You are here

Enfamiliehus - nyt byggeri eller til- og ombygning

For at vi kan begynde byggesagsbehandlingen er det nødvendigt, at vi har nedenstående oplysninger og tegninger.

Oplysninger og tegninger

  • Fuldmagt
    • Hvis ejer ikke selv ansøger, skal ejer give fuldmagt til ansøger
  • Projektbeskrivelse
    • Beskrivelse af projektet, herunder bygningens anvendelse
  • Situationsplan, i fast målestoksforhold, der viser
    • Alle bygningerne på ejendommen og de enkelte bygningers anvendelse. Hvis du søger om tilladelse til en tilbygning skal det tydeligt fremgå, hvad der er nyt.
    • Alle relevante mål, herunder bygningernes ydre dimensioner, indbyrdes afstande, afstande til ejendommes skel, placering og bredde af indkørsel, samt antal P-pladser på ejendommen
  • Plantegning, i fast målestoksforhold, med relevante mål
  • Facadetegninger, i fast målestoksforhold, der viser
    • Facadehøjde, beregnet som facadens højde fra terræn til skæring mellem facade og ydervæg
    • Bygningshøjde, bygningens højde fra terræn til det højeste punkt Det skrå og vandrette højdegrænseplan (Fra 2,5 og videre ind på grunden må højden ikke være over 1,4 x afstanden til skel mod nabo og sti)
    • Eksisterende og fremtidigt terræn
  • Bebyggelsesprocent
    •  Beregning af den nuværende og den fremtidige bebyggelsesprocent
  • Udfyldt skema til registrering af BBR
  • Hvis byggeriet kræver dispensation, skal der sendes en sagligt begrundelse.
  • Ved nye helårsboliger, som opføres af en professionel bygherre, skal der fremsendes dokumentation for at et forsikringsselskab har afgivet tilbud på en byggeskadeforsikring.

Ifølge Byggeloven § 17 er det den nuværende ejer, der er ansvarlig for at et byggeri er lovligt.

Læs mere om

  • Altaner på enfamiliehuse, dobbelt- og rækkehuse

    Altaner skal placeres mindst 2,5 m fra naboskel og må (inkl. rækværk) ikke være højere end 1,4 x afstanden til naboskel.
     
    Der skal søges om byggetilladelse til altaner.
     
    Sammen med ansøgningen skal der sendes tegninger:

    • Situationsplan med mål på altanen og afstande til skel
    • Facadetegninger med mål
  • Anvendelsesændring - beboelse i garage, sammenlægninger mv.

    Ved ændret anvendelse af en bygning, skal ejeren/lejeren være opmærksom på, om den nye anvendelse er i overensstemmelse med de anvendelsesbestemmelser, der er gældende for ejendommen.
    Anvendelsesbestemmelserne kan være indeholdt i en lokalplan, byplanvedtægt, kommuneplan eller deklaration.
     
    Erhverv, offentlige formål, bolig m.m., der i henhold til anvendelsesbestemmelserne må udøves på ejendommen, skal overholde bestemmelserne i bl.a. byggeloven, beredskabsloven, miljølovgivningen og arbejdsmiljølovgivningen.

    En ændring af en bygnings anvendelse kan fx udløse krav om etablering af yderligere parkeringsarealer, opholdsarealer eller krav om ændring af adgangs- og toiletforholdene i henhold til reglerne i bygningsreglementets kap. 4 omkring tilgængelighed.
     
    Nedenfor er eksempler på anvendelsesændringer, der kræver byggesagsbehandling med ansøgning til Byggesag. Dette gælder ikke pensionisters tilladelse til helårsbeboelse i sommerhuse.

    Ændret anvendelse af bolig

    Ændret anvendelse er også ændring fra bolig (lejligheder og enkeltværelser) til anden anvendelse, hvor der sker en hel eller delvis nedlæggelse af boligen fx i forbindelse med etablering af erhverv.
    En hel eller delvis nedlægning af en bolig kræver godkendelse efter boligreguleringslovens bestemmelser. Det er Juridisk Afdeling, der behandler sager om nedlæggelse af boliger.

    Efterfølgende skal sagen byggesagsbehandles i Byggesag.

    Garage/carport til beboelse

    Eventuel tilladelse kræver, at anvendelsesbestemmelser samt bestemmelser i bygningsreglementet overholdes. Der skal søges byggetilladelse til den ønskede ændring. Da mange garager er bygget i skel, vil dette forhold i de fleste tilfælde forhindre godkendelse til beboelse.
    Anvendelsesændringen kræver byggetilladelse og gældende regler i bygningsreglementet fx angående isolering, skal overholdes.

    Overflødiggjorte landbrugsbygninger

    I henhold til bestemmelserne i Planlovens §§37 og 38 kan bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig.

    Det er Plan, der vurderer i henhold til planlovens bestemmelser. Eventuelle bygningsmæssige ændringer behandles i henhold til bygningsreglementet, af Byggesag.

    Sommerhuse til helårsbeboelse

    I henhold til Planlovens § 41 har en pensionist, der ejer en bolig i et sommerhusområde, en personlig ret til at benytte boligen til helårsbeboelse, når vedkommende har ejet boligen i mere end 8 år. Anvendelsesændringen kræver ikke byggesagsbehandling.
     
    Ansøgning om at benytte boligen til helårsbeboelse sendes til Plan.

    Anvendelsesændring af sommerhuse i et område, der har status som område til helårsbeboelse, kræver byggesagsbehandling. Sagen behandles i Byggesag i henhold til bestemmelserne i bygningsreglementet.

  • Brændeovne, ildsteder og skorstene

    Inden du går i gang med at installere et nyt fyringsanlæg eller udføre ændringer i et eksisterende fyringsanlæg bør du undersøge, om der er lokale bestemmelser, der kan forhindre dette.

    Det kan være:

    • Byplanvedtægter
    • Lokalplaner
    • Deklarationer
    • Grundejervedtægter
    • Fredet bygning
    • Bevaringsværdig bygning

    Hvis der ikke er lokale bestemmelser skal fyringsanlæg, pejse, brændeovne og kedel med tilhørende røgrør og skorstene overholde en række bestemmelser.
     
    Havepejse i forbindelse med enfamiliehus og kolonihavehuse skal ikke anmeldes eller afmeldes til kommunen eller skorstensfejeren. Skorstenen skal placeres 2,5 m fra skel.

    Anmeldelse og afmelding til skorstensfejer

    Brændeovne, pejse og små kedler med tilhørende skorstene i forbindelse med enfamiliehuse og kolonihavehuse kan opsættes uden byggetilladelse eller byggeanmeldelse, men skal anmeldes til respektive skorstensfejermester. Se under Skorstensfejerdistrikter.
     
    Brændeovne, pejse og kedler med tilhørende skorstene i etageejendomme og erhvervsvirksomheder skal anmeldes til kommunen inden installationerne udføres. Anmeldelsen skal indsendes af ejer eller ejer skal underskrive en fuldmagt, som sendes med anmeldelsen.

    BBR

    Når installationen er færdig og synet af skorstensfejermesteren, skal ejeren meddele dette til bygnings- og boligregisteret (BBR).
     
    Roskilde Kommune
    Teknik og Miljø
    Ejendomsdata
    Postboks 100
    4000 Roskilde
     
    Email: BBR-postkasse@roskilde.dk
     
    Afmelding skal også meddeles til BBR og til skorstensfejeren.

    Installation eller forandringer i bestående

    Ildsteder og skorstene skal installeres i overensstemmelse med Bygningsreglementet, bestemmelser om ildsteder og skorstene.

    Overordnet krav

    Ildsteder og skorstene skal udføres, så de ikke er til fare for personer eller medfører skader på bygningen. Ildsteder og skorstene skal udføres, så de ikke medfører brandfare eller eksplosionsfare. Overfladetemperaturen på brændbart materiale skal holdes så lav, at der ikke er fare for antændelse.
     
    Ildsteder og skorstene skal udføres, så de medfører sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold.
     
    Inden installation af ildsted eller skorsten bør man kontakte skorstensfejermesteren. Skorstensfejermesteren vil være behjælpelig med råd og vejledning.

    Afstand til brændbart materiale

    For kedler, skorstene, pillebrændeovne og brændeovne er afstanden til brændbart materiale ofte bestemt ved CE-mærkningen eller MK godkendelser. Her er det den angivne afstand til brændbart materiale, der skal overholdes.
     
    Ikke CE-mærkede eller ikke MK godkendte stålskorstene og murede skorstene med tilhørende røgrør og renselemme skal overholde afstandsbestemmelserne i BR08 kapitel 8.

    Skorstene der renses fra toppen

    Hvis skorsten skal renses fra toppen, skal der være sikkerhedsmæssigt forsvarlige adgangsmuligheder til skorstenen.

    Skorstenes placering og røgudledning

    Skorstenes placering, udformning, lysningsareal og højde, skal udføres, så der bliver tilfredsstillende trækforhold, og at røgudledning ikke giver gener for omgivelserne.

    Skorstensfejning, rensning og brandpræventive tilsyn

    Ejeren af brændeovne, pejse og kedler med tilhørende røgrør og skorstene har pligt til at sørge for, at der mindst én gang årligt bliver foretaget brandpræventivt tilsyn og udført rensninger af nævnte.
     
    Skorstensfejerarbejdet skal udføres af personer der har gennemgået skorstensfejeruddannelsen.
     
    Skorstensfejning er et selvstændigt erhverv. Der er tre skorstensfejermestre i Roskilde Kommune, der er beskikket af kommunalbestyrelsen til at udføre lovpligtige skorstensfejerarbejde. Roskilde Kommune fører tilsyn med skorstensfejermestrene.
     
    Skorstensfejermestrene har det tekniske ansvar for arbejdets udførelse.

    Gebyrer for skorstensfejerarbejde

    Ejeren af ejendommen har pligt til at betale den fastsatte takst for brandpræventive tilsyn og fejninger.
     
    Gebyr 2013-2014 (ex. moms) + 1% til dækning af sodposer opkræves af skorstensfejermesteren.

    Klager

    Eventuelle klager vedrørende skorstensfejning i Roskilde Kommune stiles til

    Roskilde Kommune
    By, Kultur og Miljø
    Byggesag
    Postboks 100
    4000 Roskilde

  • Energimærkning

    Ved opførelse af nye bygninger og ved ombygning af eksisterende bygninger, der er så omfattende, at det kan sidestilles med nybyggeri, skal der udarbejdes energimærkning for bygningen.

    Bestemmelsen er fastsat i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov nr. 585 af 21. juni 2005 og bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, bek. nr. 228 af 7. april 2008.
    Loven gælder for bygninger på 60 m2 og derover.

    Energimærkningen indsendes til kommunen inden ibrugtagning. Det påhviler den bygherre, der opfører byggeriet, at få foretaget denne første energimærkning af ejendommen og stille den til rådighed for de kommende ejere.
     
    Energimærkning udføres af energikonsulenter, der er godkendt af Energistyrelsen.
     
    Der henvises til Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk
     
    Spørgsmål kan rettes til Byggesag pr. mail til byggesag@roskilde.dk eller på telefon 46 31 35 03.

  • Erhverv i egen bolig

    I områder, der er udlagt til boligformål, er der mulighed for at drive erhverv i en del af boligen, når følgende betingelser er opfyldt:

    • Erhvervet skal drives af den, der bebor den pågældende bolig, og der må ikke være ansatte i virksomheden
    • Den type erhverv, der kan drives er liberale erhverv, frisør, dagpleje eller tilsvarende
    • Virksomheden må ikke ændre ejendommens eller boligområdets karakter
    • Der må kun foretages diskret skiltning
    • Der skal som udgangspunkt etableres mulighed for parkering på egen grund

    Etablering af erhverv i egen bolig jf. ovenstående skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR) på bbr-postkasse@roskilde.dk

  • Kolonihaver

    Byggeri i kolonihaver er omfattet af Bygningsreglementet, men man skal ikke søge tilladelse hos kommunen. I kolonihaver er det kun samletanke, der skal have tilladelse fra kommunen.

    Hvis man skal bygge i sin kolonihave, er det kolonihaveforeningens bestyrelse, der skal godkende projektet. Man skal overholde bestemmelserne i den deklaration eller lokalplan, der gælder for haveforeningen. Der kan evt. også være bestemmelser i kolonihaveforeningens vedtægter, som skal overholdes.

    Vand- og afløbsinstallationer

    Vand- og afløbsinstallationer skal overholde bestemmelserne i Bygningsreglement kap. 8.4. Installationerne skal udføres af en autoriseret VVS-/kloakmester.

    Ildsteder og skorstene

    Hvis der skal installeres en pejs eller brændeovn el. lign. skal bestemmelserne i Bygningsreglement kap. 8.5 overholdes, og installationen skal godkendes af skorstensfejeren.

    Spildevand

    Miljøbeskyttelsesloven siger, at der ikke må ske afledning af spildevand uden tilladelse uanset om spildevandet afledes til jord (nedsivning) eller til beholder (samletank). Det skønnes, at det i de fleste haver ikke er muligt indenfor det begrænsede areal at etablere nedsivningsanlæg med bundfældningstank og sivedræn og samtidig overholde afstandskrav til skel, vej og andre nedsivningsanlæg. Roskilde Kommune vurderer derfor, at hvis alle haver skal have lige mulighed for at aflede husspildevand, så kan det kun ske ved en samletanksløsning.
     
    Det har altid været en generel vurdering, at et vandskyllende toilet udgør en væsentlig spildevandsproduktion. For at opnå en lovlig afledning vil det derfor kræve opsamling af spildevandet i en samletank. Serviceniveauet i havekolonier har imidlertid ændret sig over tid til at omfatte adskillige vandinstallationer, herunder også bruser, vaskemaskine og opvaskemaskine. Disse installationer vil også skabe en væsentlig spildevandsproduktion mht. både omfang og indhold (vaskemidler mv.), og det vurderes derfor som udgangspunkt, at spildevandet fra disse installationer i sig selv vil kræve etablering af samletank.

    Ved kolonihavehuse skal du etablere en samletank, hvis der i huset er en eller flere af følgende sanitære faciliteter:

    • Toilet
    • Bad
    • Håndvask
    • Køkkenhåndvask
    • Vaskemaskine
    • Opvaskemaskine

    Det må dog understreges, at de enkelte sager er genstand for en konkret vurdering af spildevandsforholdene på det aktuelle tidspunkt for sagsbehandlingen.
     
    Du skal søge om tilladelse til at etablere en samletank, og samletanken må kun etableres af en autoriseret kloakmester, der er ansvarlig for, at udførelsen sker i henhold til gældende bestemmelser.

    Tømning af tanke og kloakering

    Spørgsmål om tømning af samletank eller kloakering af kolonihaven, skal rettes til FORS.
     
    Spørgsmål kan rettes til Byggesag pr. mail til byggesag@roskilde.dk eller på telefon 46 31 35 03.

  • Kviste

    Ønsker man at bygge en kvist på sit enfamiliehus, kan du forvente, at det kræver en byggetilladelse.

    En kvist vil ofte forøge etagearealet, og derfor kræve en byggetilladelse. Når du skal beregne etagearealet af udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side.

    I en lokalplan, partiel byplanvedtægt eller deklaration kan der være regler for, om der må etableres kviste, og hvilke materialer de må udføres i.

    Kviste er øjnefaldende elementer i gadebilledet. Det er derfor vigtigt, at nye kviste og ændringer vedrørende eksisterende kviste tilpasses husets arkitektur og herunder, at kvistens farve- og materialevalg tilpasses den eksisterende bygning.

    Det kan anbefales, at man kontakter Byggesag tidligt i processen og får en forhåndsvurdering af projektet, gerne inden der udarbejdes et fuldstændigt myndighedsprojekt.

    Hvis der fremsendes tegninger (situationsplan, plan, facadetegninger, snit og evt. visualiseringer/illustrationer), beskrivelse af farve- og materialevalg og fotos af eksisterende facader, kan projektet blive principvurderet. Byggesag vil så foretage en indledende vurdering af projektet i forhold til afstandskrav, indblik på naboarealer, arkitektoniske hensyn og i forhold til bestemmelser i lokalplan og byplanvedtægter.

    Spørgsmål kan rettes til Byggesag pr. mail til byggesag@roskilde.dk eller på telefon 46 31 35 03.

  • Nedrivning

    Nedrivning af bygninger og konstruktioner skal overholde byggeloven og bygningsreglementet bestemmelser.

    Der henvises generelt til kapitel 1 i Bygningsreglementet.

    Anmeldelse af nedrivning

    Nedrivning af bebyggelser kan ske efter anmeldelse til Byggesag, via portalen Byg og Miljø, bygogmiljoe.dk. Sammen med anmeldelsen skal der sendes de nødvendige godkendelser fra andre relevante myndigheder.

    Bebyggelser der ikke skal anmeldelse til Byggesag

    Bygninger i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse kan rives ned uden anmeldelse til Byggesag, men skal anmeldelse til BBR på BBR-Postkasse@roskilde.dk. Dette gælder garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger - dog ikke for integrerede bygninger.

    Anden lovgivning

    Ud over overholdelse af byggelovens bestemmelser kan der være anden lovgivning, som også skal overholdes.
     
    Inden nedrivning finder sted bør det derfor undersøges om den konkrete bygningen er omfattet af følgende

    • Bygningsfredningsloven. Fredet - eller bevaringsværdig bygning. Hvis bygningen er fredet eller bevaringsværdig skal der gives tilladelse til nedrivningen jf. § 11 bygningsfredningsloven. På Kulturstyrelsens hjemmeside kan man læse mere om bevaringsværdige bygninger. Kulturstyrelsen har en database med fredet- og bevaringsværdige bygninger.
    • Lokalplaner, byplanvedtægter og tinglyste deklarationer
    • Er der indrettet beboelse i bygningen, som ønskes nedrevet, skal der først gives tilladelse til nedlæggelse af beboelsen af Juridisk Afdeling.

    Anmeldelse om nedrivning skal normalt indeholde:

    • Matrikelnummer og ejerlav samt sogn
    • Fuldstændig postadresse
    • BBR- bygningsnummer
    • Kopi af nedrivningstilladelser fra andre myndigheder
    • Situationsplan der viser samtlige bygninger på ejendommen og hvilken bygning(er), der ønskes nedrevet
    • Eventuelle facadetegninger eller foto af bygningen, der ønskes nedrevet
    • Afløbsplan(er) der viser eksisterende afløbsledninger, og hvilke afløbsledninger, der fjernes, samt hvor afløbsledningerne afproppes

    Spørgsmål kan rettes til Byggesag pr. mail til byggesag@roskilde.dk eller på telefon 46 31 35 03.

  • Tagvand og faskiner

    Tagvand skal holdes inde på egen grund. Det betyder, at du skal sikre dig, at regnvand fra taget ikke løber ind til din nabo.

    Du kan enten lede tagvandet til eksisterende kloak eller til en faskine.
    Vælger du at lede tagvandet til eksisterende kloak, og det kræver arbejde under jorden, skal det udføres af en autoriseret kloakmester.
    Ledes vandet til en regnvandsfaskine, må du selv udføre arbejdet, hvis du overholder gældende regler.

    Godkendelse af en faskine

    Hvis du skal lave en faskine, skal den godkendes af kommunens Miljøafsnit. Du skal søge om tilladelse til at udføre en faskine ved at indsende tegningsmateriale, der gør rede for placering og størrelse på faskinen. Tegningen skal også vise brønde og rør til faskinen.
     
    Du må kun lede regnvand fra tage til faskinen. Du skal sikre sig, taget ikke består af eller har været behandlet med materialer, der kan afgive skadelige stoffer til grundvandet.
     
    Du må ikke føre afløb fra lyskasser, kældernedgange, nedkørselsramper, parkeringsarealer, gårdspladser, omfangsdræn eller spildevand til faskiner.
     
    Kommunen skal godkende faskinens placering, men foretager ikke tilsyn med arbejdet.
     
    Ansøgning kan sendes ved Elektronisk Ansøgningsskema eller ved at printe Ansøgningsskemaet som så skal sendes til Miljø, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde eller på mail: miljo@roskilde.dk.
    Se også vejledningen om faskiner.

    Hvem udfører arbejdet

    Du kan selv etablere en faskine, så længe du ikke griber ind i det kloaksystem, der har forbindelse til den offentlige kloak. Frakobler du ledninger fra det eksisterende system, skal ledningen afproppes af en autoriseret kloakmester.

    Hvor skal faskinen placeres

    Der er regler for afstande til byggeri og naboskel, du skal overholde.
     
    Faskinen skal placeres mindst 5m fra beboelseshuse og bygninger med kælder. Ved andre bygninger uden kælder, fx carporte og skure, kan afstanden sættes ned til 2m. Af hensyn til risiko for opblødning af jorden omkring faskinen skal faskinen placeres mindst 2,5m fra naboskel og 2m fra vejskel. Afstanden gælder både eksisterende og fremtidige bygninger og brønde på egen grund og på nabogrunde.

    Faskiner bør som udgangspunkt altid placeres over højeste grundvandsstand.

    Der henvises i øvrigt til Rørcenter-anvisning 009, Nedsivning af regnvand i faskiner.

    Spørgsmål kan rettes til Miljø pr. mail til miljo@roskilde.dk.

  • Udestue

    Udestuer er normalt uopvarmede på grund af det store glasareal. Installerer du fast varmeinstallation, skal udestuen opfylde kravene til beboelsesrum og varmeisoleres som beboelsesrum.

    Ansøgning

    Der skal søges om byggetilladelse for at opføre en udestue. Sammen med ansøgningen skal der indsendes tegninger.

    Hvilke regler gælder?

    Der gælder samme højde- og afstandskrav for udestuer som for øvrige beboelsesbygninger.
    En opvarmet udestue skal opfylde de samme krav til varmeisolering som øvrig beboelse.

    Brandkrav

    Ved opførsel af en udestue skal det sikres, at der er flugtveje fra de rum, som ligger bagved udestuen. Placeres en udestue foran en redningsåbning i et af husets rum, kan kravet anses for opfyldt, når der gennem to døre fra rummet er redningsmulighed gennem andre rum, der ikke er i åben forbindelse med hinanden.

  • Udskiftning af tag

    Lokalplan og deklarationer

    Planlægger du at udskifte dit tag, skal du være opmærksom på, at der kan være regler i Bygningsreglementet, lokalplan eller deklarationer tinglyst på ejendommen, som skal overholdes.
    I mange lokalplaner er der bestemmelser vedrørende taget. Bestemmelserne kan angive fx farve, materiale, hældning og lignende. Er du usikker, om det nye tag overholder reglerne, kan du kontakte Byggesag.
    Der kan også være bestemmelser i servitutter, som er tinglyst på ejendommen. På www.tinglysning.dk kan du se, om der er tinglyst servitutter på en ejendom og se eventuelle servitutters indhold.

    Bygningsreglementet

    Huse i én etage

    Er huset i én etage med et eventuelt loftrum, som ikke bliver benyttet til beboelse, skal du ikke søge om byggetilladelse til udskiftning af taget - men du skal stadig være opmærksom på andre eventuelle begrænsninger som nævnt ovenfor. Ejeren af ejendommen skal selv sørge for, at alle regler for det nye tag er overholdt.
     
    Det nye tag skal overholde kravene i Bygningsreglementet. Disse krav omhandler U-værdien for taget - dvs. et tal for, hvor godt taget er isoleret. Tagets U-værdi må ikke overstige 0,15 W/m2K. Hvordan du opnår en U-værdi på max. 0,15 kan du se på forskellige isoleringsmaterialefabrikanters hjemmeside, fx www.rockwool.dk. Er du i tvivl om tagets U-værdi, må du søge hjælp hos en rådgiver.

    Huse i flere etager

    Har huset vandret lejlighedsskel, dvs. beboelse i flere etager, fx stueplan og tagetage, skal du søge byggetilladelse til at udskifte taget, hvis der udføres ekstra isolering udvendig. Der skal også søges byggetilladelse, hvis du forbereder beboelse i tagetagen.
     
    Udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet i henhold til byggeloven. Udvidelsen skal du meddele til Bygnings- og Boligregistret (BBR) - bbr-postkasse@roskilde.dk.

    Når taget isoleres udvendig øges højden på taget. Dette kan medføre, at den maksimalt tilladte højde for byggeriet overskrides. Det kan også medføre, at det færdige hus kommer til at overskride det skrå højdegrænseplan. I begge tilfælde skal du søge dispensation. Dispensationsansøgningen sender du til Byggesag.
     
    Krav til isolering af taget er som nævnt ovenfor - uanset om du udfører indvendig eller udvendig efterisolering.

  • Vinduer

    Bygningsreglementet fastsætter mindstekrav for vinduers isoleringsevne. Disse værdier skal overholdes ved alt nybyggeri, ved større ombygninger samt ved enkeltforanstaltninger, dvs. facadevis udskiftning af vinduer, såfremt udskiftningen er rentabel.
    Byggeriet skal opfylde de bestemmelser, der er fastsat i Bygningsreglementet. Desuden kan der også være en lokalplan, byplanvedtægt eller en tinglyst deklaration, der har bestemmelser om bygningernes ydre fremtræden samt materialevalg og lignende.

    Når du skal vælge vinduer til dit nye hus, tilbygning eller fordi de eksisterende vinduer skal udskiftes, er der mange forhold at tage stilling til:

    • Arkitektur: hvilke vinduer passer bedst til huset, skal de være sprossede eller ikke, hvilket materiale skal de være lavet af, og skal der være indbygget solafskærmning?
    • Dagslys: I hvor høj grad ønskers dagslysindfald? Skal behovet for elektrisk belysning i dagtimerne minimeres?
    • Vedligehold: Forskellige materialer kræver forskellige vedligeholdsintervaller og metoder. Du kan rådføre sig med producenterne for at høre om forventet vedligehold
    • Varmetab: Skal Bygningsreglementets krav kun lige netop overholdes eller skal vinduerne isolere bedre, så træk og kuldenedfald reduceres?
    • Ventilation: Skal vinduerne udnyttes til ventilation eller skal der være mekanisk ventilationsanlæg?

    Du skal også undersøge, om der er krav om, at vinduet skal være en redningsåbning, jævnfør gældende bygningsreglement.

    Det er en god ide at undersøge markedet, fordi der jævnligt kommer nye produkter og vinduestyper, som har bedre egenskaber end de almindeligt kendte.
     
    Du skal altid selv undersøge, hvilke regler der er gældende for din ejendom.

  • Arkitekturpolitik

    Økonomiudvalget i Roskilde Kommune har i juni 2005 godkendt en arkitekturpolitik. Arkitekturpolitikken fungerer som et arbejdsgrundlag. Byggesagsbehandlingen foregår under hensyn til intentionerne i arkitekturpolitikken. Idéen bag arkitekturpolitikken er at gøre Roskilde Kommune til et endnu bedre sted at bo.
     
    Vi skal:

    • bevare de mange gode bymiljøer, vi allerede har.
    • arbejde for, at nyt byggeri har en høj arkitektonisk kvalitet.

    Arkitekturpolitikken opstiller blandt andet mål for, hvordan vi - både kommunen og borgerne - bør handle, når vi bygger, og når vi anlægger nyt.

    Visionen i arkitekturpolitikken

    Både Roskilde by og de mindre bysamfund har mange kvaliteter, både historiske og nutidige. Byerne har en lang tradition for at gribe chancen og skabe forandring, når muligheden viser sig, men også for at værne om sine historiske spor.

    Visionen for Roskilde er, at der skal være balance mellem nyt og gammelt, udvikling og bevaring. Det kræver mod og vilje hos byens forskellige aktører, når beslutningerne skal træffes. I den situation er der brug for mål og spilleregler, der kan sikre, at det samlede resultat lever op til de særlige kvalitetskrav, vi har i Roskilde.

    Arkitekturpolitikken henvender sig til alle:

    • Borgere i kommunen
    • Erhvervslivet
    • Rådgivere
    • Kommunens forvaltninger

    Alle har en opgave med at arbejde for et Roskilde med bygninger, byrum og landskaber af høj arkitektonisk kvalitet.  
     
    Arkitekturpolitikken i sin helhed.

  • Bevaringsværdige bygninger

    Det er i hvert enkelt tilfælde en vurdering, om en bygning er bevaringsværdig. Men vurderingen bygger på en række faste kriterier.

    For det første bygningernes arkitektoniske kvaliteter. Det handler her om bygningernes proportioner, materialesammensætning og håndværksmæssige udførelse. Bygningens arkitektoniske kvalitet kan også være udtrykt i, at bygningen er et godt eksempel på en traditionel egns og tidstypisk byggemåde, eller at bygningen repræsenterer en særlig byggestil. Det spiller også ind, hvilken arkitekt, der har tegnet bygningen.

    Et andet kriterium er bygningens kulturhistoriske kvaliteter. Her spiller særlige by- og bygningshistoriske forhold ind, såsom bygningernes oprindelige anvendelse, hvem der har opført bygningen, hvem der har boet i bygningen osv.

    Et tredje kriterium er bygningens miljømæssige kvalitet, som handler om, den rolle som bygningen spiller i forhold til det omgivende miljø. Bygningen kan fx være del af et særligt bygningsmiljø eller indgå i en særlig landskabelig sammenhæng.

    Bygningens alder er ikke i sig selv afgørende for om den har bevaringsværdi, men jo ældre bygningen er, desto sjældnere er den i reglen også, hvilket betyder, at den er bevaringsværdig. 
    Bygningens tilstand eller autenticitet kan i den sammenhæng også indvirke på bevaringsværdien. At en bygning er en fin repræsentant for en række gængse og helt almindelige træk i dansk bygningskultur er også en enestående kvalitet.

    Hvor kan man se, hvilke bygninger der er bevaringsværdige?

    SAVE (fbb) er det officielle navn på den landsdækkende kortlægning og registrering af byer og bygningers bevaringsværdi. For Roskilde Kommune findes endvidere et byatlas, hvor delområder af Roskilde er gennemgået. Hertil kommer en række bevarende lokalplaner.

    Hvornår har det betydning om en bygning er bevaringsværdig?

    Det har betydning om en bygning er bevaringsværdig i forbindelse med udvendige ændringer af en bygning og ved nedrivning.

    Bygninger kan være omfattet af bevaringsbestemmelser i lokalplaner og byplanvedtægter. Det er derfor en god idé at kontrollere, om der er en lokalplan, der regulerer bygningens ydre fremtræden, inden man går i gang.
     
    Vurderer kommunen, at en bygning er bevaringsværdig og den ikke er omfattet af en lokalplan, så har kommunen mulighed for at nedlægge et §14-forbud, jf. planloven. Et §14-forbud betyder, at kommunen nedlægger et forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold der kan hindres med en lokalplan. Forbuddet nedlægges for et år, og i denne periode kan kommunen udarbejde en lokalplan.

Byggeloven og bygningsreglementet

Byggeloven er en såkaldt rammelov, hvilket vil sige, at den ikke indeholder specifikke krav og anvisninger. Derimod opstiller bygningsreglementet, med udgangspunkt i byggeloven, de konkrete krav til byggerier. Bygningsreglementet er ikke en lov i sig selv, men den har samme gyldighed, og det er derfor lovpligtigt at overholde de minimumskrav, reglementet udstikker.

Bygningsreglementet angiver såkaldte funktionskrav, men er ikke en arbejdsanvisning på, hvordan byggerier i praksis skal udformes. Her kan man derimod hente hjælp i Statens Byggeforskningsinstitut (SBI)

Andre love og regler

Byggeloven, bygningsreglementet og SBI-anvisningerne er grundlaget for alt byggeri, men også andre love og regler kan have konkret betydning for et byggeri. Det gælder f.eks. visse Danske Standarder og Dansk Ingeniørforenings normer, der har samme gyldighed som SBI’s anvisninger, Stærkstrøms-reglementet, der er grundlag for el-arbejde, og Planloven, efter hvilken landet er opdelt i forskellige zoner.

Alt efter om din bolig ligger i en byzone, landzone eller sommerhusområde kan der være forskellige krav, der skal overholdes med hensyn til afstande og beboelse.

Byggemyndigheder og -tilladelser

I praksis er det den enkelte kommune, der behandler byggesager i kommunen og kommunalbestyrelsen, der udsteder byggetilladelser og eventuelle dispensationer.

Kommunen behandler byggesager i henhold til bygningsreglementet, men på visse områder kan kommunen fastsætte strammere eller anderledes regler end bygningsreglementet foreskriver, og det sker ved, at kommunen vedtager en lokalplan.

Der kan også være begrænsninger for, hvad du må gøre ved dit hus eller grund. Den slags begrænsninger fremgår af tinglyste servitutter, også kaldet deklarationer, som fremgår af en udskrift fra tingbogen.

Ansøgning om byggetilladelse og indsendelse af anmeldelser skal derfor altid ske til din hjemkommune. Har du spørgsmål til din byggesag, er det de relevante medarbejdere i kommunen, du skal henvende dig til.

Du skal indsende din ansøgning om byggetilladelse digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket

Obligatorisk byggeskadeforsikring

I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, skal der foreligge et tilbud på en byggeskadeforsikring. En byggeskadeforsikring løber i 10 år, er uopsigelig i denne periode og træder i kraft, når byggeriet afleveres til dig som forbruger.

Byggeskadeforsikringen gælder for nybyggeri, der hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse, og forsikringen skal tegnes af den professionelle bygherre, der opfører nybyggeri med henblik på salg, udlejning m.v.

Der er forsikringspligt i de tilfælde, hvor den professionelle bygherre står for hele byggeprocessen og dermed indgår aftalerne med de entreprenører, der skal opføre din bolig. Der vil således være forsikringspligt i de tilfælde, hvor du som forbruger køber både projekt og grund samtidig og i de tilfælde, hvor du som forbruger har grunden i forvejen.

Det er den professionelle bygherre, som du har indgået aftale med, der skal tegne en byggeskadeforsikring, selvom han betinger sig, at du selv skal indgå aftaler med en eller flere nærmere angivne entreprenører om opførelsen af en del af din bolig.

Hvis du vil opføre et nyt byggeri, skal du søge byggetilladelse digitalt

Kontakt

Byggesag - Bolig
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Miljø og Byggesag
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 35 03

Senest opdateret

14.12.2016