for hjælp til selvbetjening eller har du generelle spørgsmål?

Kontakt

Jobcenter Roskilde
Rådhusbuen 3
4000 Roskilde
Administration Social Job og Sundhed
Tlf 46 31 30 00

Senest opdateret

20.06.2018