You are here

Bus

Her kan du læse mere om busdrift, køreplaner og Roskilde Kommunes ansvar over for samme.

Region Hovedstaden, Region Sjælland og kommunerne i de to regioner (undtagen Bornholm) er med i Trafikselskabet Movia.

Movia skal sørge for den kollektive bustrafik, handicapkørsel og de lokale jernbaner på Sjælland og øerne.

Trafikselskabet er en fusion af de tre tidligere trafikselskaber: HUR, Storstrøms Trafikselskab og Vestsjællands Trafikselskab.

Få mere at vide om

  • Kommunernes ansvar

    Kommunerne har det økonomiske ansvar for de lokale busruter og handicapkørsel, og fastsætter i samarbejde med trafikselskabet, hvor mange ruter der skal være, samt hvor ofte busserne skal køre.

    Kommunerne arbejder sammen om de ruter, der går gennem flere kommuner.

  • Regionernes ansvar

    Regionerne har ansvaret for de regionale busruter og for de lokale jernbaner. Regionerne betaler de fælles administrative udgifter i trafikselskabet.

  • Børn i bussen

    To børn under 12 år rejser gratis sammen med en voksen. Børn mellem 12 og 15 år betaler børnepris. To børn under 16 år kan rejse sammen på én voksenbillet.

  • Cykel i bussen

    Du må tage din cykel med i bussen, også A-bussen - men husk det er altid chaufføren, der afgør om der er plads.

    Cykler er velkomne i busserne. Der er plads til to cykler, kørestole eller barnevogne af gangen i hver bus. I linje 600S er der begrænset cykelmedtagning. Her må du ikke have cyklen med kl. 7.00 - 9.00 og kl. 15.30 - 17.30 på hverdage.

    Billet til cyklen koster 12 kr. for to timer. Mobilbillet kan købes med en SMS til 1415. Skriv "Cykel" eller bare "C".

  • Flextur

    Flextur er et supplement til den traditionelle kollektive trafik. Mens Movias busser kører fra stoppested til stoppested, kører Flextur fra adresse til adresse efter dit valg.

    Flextur kan benyttes af alle kl. 06.00 - 23.00 alle dage.

    Flextur kører ikke efter en fast køreplan. Kørslen bliver tilrettelagt fra time til time, og du skal selv bestille din rejse hver gang, du vil af sted.

    Ønsker du at bestille Flextur, skal du bestille turen via internettet eller ringe på 70 26 27 27 senest 2 timer før ønsket afhentning. Du kan ringe alle dage kl. 08.00 - 18.00.

    Prisen for en Flextur i Roskilde Kommune er fra 20. januar 2013 24 kr. for ture op til 10 km. Efterfølgende km. koster 6 kr. pr. km.

    På www.moviatrafik.dk/flextkunde kan du se mere om bestilling og hvilke kommuner der kan køres til, samt om priser og øvrige betingelser.

Senest opdateret

22.05.2017