You are here

Boserup Skov

  • Forårsflora, Boserup Skov

    Fotograf: Anne Marie Sørensen

  • Bål Boserup Skov

  • Løbere i Boserup Skov

    Fotograf: Anne Marie Sørensen

  • Ringøen set fra lerskrænten i Boserup Skov

    Fotograf: Anne Marie Sørensen

Boserup Skov er et af de mest besøgte naturområder ved Roskilde. Her er der både plads til friluftsliv, naturoplevelser og familiehygge.

I Boserup Skov er terrænet kuperet og jorden meget frodig. Om foråret dækkes skovbunden af et væld af blomster, blandt andet lærkesporer og såvel hvide og blå som gule anemoner. Der er en afmærket vandrerute i skoven, hvor bøgen er det mest almindelige træ.

Fra kysten er der udsigt til Ringøen, hvor der yngler svaner, måger, terner, ænder og vadefugle i meget stort antal. Her er de i fred for ræve og andre rovdyr. For at give fuglene ro også for mennesker, er det ikke tilladt at gå i land på øen i fuglenes yngletid.

Har du lyst til en pause på skovturen, kan du besøge Traktørstedet på Boserupgård Naturcenter. Her kan du købe kager og små anretninger baseret på økologiske råvarer, årstidens grønt og frugt samt skovens eget spisekammer.

Boserupgård Naturcenter er et naturcenter under Roskilde Kommune. Her er der plads til gode aktiviteter og arrangementer, og du kan også møde kommunens skovhjælpere.

Senest opdateret

17.12.2015