You are here

Tidsfrister for sagsbehandling på beskæftigelsesområdet

Roskilde Kommune har fastsat frister for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse og borgeren har modtaget et svar.

På beskæftigelsesområdet er de enkelte sagsbehandlingsfrister fastsat i § 3, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det betyder, at der er fastsat sagsbehandlingsfrister for behandling af ansøgninger om hjælp efter social- eller beskæftigelseslovgivningen. Som udgangspunkt starter en sagsbehandlingsfrist med at løbe, når myndigheden vidste eller burde vide, at en borger – mundtligt eller skriftligt – har bedt om at få hjælp, og den nødvendige dokumentation foreligger. Sagsbehandlingsfristen løber som hovedregel frem til, at der træffes en afgørelse.

Sagsbehandlingsfristerne er generelle. Det betyder, at der kan være særlige situationer, hvor den angivne sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes. Hvis sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes, vil du som ansøger få besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse.

Vil du vide mere, så kontakt Jobcenter Roskilde på mail jobcenter@roskilde.dk eller tlf. 46 31 30 00.

Spørgsmål og svar

  • Ansøgning om udbetaling af kontanthjælp, sygedagpenge, fleksløntilskud, ledighedsydelse

    • Kontanthjælp, løbende hjælp til forsørgelse: 3 uger
    • Sygedagpenge: 2 uger
    • Fleksløntilskud: 3 uger
    • Ledighedsydelse (ledige fleksjobvisiterede): 2 uger

      Fristen løber fra det tidspunkt, hvor ansøgning og nødvendig dokumentation er modtaget.
       
  • Ansøgning om udbetaling af enkeltydelser

    • Kontanthjælp i særlige tilfælde, herunder hjælp til enkeltudgifter, tandbehandling, sygebehandling og efterlevelseshjælp: 4 uger
    • Hjælp til samværsudgifter med egne børn: 8 uger

    Fristen løber fra det tidspunkt, hvor ansøgning og nødvendig dokumentation er modtaget.
     

  • Refusionsudbetalinger i forhold til sygedagpenge, løntilskud og fleksjob

    • Refusion for sygedagpenge: 6 uger
    • Refusion for løntilskud: 6 uger
  • Ansøgning om bevilling af revalidering, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension

    Det er ikke muligt at fastsætte en fast tidsfrist. Behandlingen af ansøgningen afhænger af det individuelle forløb. Jobcentret skal sikre tilstrækkelig dokumentation til at vurdere din arbejdsevne. Når den endelig vurdering foreligger, træffes en afgørelse inden for 6 uger.

    • Revalidering: 6 uger
    • Ressourceforløb: 6 uger
    • Fleksjob: 6 uger
  • Sagsbehandlingsfrister i forhold til integrationsloven

    • Boligplacering af flygtninge: 4 uger
    • Integrationskontrakt: 4 uger
  • Hjemviste sager og hvis du vil klage

    Hjemviste sager har normalt været behandlet, og afgørelsen kan derfor som udgangspunkt behandles indenfor 4 uger. Fristen løber fra det tidspunkt hvor sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse.

    Ankestyrelsen varetager klagesager på beskæftigelsesområdet.

Kontakt

Jobcenter Roskilde
Rådhusbuen 3
4000 Roskilde
Afdeling Arbejdsmarked
Administration Social Job og Sundhed
Tlf 46 31 30 00

Senest opdateret

26.10.2016