You are here

Afbrændingsforbud

Af Østsjællands Beredskab
Med baggrund i længere tids tørke udstedes i kommunerne Vallensbæk, Høje-Taastrup, Ishøj, Greve, Solrød, Roskilde, Køge og Stevns afbrændingsforbud gældende fra 12. juni.

Se Østsjællands Beredskabs hjemmeside for opdateringer vedrørende afbrændingsforbuddet.

Det nedlagte forbud dækker følgende:

Afbrænding af:

  • Haveaffald
  • halm, halmstakke og lign., der afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer,
  • affald fra skovbrug,
  • siv og rør, herunder rørskove og enge, lyng, hede- og mosetørv samt
  • bål, bålfade og Sankt Hans bål.
  • Fyrværkeri (udstedte tilladelser til fyrværkeri tilbagekaldes)

Brug af apparater og lign. i det fri, herunder:

  • grill (Brug af grill tillades på fast ubrændbart underlag)
  • ildsteder,
  • apparater og lignende, der fungerer ved forbrænding, f.eks. svejse- eller skæreaggregater, blæselamper, lyskilder, terrassevarmere, ukrudtsbrændere, ildsteder, (undtaget er virksomheder der udfører arbejde efter retningslinerne for varmt arbejde, og med udvisning af særlig agtpågivenhed ved arbejdets udførelse).

Opmærksomheden henledes på forsigtig opførsel i forbindelse med rygning samt bortskaffelse af aske.

  • Lad aske blive i den tillukkede grill
  • Kast ikke cigaretskodder og afbrændte tændstikker bort ud over i dertil egnede beholdere.

Fortsat høj risiko selv med nedbør

Selvom der kommer lidt nedbør de kommende dage vil risikoen fortsat være høj.

Østsjællands Beredskab følger situationen nøje, og vil naturligvis ophæve forbuddet hurtigst muligt.

DMI´s tørkeindeks

På landsplan er tørkeindekset nu over 9, og det røde 10-tal popper op lokalt. Mangel på vand er særligt problematisk på denne tid af året, siger klimatolog

Danmark er nu plaget af den værste tørke i 10 år. Det fortæller klimatolog Mikael Scharling, der er manden bag DMI's tørkeindeks.

"Vi er helt oppe på maksimumværdien 10 i vores tørkeindeks mange steder i landet. 10 betyder, at der slet ikke er mere vand tilbage i det jordvandsmagasin, som planterne trækker fugt fra", forklarer han.

Områder uden vand i jordvandsmagasinet er bl.a. Bornholm, Københavnsområdet, Amager, dele af Vestsjælland, dele af Djursland, Samsø, Anholt, dele af det centrale sydlige Jylland og et par pletter i Nordjylland.

For Danmark som helhed er tørkeindekset nu 9,5. Vi skal tilbage til 2008 for at finde noget værre så tidligt på året. Dengang kom landstallet op på et rent 10-tal, som er den højeste værdi på skalaen.

https://www.dmi.dk/vejr/maalinger/toerkeindeks/

Beredskabets primære bekymring er brandspredning via flyveild i forbindelse med brug af åben ild.

Læs om forebyggelse af brand

Forsigtighed ved afbrænding, brug af ild, lys og varmekilder m.v.

Forsigtighed ved brug af grill, bål og ukrudtsbrænder

Dato: 19. Juni 2018

Senest opdateret:

19. Juni 2018

Kommentarer

Brændings forbud

Hej
Må man bruge en støbejerns pizza ovn, Morsø forno, som tændes op med brænde, i sin egen have og som står på metalbord og fliser? Og hvad med en Weber kuglegrill? Med venlig hilsen
Jesper

Svar: Brændings forbud

Hej Jesper
Tilbagemeldingen fra Beredskabet er, at der gerne må benyttes støbejerns pizzaovn og weber kuglegrill, så længe det står på et ikke brandbart underlag fx fliser.
Udover det, er det en god ide at have det under opsyn og sørger for at have noget vand i nærheden.
/Morten, Kommunikation

Bål

Hej
Må man godt lave bål i et bålfad så har ben af jern hvis fadet står på nogle fliser i ens have?
Hilsen Mathias

Svar: Bål

Hej Mathias
Beredskabet oplyser, at man må heller ikke må lave bål i sin have - det gælder altså også bålfad.
Hilsen Morten, Kommunikation

Afbrænding

Hej
Er det stadig gældende, dette forbud er sidst opdateret den 12. juni.
Er det forsat gældende at man ikke må afbrænde i vores kommune?

Re: Afbrænding

Hej Mia
Ja, forbuddet er stadigvæk gældende.
Morten, Kommunikation

Ang bål på bålplads

Hej,
Bål på bålplads i Salvadparken, må man det?
Mvh
Lisa

Re: Ang bål på bålplads

Hej Lisa
Der er forbud mod bål, så det må man ikke.
Morten, Kommunikation

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik