You are here

Puljen til kultur- og fritidsfaciliteter

Alle godkendte folkeoplysende foreninger, brugerråd og tilskudsbærende institutioner i Roskilde Kommune kan søge om støtte til renovering og udvikling af kultur- og fritidsfaciliteter fra puljen.

Målet med puljen er at vedligeholde og udvikle et varieret udbud af kultur- og fritidsfaciliteter i samarbejde med lokale frivillige kræfter.

Puljen til kultur- og fritidsfaciliteter dækker renovering, udbygning og etablering af kultur- og fritidsfaciliteter. Bemærk at puljen ikke giver støtte til idrætsfaciliteter, så skal du i stedet for søge Idrætsfacilitetspuljen.

Puljen til kultur- og fritidsfaciliteter er på 1 mio. kr. årligt, og tilskud bevilges af Kultur- og Idrætsudvalget.

Ansøgningsfrist

Puljen til kultur- og fritidsfaciliteter har to årlige ansøgningsfrister den 15. januar og den 1. august.

Kontakt Kultur og Idræt for en dialog om jeres projekt, inden du udfylder/sender ansøgningsskema nedenfor.

Ansøgningskrav

Ansøgningen skal indeholde en motivation og et budget.

Spørgsmål og svar

  • Hvem kan søge?

    • Formænd for godkendte folkeoplysende foreninger
    • Formænd for brugerråd i kommunale faciliteter.
    • Tilskudsbærende institutioner

    I tilfælde af flerstrengede foreninger, er det kun formanden for hovedforeningen, der kan søge.

  • Hvad kan jeg søge til?

    • Renovering af eksisterende kultur- og fritidsfaciliteter
    • Udbygning af eksisterende kultur- og fritidsfaciliteter
    • Etablering af nye mindre kultur- og fritidsfaciliteter

    Puljen til kultur- og fritidsfaciliteter dækker ikke:

    • Idrætsfaciliteter
    • Faciliteter med et kommercielt sigte
    • Faciliteter hvor der er indgået lejekontrakt med privat udlejer
    • Pavilloner
    • Inventar
    • Rekvisitter
    • Allerede igangsatte byggerier eller renoveringer
  • Hvornår får jeg svar?

    Ansøgninger behandles på første mulige møde i Kultur- og Idrætsudvalget efter ansøgningsfristen.

    Ansøger får svar på mail snarest muligt efter udvalgets møde.

Senest opdateret

15.11.2016