You are here

Overnatning i det fri

Vil I en tur ud i det fri og overnatte? Du kan booke udvalgte sheltere i Roskilde, Halsnæs, Frederikssund, og Stevns Kommuner. Der er teltpladser i Guldysseskoven, Salvadparken, Himmelev og Gadstrup.

Friluftsguiden.dk  viser dig en række muligheder for overnatninger. De gratis muligheder er enten teltpladser eller sheltere.

Der er teltpladser i Guldysseskoven, Salvadparken, Himmelev og Gadstrup.

Sheltere findes i Guldysseskoven, Boserup skov, ved Lynghøjsøerne, i Salvadparken eller ved Himmelsøen (ved Darupvej).

Der er mulighed for at booke sheltere to steder:  i Salvadparken eller ved Himmelsøen.

Sådan booker du et shelter

Du går ind på friluftsguiden.dk og under overnatning finder du shelterpladser. De bookbare sheltere er fremhævet med gul baggrundsfarve.

Du booker et antal pladser i en bestemt shelter og får så automatisk tilsendt et bevis.

Muligheden for bookning skulle gøre, at flere kan få glæde af shelterne og ikke mindst være sikre på at have en plads, når de skal bruge den.

Shelterpladserne kan generelt benyttes frit, men hvis der kommer gæster, som har booket shelteren, har de fortrinsret til pladsen.

Kontakt

Veje og Grønne områder
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Veje og Grønne områder
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00

Senest opdateret

31.07.2017