You are here

Bebyggelsesprocent – hvordan beregnes den?

Bygningsreglementet, lokalplan, partiel byplanvedtægt og deklarationer fastsætter forskellige bebyggelsesprocenter for forskellige områder, fordi kommunen ønsker forskellige grader af fortætning.

Bebyggelsesprocenten fastsætter hvor stor en bygning må være i forhold til den grund der bygges på.

Hvordan regnes bebyggelsesprocenten ud?

Bebyggelsesprocenten udregnes ved at sammenholde det samlede etageareal med grundens størrelse. Grundens areal omfatter det areal, der er angivet for det pågældende matrikelnummer. Bebyggelsesprocent = etageareal x 100/grundens størrelse.

Eksempel:

Hvis der er et hus på 125 kvadratmeter og en grund på 1000 kvadratmeter, hedder regnestykket: 125 x 100/1000 = 12,5 %
Hvis der opføres en tilbygningen på 50 kvadratmeter, lyder regnestykket således: (125 + 50) x 100/1000 =17,5 %
Kommunen kan ikke dispensere fra, hvordan man beregner bebyggelsesprocenten.

Her på siden har vi lagt lidt vejledning men hvis du vil vide alt om beregningsreglerne kan du finde dem her: Beregningsreglerne.

Læs mere om

  • Bebyggelsesprocenter for småbygninger og overdækninger

    For garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure, åbne overdækninger, herunder åbne overdækkede terrasser og lignende bygninger medregnes kun den del af arealet, der overstiger:

    • 20 m2 pr. bolig ved etageboligbebyggelser og ved samlede boligbebyggelser med både lodret og vandret lejlighedsskel samt ved rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende former for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse
    • 35 m2 pr. bolig ved fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel og sommerhuse
    • 25 pct. af bebyggelsens øvrige etageareal ved andre bebyggelser, dog medregnes garage- og udhusarealer i kælder eller gårdkælder ikke.
  • Hvor stor er bebyggelsesprocenten typisk?

    Hvis en række standardkrav er opfyldt, har man ifølge bygningsreglementet en byggeret som angivet i nedenstående:

    • 60 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil.
    • 40 for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse.
    • 30 for fritliggende enfamiliehuse og tofamilieshuse med vandret lejlighedsskel beliggende i et parcelhusområde.
    • 15 for sommerhuse i sommerhusområder.
    • 45 for anden bebyggelse.

    Hvis man ønsker, at bygge mere skal kommunen foretage en konkret vurdering. Vurderingen kan bl.a. handle om områdets karakter, bebyggelsens samlede omfang, mv.

     

  • Bebyggelsesprocent i lokalplan mv.

    I mange lokalplaner, partielle byplanvedtægter, og deklarationer er der fastsat en anden bebyggelsesprocent end i Bygningsreglementet. Disse fastsættes af kommune ud fra den overordnede planlægning i Kommuneplanen.

    Selve beregningsmetoden er dog den, der er anført i det gældende bygningsreglement.

  • Hvilken betydning har bebyggelsesprocenten i praksis?

    Hvis man ønsker at bygge til eller helt nyt, skal man være opmærksom på den begrænsning, der ligger i bebyggelsesprocenten.
    Der må ikke bygges mere, end bebyggelsesprocenten giver mulighed for. Heller ikke selvom det sker indenfor eksisterende bebyggelse, fx hvis man ønsker at inddrage loftet til beboelse.

     

  • Udnyttelsesgrad

    I nogle partielle byplanvedtægter er der fastsat en udnyttelsesgrad.

    Udnyttelsesgraden beregnes ikke på samme måde som bebyggelsesprocenten, da der til grundens areal lægges et areal, som beregnes som det vejareal, der ligger ud for grunden indtil vejens midtlinie - dog ikke udover 10 m fra grundens grænse. '

    Tillægsarealet kan i intet tilfælde medregnes med mere end 1/4 af grundens areal.

  • Sådan udregner du dit etageareal

    Til etagearealet medregnes:

    Etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager. Det er altså de udvendige mål du skal anvende. I bruttoarealet indgår:

    • Højtliggende kældre, hvilket vil sige at kælderloftet ligger højere end 1,25 m over terrænet. Du må ikke ændre på terrænhøjden.
    • Udnyttelige tagetager
      En tagetage regnes for udnyttelig, når der uden væsentlige indgreb i tagkonstruktionen kan indrettes opholdsrum. 

                   
         
    • Både udvendige og indvendige trapper, trapperum - for hver etage.
    • Uopvarmede opholdsarealer (Udestuer), forbindelsesgange og lignende.
    • Carporte, udhuse Overdækninger, og lignende med det antal m2 der overstiger følgende størrelser:
      • 35 m pr. bolig ved fritliggende enfamiliehuse, dobbelthuse med lodret lejlighedsskel og sommerhuse (har du i alt 40 m2 af sådanne bygninger skal du medregne 5 m2 til etagearealet)
      • 20 m2 pr. bolig ved samlede boligbebyggelser som rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende.

    Til etageareal medregnes ikke:

    • Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen. Du må ikke ændre på terrænhøjden.
    • Små bygninger med en grundflade på indtil 10 m2.
    • Affaldsrum i terrænniveau.
    • Sikringsrum til sikringsrumspligtige bygninger samt offentlige beskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte
    • Hemse med et areal på indtil 4,5 m2. Til gulvet i hemse medregnes kun det areal, der i et vandret plan 1,5 over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side.
    • Udvendige brandtrapper(flugtvejstrapper).
    • Åbne altaner. Er altanen overdækket skal den medregnes.
      OBS: Er altanen større end normalt for enfamiliehuse danner den en overdækning af arealet nedenunder, hvis der er en frihøjde på mere end 210 cm.  Denne overdækning skal medregnes. Altaner af normalt omfang er typisk på under 4 m2.
    • Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende.
  • Sådan beregnes størrelsen på en tagetage

    Ved beregning af etagearealet af tagetager, der kan udnyttes, medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side. Det areal der ligger uden for 1,5 m linien, skal ikke medregnes.
    (Tagetagens areal ligger typisk mellem 70 %og 75 % af stueetagens areal)


    Her er en lille skitse af hvordan du finder tagetagens bredde.

Kontakt

Byggesag - Bolig
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Miljø og Byggesag
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 35 03

Senest opdateret

31.01.2017