You are here

Byggeri A-Å

Her kan du finde oplysninger der kan være relevante for dig når du har et byggeprojekt.

Er der noget du ikke kan finde eller har spørgsmål til vedrørende byggesagsbehandlingen i Erhvervsafdelingen, er du altid velkommen til at kontakte os på erhverv@roskilde.dk.

Erhvervsbyggeri

  • Afløb

    Bygningsreglementets kapitel 8, er lovgrundlaget for den tekniske og faglige udførelse af alle afløbsinstallationer, som er på matriklen/grunden.

    Bygningsreglementet stiller krav til, hvordan en afløbsinstallation skal fungere, og kunne tåle at blive udsat for. Et afløbssystem er kun lovligt, såfremt det opfylder samtlige funktionskrav, skal være tilstrækkelig sikkerhed for at bortlede af det tilførte afløbsvandet, så der ikke forekommer oversvømmelser, lugtgener og aflejringer der kan forringe kapaciteten.

    Autorisation

    Afløbsarbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester, som af Sikkerhedsstyrelsen har fået autorisation til at udføre afløbsinstallationer og afløbsanlæg i jorden.

    Indvendige afløbsinstallationer skal udføres af en autoriseret vvs-installatør, hvis der er tale om arbejde over jorden, det vil sige over terrændæk eller indvendig i kælder.

    Faskine / nedsivningsanlæg til regnvand

    I nogle områder i Roskilde Kommune, er der ikke etableret offentligt kloaksystem til afledning af regnvand. Det betyder, at regnvand i disse områder, som udgangspunkt, skal bortskaffes på egen grund via faskine.

    Etablering af faskine med tilhørende ledninger er undtaget kravet om, at en autoriseret kloakmester skal udføre arbejdet. Det er dog en betingelse, at man ikke foretager arbejdet på ledninger eller brønde, der er tilsluttet det offentlige kloaksystem.

    Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt man må etablere faskine, kan man henvende sig til Miljø.

    Her er ansøgningsskemaet om etablering af faskiner, som skal sendes til Miljø.

  • Altaner - Etageboligbebyggelse

    Etablering af ny altan kan på overfladen virke som et lille projekt, men der er mange forhold, som der skal tages hensyn til.

    Det er vigtigt at nye altaner og ændringer vedrørende eksisterende altaner tilpasses husets arkitektur i farve- og materialevalg og i sammenhæng med den eksisterende bygning.

    Ved tilladelse til etablering af altaner i etageboligbyggeri lægges der vægt på:

    • At der er fuldmagt fra ejer eller ejerforening.
    • At altaner holdes mindst 2,5 meter fra naboskel
    • At altanen placeres eller udføres så den ikke giver anledning til væsentlige gener på naboarealer. I områder med etagebyggeri må det i rimeligt omfang accepteres, at nabobebyggelser kan etablere altaner.
    • At værn dimensioneres, så det overholder gældende krav til sikkerhed. Der i Bygningsreglementet har anbefalinger vedr. højden på værnet og om at værnet skal udføres, så småbørn ikke kan klatre på værnet eller falde ud gennem åbninger.
    • At altanens bærende konstruktioner dimensioneres i henhold til gældende ingeniørnormer og brandkrav.
    • At evt. bestemmelser i lokalplan eller byplanvedtægt overholdes.
    • At altaner på samme bygning udføres ensartede mht. størrelse, farve og materialevalg.
    • At altaner tilpasses til bygningens arkitektur og herunder til husets vinduesrytme.
    • At altanen ikke slører væsentlige bygningsdetaljer på den bagvedliggende facade.
    • At altaner som hovedregel bør være selvbærende (altså uden bærende stolper eller søjler).
    • At bevaringsværdige altaner og detaljer (brystninger, og lignende), skal bevares i forbindelse med renovering eller ombygning.

    Der skal søges om byggetilladelse til etablering af nye altaner eller udskiftning af eksisterende altaner på etageejendomme.  Hvis der kun skal etableres en altan, så skal der i stedet fremsendes en anmeldelse om opførelse af altanen inden altanen etableres.

    Det kan anbefales, at man kontakter Erhvervsafdelingen tidligt i processen og får en forhåndsvurdering af projektet, og gerne inden der udarbejdes et fuldstændigt myndighedsprojekt.

    Det er muligt at få en principiel vurdering af projektet inden der udarbejdes et fuldstændigt projekt med statiske beregninger og detailtegninger.

    Det kræver, at der fremsendes tegninger (situationsplan, plan, facadetegninger, snit og evt. visualiseringer/illustrationer), beskrivelse af farve- og materialevalg og fotos af eksisterende facader. Altanprojektet vil i så fald kunne blive principvurderet og vi vil foretage en indledende vurdering af projektet i forhold til afstandskrav, indblik på naboarealer, arkitektoniske hensyn og i forhold til bestemmelser i lokalplan og byplanvedtægter.

    Altanlukninger - uopvarmede altanudestuer

    Ved lukkede altaner vil der eksempelvis kunne blive stillet andre krav til de bærende konstruktioner, lydisolering og ventilation. Der skal i projektet bl.a. gøres rede for hvordan der sikres mod vandret og lodret brandspredning til nabolejligheder/naboaltaner og hvordan der sikres tilfredsstillende redningsmuligheder og ventilation i de bagvedliggende beboelsesrum.

    Spørgsmål kan rettes til Erhverv på mail erhverv@roskilde.dk eller på telefon 46 31 35 35.

  • Anvendelsesændring

    Ved ændret anvendelse af en bygning, skal ejeren/lejeren være opmærksom på, om den nye anvendelse er i overensstemmelse med de anvendelsesbestemmelser, der er gældende for ejendommen.

    Anvendelsesbestemmelserne kan være indeholdt i en lokalplan, byplanvedtægt, kommuneplan eller deklaration.

    Erhverv, offentlige formål, bolig m.m., der i henhold til anvendelsesbestemmelserne må udøves på ejendommen, skal overholde bestemmelserne i bl.a. byggeloven, beredskabsloven, miljølovgivningen og arbejdsmiljølovgivningen.

    En ændring af en bygnings anvendelse kan fx udløse krav om etablering af yderligere parkeringsarealer, opholdsarealer eller krav om ændring af adgangs- og toiletforholdene i henhold til reglerne i bygningsreglementets kap. 4 omkring tilgængelighed.

    Neden for er eksempler på anvendelsesændringer, der kræver byggesagsbehandling med ansøgning til Byggesag. Dette gælder ikke pensionisters tilladelse til helårsbeboelse i sommerhuse.

    Ændret anvendelse af bolig til erhverv

    Ændret anvendelse er også ændring fra bolig (lejligheder og enkeltværelser) til anden anvendelse, hvor der sker en hel eller delvis nedlæggelse af boligen fx i forbindelse med etablering af erhverv.

    En hel eller delvis nedlægning af en bolig kræver godkendelse efter boligreguleringslovens bestemmelser. Det er Juridisk Afdeling, der behandler sager om nedlæggelse af boliger.

    Overflødiggjorte landbrugsbygninger

    I henhold til bestemmelserne i Planlovens §§ 37 og 38 kan bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og en bolig.

    Det er Planafdelingen, der vurderer i henhold til planlovens bestemmelser. Eventuelle bygningsmæssige ændringer behandles i henhold til bygningsreglementet, af Erhvervsafdelingen.

  • Bebyggelsesprocent

    Bygningsreglementet, lokalplan, partiel byplanvedtægt og deklarationer fastsætter forskellige bebyggelsesprocenter for forskellige områder, idet der ønskes forskellige grader af fortætning. Eksempelvis er den tilladte bebyggelsesprocent i sommerhusområder lav, da man ønsker, at disse områder har et åbent, grønt præg. I industriområder er den tilladte bebyggelsesprocenten stor, da man her ønsker en høj udnyttelse af arealerne.

    Hvad er bebyggelsesprocenten?

    Den tilladte bebyggelsesprocent er den procentvise andel af en grund, som må bebygges. Bebyggelsesprocenten fastsætter altså, hvor stor en bygning må være i forhold til den grund der bygges på.

    Hvordan regnes bebyggelsesprocenten ud?

    Bebyggelsesprocenten udregnes ved at sammenholde det samlede etageareal med grundens størrelse. Grundens areal omfatter det areal, der er angivet for det pågældende matrikelnummer.

     

    Bebyggelsesprocent = etageareal x 100
                                      grundens størrelse

    Kommunen kan ikke dispensere fra, hvordan man beregner bebyggelsesprocenten.

    Etageareal

    Etagearealet måles i et plan bestemt af overside af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge.

    Etageareal - tagetage

    Ved beregning af etagearealet af udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side. Hvis der er lavere end 1,5 m, tæller disse kvadratmeter ikke med.

    En tagetage regnes for udnyttelig, når der uden væsentlige indgreb i tagkonstruktionen kan indrettes opholdsrum.

    Følgende medregnes ikke

    Til etageareal medregnes ikke:

    • Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen
    • Åbne altaner
    • Små bygninger med en grundflade på indtil 10m2.
    • Affaldsrum i terrænniveau.
    • Sikringsrum til sikringsrumspligtige bygninger med forskriftsmæssig størrelse samt offentlige beskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte
    • Hemse med et areal på indtil 4,5 m2. Til gulvet i hemse medregnes kun det areal, der i et vandret plan 1,5 over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side.
    • Udvendige brandtrapper (flugtvejstrapper).

    Hvor stor er bebyggelsesprocenten typisk?

    Hvis en række standardkrav er opfyldt, har man ifølge bygningsreglementet en byggeret som angivet i nedenstående:

    • 60 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil.
    • 40 for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse.
    • 30 for fritliggende enfamiliehuse og tofamilieshuse med vandret lejlighedsskel beliggende i et parcelhusområde.
    • 15 for sommerhuse i sommerhusområder.
    • 45 for anden bebyggelse.

    Hvis man ønsker, at bygge mere skal kommunen foretage en konkret vurdering. Vurderingen kan bl.a. handle om områdets karakter, bebyggelsens samlede omfang, mv.

    Bebyggelsesprocent i Lokalplan, mv.

    I mange lokalplaner, partielle byplanvedtægter, og deklarationer er der fastsat en anden bebyggelsesprocent end i Bygningsreglementet. Disse fastsættes af kommune, ud fra den overordnede planlægning i Kommuneplanen.

    Selve beregningsmetoden er dog den, der er anført i det gældende bygningsreglement.

    Udnyttelsesgrad

    I nogle partielle byplanvedtægter er der fastsat en udnyttelsesgrad.

    Udnyttelsesgraden beregnes ikke på samme måde som bebyggelsesprocenten, idet der til grundens areal tillægges et areal, som beregnes som det ud for grunden beliggende vejareal indtil vejens midtlinje, dog ikke udover 10 m fra grundens grænse. Tillægsarealet kan i intet tilfælde medregnes med mere end 1/4 af grundens areal.

  • ByggeArkiv - Hent byggesager

    Erhvervsdrivende kan med digital medarbejdersignatur logge på byggearkivet - Hent byggesager.
    Læs mere om digital medarbejdersignatur på adressen http://www.nets.eu/dk-da/Produkter/Sikkerhed/medarbejdersignatur/Pages/default.aspx

    Byggesagerne indeholder de tegninger, kloakplaner og dokumenter, der er anvendt i forbindelse med byggesagsbehandlingen gennem årerne.

    Vi gør opmærksom på, at arkivet ikke er fuldstændigt. Fx. kan der mangle tegninger over ældre ejendomme samt ejendomme beliggende i landområderne.

    Der er visse byggesager, der er fortrolige, fx banker og militære anlæg. Hvis man skal se tegningerne herfra, skal man fremvise en fuldmagt fra ejendommens ejer.

    Du kan vedhæfte en evt. fuldmagt fra ejer af ejendommen i feltet vedhæft fil, i formularen nederst på siden.

    Det er ikke muligt at se byggesagerne i papirform.

    Bestilling af byggesager er gratis.

    Vi vil indenfor 10 arbejdsdage, sende det ønskede materiale.

    Spørgsmål kan rettes til Erhvervsafdelingen eller ring på tlf. 46 31 35 35.

  • Bevaringsværdige bygninger

    Der findes ikke nogen faste eller objektive regler for, hvornår en bygning er bevaringsværdig. Det er i hvert enkelt tilfælde en vurdering, men vurderingen bygger på en række faste kriterier.

    • For det første bygningernes arkitektoniske kvaliteter. Det handler her om bygningernes proportioner, materialesammensætning og håndværksmæssige udførelse. Bygningens arkitektoniske kvalitet kan også være udtrykt i, at bygningen er et godt eksempel på en traditionel egns og tidstypisk byggemåde, eller at bygningen repræsenterer en særlig byggestil.  Det spiller også ind, hvilken arkitekt, der har tegnet bygningen.
    • Et andet kriterium er bygningens kulturhistoriske kvaliteter. Her spiller særlige by- og bygningshistoriske forhold ind, såsom bygningernes oprindelige anvendelse, hvem der har opført bygningen, hvem der har boet i bygningen osv.
    • Et tredje kriterium er bygningens miljømæssige kvalitet, som handler om, den rolle som bygningen spiller i forhold til det omgivende miljø. Bygningen kan fx være del af et særligt bygningsmiljø eller indgå i en særlig landskabelig sammenhæng.

    Bygningens alder er ikke i sig selv afgørende for om den har bevaringsværdi, men jo ældre bygningen er, desto sjældnere er den i reglen også, hvilket betyder, at den er bevaringsværdig.  Bygningens tilstand eller autenticitet kan i den sammenhæng også indvirke på bevaringsværdien. At en bygning er en fin repræsentant for en række gængse og helt almindelige træk i dansk bygningskultur er også en enestående kvalitet.

    Hvor kan man se, hvilke bygninger der er bevaringsværdige?

    SAVE (fbb) er det officielle navn på den landsdækkende kortlægning og registrering af byer og bygningers bevaringsværdi. For Roskilde Kommune findes endvidere et byatlas, hvor delområder af Roskilde er gennemgået. Hertil kommer en række bevarende lokalplaner.

    Hvornår har det betydning om en bygning er bevaringsværdig?

    Det har betydning om en bygning er bevaringsværdig i forbindelse med udvendige ændringer af en bygning og ved nedrivning.

    Bygninger kan være omfattet af bevaringsbestemmelser i lokalplaner og byplanvedtægter. Det er derfor en god ide at kontrollere, om der er en lokalplan, der regulerer bygningens ydre fremtræden, inden man går i gang.

    Hvis kommunen vurderer, at en bygning er bevaringsværdig og den ikke er omfattet af en lokalplan, så har Kommunen mulighed for at nedlægge et § 14-forbud, jf. planloven. Et § 14-forbud betyder, at Kommunen nedlægger et forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold der kan hindres med en lokalplan.  Forbuddet nedlægges for et år, og i denne periode kan Kommunen udarbejde en lokalplan.

  • Bolig i tagetage

    I de ældre etageejendomme findes der tagrum, som måske kan indrettes til beboelse. Der kan måske indrettes nye lejligheder, eller de øverste lejligheder kan udvides med ekstra boligareal i tagrummet.

    Ved tilladelse til at indrette bolig i tagrum lægges der vægt på, at

    • ejendommen har friarealer nok til udendørs ophold,
    • ejendommen har arealer nok til parkering (nye boliger kræver nye parkeringspladser),
    • det arkitektoniske udtryk som helhed bevares ved nye tagvinduer, kviste og altaner,
    • der ikke bliver væsentlige gener for naboer og ejendommens beboere med indblik fra nye kviste og altaner,
    • ejendommen kan brandsikres (både brandredning og brandsikring af konstruktioner),
    • bygningens konstruktioner kan bære indretning af tagetagen,
    • gulvet i den nye etage lydisoleres,
    • tagrummet varmeisoleres,
    • der er depotrum for alle lejligheder i fx kælder,
    • der evt. kan laves elevator til den nye etage.

    Indretning af bolig i tagetage skal ske efter bygningsreglementets regler og reglerne i den lokalplan, der evt. gælder for ejendommen.

    Der skal søges byggetilladelse til indretning af tagrum til bolig. Ansøgningen skal underskrives af ejendommens ejer. Der skal indsendes målfaste tegninger, der viser forholdene før og efter ombygning (plan-, snit- og facadetegninger) samt beskrivelser af materialer, konstruktioner og brandforhold og beregning af bebyggelsesprocent. Ansøgningen skal redegøre for alle de ovenfor nævnte punkter.

  • Byggelovgivning

    Byggeri skal overholde bestemmelserne i byggeloven og i bygningsreglementet.

    Desuden skal bestemmelserne i lokalplaner, byplanvedtægter eller andre tinglyste deklarationer på ejendommen overholdes.

    Byggeri i landzone kræver som regel landzonetilladelse, som også skal søges hos kommunen. Hvis der kræves landzonetilladelse, skal denne være givet inden, der kan gives byggetilladelse.

    Hvis en ejendom ligger i nærheden af strand, skov, vandløb, sø, mose, fortidsminde eller kirke kan den være omfattet af fredninger eller beskyttelseslinier efter naturbeskyttelsesloven.

    Gode links

    På den Offentlige Informations Server, OIS, kan man se oplysninger om sin og andres ejendom. På OIS er der private og offentlige oplysninger om den enkelte ejendom.

    For at se de private oplysninger skal man være ejer af ejendommen og være logget på med NemID.

    Alle kan se de offentlige oplysninger ved at søge på en bestemt ejendom via søgefunktionen.

    På Kommunens hjemmeside kan man endvidere søge en lang række oplysninger om byggeri. Det er også muligt at se GIS-kort.

    Ansvaret er dit

    Det er ejers ansvar, at alle bestemmelser er overholdt, når man bygger. Kommunen behandler sagen ud fra de oplysninger, der er fremsendt. Man skal selv gøre opmærksom på særlige forhold og nødvendige dispensationer osv.

  • Byggeret og helhedsvurdering

    I Bygningsreglement 2010 kap 2.7, er der fastsat en byggeret.

    Hvis et byggeri holder sig indenfor rammerne af byggeretten, kan kommunen ikke nægte at give en byggetilladelse.

    Følgende former for byggeri er omfattet af byggeretten:

    • Fritliggende enfamiliehuse og 2-familiehuse
    • Sommerhuse i sommerhusområder
    • Garager, carporte udhuse og lignende mindre bygninger
    • Småbygninger på højst 10 m2
    • Avls- og driftsbygninger
    • Grunde med særlig beliggenhed

    Rammerne for byggeretten omhandler:

    • Bebyggelsesprocent
    • Etageantal og højdeforhold generelt
    • Grundens størrelse

    Bestemmelserne i byggeretten gælder ikke, hvis der i en lokalplan, byplanvedtægt eller deklaration er fastsat andre bestemmelser om de pågældende forhold.

    Helhedsvurdering

    Hvis et byggeri ikke kan overholde rammerne for byggeretten, skal der foretages en helhedsvurdering af byggeriets samlede omfang og indvirkning på omgivelserne.

    På baggrund af helhedsvurderingen bliver det besluttet, om der skal gives tilladelse eller afslag til byggeriet.

    Ved helhedsvurderingen skal nedenstående forhold indgå i bedømmelsen, herunder:

    • Bebyggelsens omfang skal være hensigtsmæssigt i forhold til anvendelsen
    • Bebyggelsens omfang skal svare til det sædvanlige i kvarteret, området eller det, der tilstræbes i kvarteret
    • Der skal sikres tilfredsstillende lysforhold
    • Der skal sikres tilfredsstillende friarealer og parkeringsforhold
    • Der skal være tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold

    Det er alene disse forhold, som kan medtages i vurderingen.

    Som et led i helhedsvurderingen, skal der foretages partshøring.

  • Byggesagsbehandlingstider - Servicemål

    Roskilde Kommune har et servicemål om at erhvervs- og etageboligsager skal behandles inden 8 uger.  Servicemålet regnes fra den dato, hvor kommunen har modtaget et fyldestgørende ansøgningsmateriale.

    Sagsbehandlingstiden vil dog variere afhængig af sagens kompleksitet og projektmaterialet. Projekter som kræver tilladelse efter anden lovgivning vil ofte have en sagsbehandlingstid på ca. 8 uger.

    Der kan normalt forventes følgende sagsbehandlingstider:

    Projekt

    Sagsbehandlingstid

    Nedrivning

    2 uger

    Faste konstruktioner (scener, mobilantenner, osv.)

    2 uger

    Dispensation

    4 uger

    Ombygning

    4 uger

    Principiel tilladelse til byggeri

    6 uger

    Lager-, industri- eller landbrugshaller i 1 etage

    6 uger

    Øvrig erhvervs- og etagebyggeri

    8 uger


    De vejledende sagsbehandlingstider er et udtryk for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid som kommunen forventer at bruge på behandling af en fyldestgørende ansøgning:

    Hvis der ønskes et kort og effektivt sagsbehandlingsforløb, så må det anbefales, at der indsendes et gennemarbejdet og fyldestgørende projekt med ansøgningen.

  • Byggeskadeforsikring

    Fra 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri af private boliger.

    Når der søges om byggetilladelse til nybyggeri af private boliger, skal der sendes dokumentation for, at der foreligger et tilbud på en byggeskadeforsikring.

    Eksempler på situationer, hvor der skal tegnes en byggeskadeforsikring:

    • Hvis en grundejer henvender sig til en typehusproducent for at få opført en bolig, vil typehusproducenten være forpligtet til at tegne en byggeskadeforsikring, da det er typehusproducenten, som er den professionelle bygherre, der indgår aftale med rådgivere og entreprenører.
    • Hvis en totalentreprenør står for byggeriets projektering og opførelse, er totalentreprenøren forpligtet til at tegne forsikringen.
    • Hvis en grundejer henvender sig til en arkitekt, og efterfølgende indgår en aftale med én entreprenør, som opfører eller står for opførelsen af byggeriet, skal entreprenøren tegne en byggeskadeforsikring.

    Hvis en grundejer henvender sig til en arkitekt, og grundejeren efterfølgende selv indgår aftaler med de enkelte fagentreprenører, vil der ikke være pligt til at tegne en byggeskadeforsikring.

    Når byggeriet færdigmeldes, skal der sendes dokumentation for, at der er tegnet en byggeskadeforsikring, og at forsikringspræmien er betalt.

    Reglerne om byggeskadeforsikring kan ses i bekendtgørelse om byggeskadeforsikring, bekendtgørelse nr. 1292 af 24. oktober 2007.

  • Dispensationer

    Hvis det ønskede byggeri ikke kan gennemføres inden for den gældende lovgivning, er der mulighed for at søge dispensation.

    Det er ejers pligt at søge de nødvendige dispensationer og dermed også at undersøge, om der skal søges om dispensation.

    Der er visse regler kommunen ikke kan dispensere fra. Det gælder bl.a. beregningsregler, og de administrative bestemmelser, fx hvornår et byggeri kræver byggetilladelse.

    Kommunen kan også give særskilte dispensationer til byggeri, som skal anmeldes, eller byggeri, som hverken skal have byggetilladelse eller anmeldelse.

    Dispensationsansøgninger skal begrundes. Ved kommunens vurdering af dispensationsansøgninger vil saglige hensyn efter en konkret vurdering indgå, og der kan i forbindelse med dispensationen stilles betingelser. Det kan fx dreje sig om anvendelsen af ejendommen eller alternative måder at opfylde hensynet bag bestemmelsen på.

    Kravet om dispensationsansøgning gælder forhold omfattet af hele reglementet, uanset om der skal indsendes ansøgningsmateriale vedrørende forholdet Kommunen kan forlange enhver oplysning og tegningsmateriale, som er nødvendig for at kunne give dispensationen.

    Lovgrundlag

    Byggelovens § 22, stk. 1
    Der kan meddeles dispensation fra bestemmelser i loven og de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser.

    Planlovens §19
    Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v., der er opretholdt efter § 68, stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, jf. dog § 40.

    Hvornår skal man søge dispensation?
    Hvis det byggeri man ønsker at opføre ikke er i overensstemmelse med gældende lovkrav, har man mulighed for at søge dispensation. Ansøgningen skal være skriftlig og indeholde en redegørelse for, hvilke bestemmelser, der søges dispensation fra, samt en begrundelse for, hvorfor bestemmelserne ikke kan overholdes.

    Der kan kun gives dispensation fra bestemmelserne, når det skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser.

    Hvornår må man bygge?

    Byggearbejdet må ikke begynde før nødvendig dispensation og/eller byggetilladelse er givet. Et byggeri, der kræver dispensation, tager som regel længere tid at sagsbehandle, end byggerier, der opfylder gældende lovgivning.

    Det er ejerens ansvar, at de oplysninger, der gives til kommunen, er rigtige.

    Naboorientering

    Hvis der er tale om dispensation fra regler, der varetager naboers interesser - fx tilladt højde eller bebyggelsesprocent skal kommunen foretage orientering/høring af de naboer, som kommunen skønner vil blive berørt af en dispensation, inden der eventuelt dispenseres. Dette gælder, når der dispenseres fra en lokalplan (planloven). Dog kan naboorientering undlades, hvis kommunen vurderer, at dispensationen er af underordnet betydning for naboerne.

    Ved naboorientering har naboerne mulighed for at komme med deres bemærkninger og eventuelle indsigelser. Herefter vurderer kommunen sagen før der træffes en afgørelse.

    Selvom der kommer indsigelser, er det stadig kommunen, der er træffer afgørelsen og vurderer om der dispenseres.

    Partshøring

    Det er Kommunens ansvar, at sagerne oplyses i tilstrækkeligt omfang, inden der træffes afgørelser.

    Hvem er part?

    En sags parter kan defineres som ansøgere, klagere og andre, der har en væsentlig individuel interesse i sagens afgørelse. Kommunen må ikke træffe afgørelse i sagen, før kommunen har hørt parterne.

    Partshøringen foregår ved, at kommunen hører parten, så parten får lejlighed til at udtale sig om sagen, hvis parten ikke kan antages at være bekendt med oplysningerne i forvejen. Partshøringen angår bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder.

    Formålet med partshøring er at høre partens mening om, hvordan sagen bør afgøres eller hvordan parten fortolker bestemte retsregler. Man er selvfølgelig altid velkommen til at give sin mening til kende.

    Kommunen kan fastsætte en frist for, hvornår udtalelsen skal være indkommet.

    Undtagelserne

    I visse love er der fastsat en frist for, hvornår en afgørelse skal være truffet. Hvis høringen ikke kan nås inden udløbet af denne frist, kan kommunen træffe afgørelsen uden partshøring.

    Man behøver ikke vente på, at kommunen kontakter en. Hvis man mener, at der er oplysninger i sagen, som man ønsker at kommentere, kan man selv henvende sig til kommunen.

    Reglerne fremgår af Forvaltningslovens §§ 19, 20 og 21.

    Spørgsmål kan rettes til Erhvervsafdelingen eller på telefon 46 31 35 35

  • Energi

    Energiforsyning

    Et hus tilføres energi i form af el til belysning og elapparater samt varme til opvarmning og vand.

    El

    El leveres i Roskilde Kommune bl.a. af SEAS-NVE og DONG Energy. På hjemmesiden Energibesparelser  kan du læse mere om elforsyning samt gode råd om hvordan man kan nedsætte sit elforbrug. Man kan evt. også reducere sin elregning ved at installere solceller eller en vindmølle.

    Varme

    En stor del af Roskilde Kommune forsynes med fjernvarme fra FORS A/S. I Svogerslev leveres fjernvarmen af det private selskab Svogerslev Fjernvarmeværk A.m.b.a.

    I nogle områder af Veddelev, Himmelev, Vindinge, Vor Frue, Jyllinge, Gundsømagle, Ågerup, Snoldelev og Viby er der naturgas, leveret af Hovedstadens Naturgasselskab (HNG).

    Hvis huset ligger i et område med kollektiv varmeforsyning kan der være tilslutningspligt. Dvs. man er forpligtet til at tilslutte huset det kollektive net, men ikke forpligtet til at aftage varmen/gassen. Man kan blive fritaget for tilslutningspligt hvis huset er en lavenergibygning klasse 2 eller bedre. Hvis der er tilslutningspligt vil det være tinglyst på ejendommen eller fremgå af lokalplanen.

    Man kan de fleste steder supplere fjernvarme/naturgas med andre opvarmningsformer (solpaneler, brændeovn mm.), men vær opmærksom på, at der kan være bestemmelser i lokalplan, deklaration eller byplanvedtægt, om placering eller udformning mm.

  • Energimærkning

    Ved opførelse af nye bygninger og ved ombygning af eksisterende bygninger, der er så omfattende, at det kan sidestilles med nybyggeri, skal der udarbejdes energimærkning for bygningen.

    Bestemmelsen er fastsat i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov nr. 585 af 21. juni 2005 og bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, bek. nr. 228 af 7. april 2008.

    Loven gælder for bygninger på 60 m2 og derover.

    Energimærkningen indsendes til kommunen inden ibrugtagning. Det påhviler den bygherre, der opfører byggeriet, at få foretaget denne første energimærkning af ejendommen og stille den til rådighed for de kommende ejere.

    Energimærkning udføres af energikonsulenter, der er godkendt af Energistyrelsen.

    Der henvises til Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk

  • Erhverv i egen bolig

    I områder, der er udlagt til boligformål, er der mulighed for at drive erhverv i en del af boligen, når følgende betingelser er opfyldt:

    • Erhvervet skal drives af den, der bebor den pågældende bolig, og der må ikke være ansatte i virksomheden
    • Den type erhverv, der kan drives er liberale erhverv, frisør, dagpleje eller tilsvarende
    • Virksomheden må ikke ændre ejendommens eller boligområdets karakter
    • Der må kun foretages diskret skiltning
    • Der skal som udgangspunkt etableres mulighed for parkering på egen grund

    Etablering af erhverv i egen bolig jf. ovenstående skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR) på bbr-postkasse@roskilde.dk

  • Forhåndsdialog

    Forhåndsdialog

    Erhvervsafdelingen anbefaler, at der holdes et forhåndsmøde inden der søges byggetilladelse til et nyt byggeri.

    Et forhåndsmøde kan give gode muligheder for:

    • at få vejledning fra kommunen om relevante bestemmelser
    • at afklare principielle spørgsmål
    • at drøfte særlige temaer eller emner (eksempelvis planforhold, brandstrategi, forsyning, osv.)
    • at fastsætte en tidsplan for sagsbehandlingen
    • at afstemme forventninger til ansøgningsmateriale

    Hvis du ønsker et forhåndsmøde om et erhvervs- eller etagebyggeri, så er du velkommen til at kontakte erhvervsafdelingen på telefon nr. 46 31 35 35 eller sende en mail til erhverv@roskilde.dk.

    I forbindelse med større projekter, så tilbyder Erhvervsafdelingen også, at der kan aftales et ”koordinerende stjernemøde”, hvor der eksempelvis vil kunne deltage repræsentanter fra forsyningsselskab eller andre myndighedsområder.

  • Færdigmelding og ibrugtagning

    Færdigmelding

    Når et byggearbejde er udført på baggrund af en byggetilladelse, skal det færdigmeldes til kommunen, jf. Bygningsreglementet. Klik her for at se  blanket til færdigmelding.

    Nogle byggearbejder kræver energimærkning, som skal fremsendes til kommunen senest samtidig med færdigmelding af byggearbejdet. Man kan læse krav hertil på energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk og på www.energimærkning.dk

    Hvis der etableres ny boligbebyggelse skal der ofte tegnes en byggeskadeforsikring. Hvis der er pligt til at tegne en byggeskadeforsikring, skal der med færdigmeldingen vedlægges kopi af police og dokumentation for at byggeskadeforsikringen er betalt.

    Ibrugtagning

    Når et nybyggeri er færdigt kan det også kræve tilladelse at tage bygningen i brug.

    Følgende bygninger kan tages i brug uden ibrugtagningstilladelse:

    - enfamiliehuse og sammenbyggede enfamiliehuse (lodret lejlighedskel)

    - sommerhuse

    - landbrugsbygninger i en etage

    - industri- eller lagebygninger i en etage

    - skure, udhuse, carporte eller lignende ved enfamiliehus

    Øvrig nybyggeri kræver herved som udgangspunkt ibrugtagningstilladelse.  Der skal derfor eksempelvis indhentes ibrugtagningstilladelse, hvis man eksempelvis ønsker at tage nye etageboliger, butikker, kontorbygninger, m.m. i brug.

    Du kan læse mere på http://bygningsreglementet.dk/br10_02_id2012/0/42.

  • Indeklima

    For at sikre et godt indeklima i boligen er det vigtigt, at bygningen bliver godt ventileret.

    For høj luftfugtighed kan betyde, at vi lettere bliver syge og måske på længere sigt forøger risikoen for at komme til at lide af fx allergi. For huset kan den høje luftfugtighed betyde, at specielt bygningsdele af træ rammes af råd og svamp, og derfor må udskiftes.

    Bygningsreglementets, kap. 6 beskriver reglerne for, hvilke krav der er til udluftning af boligen. Bemærk, der er forskellige regler for boliger i etageejendomme og andre boligtyper.

    Naturlig ventilation:

    Indeluft fjernes via aftrækskanaler i køkken, bad og bryggers, og der tilføres udeluft i beboelsesrummene

    Ud over kravene til ventilation er det altid en god idé at lufte godt ud et par gange om dagen.

    Friskluftventiler

    Friskluftventiler eller udeluftventiler skal tilføre udeluft til boligen. Ventilerne giver husets beboere mulighed for at regulere fordelingen af den tilførte udeluft. 
    I princippet bør friskluftventilerne altid være åbne, så man har den naturlige ventilation altid, men er det meget koldt samtidig med kraftig storm, har man muligheden for at lukke dem - bare man så husker at åbne dem igen, når vinden har lagt sig.

    Friskluftventiler fås i flere forskellige udgaver, fx spalteventiler og tallerkenventiler.

    Spalteventiler:

    Ventiler i vindueskarm. Skal altid placeres i den øvre vandrette del af vinduet (over radiator) og være forsynet med en regulerbar prelplade, som bremser luftstrømmen og sørger for en opblanding af friskluft og rumluft uden kuldenedfald.

    Tallerkenventiler:

    Murventiler, ofte cylindriske, og med mulighed for at reducere støj udefra. Murventilen i facaden placeres tæt på loft og over radiator. Luftmængden skal kunne opbremses via opluksdelen og eventuelt reguleres ved hjælp af et snoretræk.

  • Jord, anmeldelse af flytning

    Jordhåndtering – flytning af jord

    Hvis du flytter jord fra byzone eller områder, der kan være forurenede, skal du som udgangspunkt anmelde jordflytningen til den kommune hvorfra jorden flyttes.

    Du skal anmelde jorden INDEN flytning, hvis den flyttes fra et af følgende områder:

    • Områdeklassificeret (dvs. forventet lettere forurenet)
    • Forurenet eller forureningskortlagt
    • Har været eller er brugt til vejareal
    • Flyttes fra et modtageanlæg for jord

    På kommunens webkort under overskriften Jordforurening kan du undersøge, om et areal er forureningskortlagt eller områdeklassificeret.

    Skema til at anmelde jordflytning

    Du kan finde mange flere oplysninger om, hvordan du anmelder jordflytning i afsnittet her.

    Har du spørgsmål vedrørende jordflytning, kan du skrive til følgende mailadresse: jordflytning@roskilde.dk

    Synes du, jordflytninger udgør for stor en del af dine byggeomkostninger?

    På hjemmesiden jordhaandtering.dk finder du viden og idéer rettet til dig som bygherre, rådgiver eller entreprenør.

    Hvis du mangler jord eller skal af med jord, kan du oprette en annonce på jordbasen.dk, hvor du kan finde andre projekter med underskud eller overskud af jord, og måske lave en aftale om udveksling. På den måde kan du spare transporttid og brændstof, samt spare vejene for unødig slid og tung trafik.

  • Landzone

    Danmark er opdelt i tre zoner: byzoner, sommerhusområder og landzoner.

    By- og sommerhusområder er ofte reguleret af lokalplaner og byplanvedtægter. Landzonen reguleres af planlovens bestemmelser om landzoneadministration, bestemmelserne står i kapitel 7 i planloven, men også her kan der være lokalplaner og byplanvedtægter.

    I alle tre zoner kan der desuden være tinglyste servitutter.

    Landzonetilladelse

    I landzoner må der ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Det er Kommunen, der er landzonemyndighed, og en tilladelse herfra kaldes en landzonetilladelse.

    Ansøgning om landzonetilladelse skal fremsendes til Plan og Udvikling, der behandler sagen.

    Hvis man ønsker at bygge i landzone skal man forvente en længere sagsbehandlingstid, end hvis man bygger i byzone eller sommerhusområder.

    Byggetilladelse til byggeri i landzone kan først meddeles, når landzonetilladelsen er meddelt.

  • Lokalplaner

    I lokalplaner kan Byrådet fastsætte bindende bestemmelser for et områdes fremtidige anvendelse.

    Lokalplaner udarbejdes af Kommunen. Lokalplaner udarbejdes med hjemmel i planloven og på baggrund af rammebestemmelserne i kommuneplanen.

    Ifølge planloven skal der udarbejdes en lokalplan inden et større bygge-, anlægs- eller nedrivningsarbejde sættes i gang. Lokalplaner udarbejdes i første omgang som forslag, der behandles af Teknik- og Miljøudvalget og vedtages af Byrådet. Herefter fremlægges forslaget til offentlig høring. Hensigten er, at Byrådet hermed har mulighed for at skabe en ønsket udvikling af de fysiske omgivelser og høre borgernes mening inden.

    Af planlovens § 15 stk. 1 fremgår at en lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger. Det fremgår endvidere af § 15 stk. 2, hvad der kan laves bestemmelser om i en lokalplan.

    Lokalplaner (og partielle byplanvedtægter) fastsætter detaljerede regler for ejendommene i et afgrænset område, og kan fx omhandle:

    • hvad arealet må anvendes til,
    • hvor bygninger må placeres,
    • hvad bygningerne må anvendes til fx bolig eller erhverv
    • hvor store bygninger må være, og hvordan de må se ud
    • hvor veje og stier skal ligge osv.

    På en ejendom kan, der være tingslyst deklarationer, der regulerer på samme måde som lokalplaner. 

    Forhold der ikke er reguleret af en lokalplan/partiel byplanvedtægt eller deklarationer, skal alene overholde Bygningsreglementet. Dvs. hvis der i lokalplanen ikke er fastsat en bebyggelsesprocent, så er det bygningsreglementets regler, der gælder.

    Det er muligt at søge dispensation fra lokalplanens bestemmelser.

  • Mobilantenner

    Mobiltelefoner kommunikerer med hinanden via antennepositioner. Derfor forudsætter det et veludbygget net af mobilantenner, hvis man skal kunne ringe fra sin mobiltelefon over alt. Antennerne placeres enten på en mast eller en høj bygning, skorsten, tårn eller lignende. Nye master til mobilantenner kræver byggetilladelse inden opsætning. Etablering af mobilantenner i eksisterende master, eller på bygninger, skorstene og lignende, skal blot anmeldes. Ansøgning eller anmeldelse sendes til Byggesag.

    Ansøgningen skal indeholde:

    • Fuldmagt fra ejer
    • Udskrift af servitutter omhandlende byggelinier og bebyggelsens ydre fremtræden
    • Situationsplan
    • Facadeopstalt med højder på eksisterende bygning/konstruktion + ny antenneinstallation
    • Gerne farvefotos af eksisterende forhold
    • Ved ny konstruktion eller ved opsætning af flere antenner i eksisterende konstruktion kræves statiske beregninger/ redegørelse
    • Ved placering i følsomme områder (f.eks. bymidten og boligområder) vedlægges erklæring fra ejer om, at han er indforstået med, at kommunen tinglyser fjernelsesklausul sammen med byggetilladelsen

    Mobilantenner og -master byggesagsbehandles efter

    • Planlov/ landzone/ lokalplan - højde og visuel indpasning i forhold til bygning og / eller omgivelser
    • Bygningsreglementet - højde og visuel indpasning samt konstruktive forhold

    Sundhedsrisiko

    Sundhedsrisikoen i forbindelse med "stråling" fra mobilantennerne bliver løbende debatteret i medierne. Der er endnu ikke entydige beviser for, at "strålingen" har sundhedsskadelige virkninger på mennesker. Byggeloven indeholder derfor ikke bestemmelser til sikring af sundhedsmæssige forhold i forbindelse med mobilantenner.

    Masteloven

    Mobilantenner er udover Planloven og Byggeloven omfattet af "Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål" (Masteloven). Mastelovens formål er at sikre optimal radiokommunikation med så få skæmmende master som muligt.

    Masteloven fastlægger, at ejere af eksisterende master, samt ejere af bygninger eller andre høje konstruktioner over 8,5 m er forpligtet til at imødekomme anmodninger om opsætning af antennesystemer på de pågældende bygninger, konstruktioner eller master, med mindre der foreligger tekniske hindringer. Ved tekniske hindringer forstås radiotekniske hindringer, konstruktionstekniske hindringer eller særlige sikkerhedsforskrifter. Masteloven siger desuden, at kommunen kan udstede påbud om, at en ejer skal give adgang til opsætning af antenner på master og bygninger.

    Spørgsmål kan rettes til Erhverv på mail til erhverv@roskilde.dk eller på telefon 46 31 35 35

  • Nedrivning

    Nedrivning af bygninger og konstruktioner skal overholde byggeloven og bygningsreglementet bestemmelser.

    Der henvises generelt til kapitel 1 i Bygningsreglementet.

    Anmeldelse af nedrivning

    Nedrivning af bebyggelser kan ske efter anmeldelse til Byggesag. Sammen med anmeldelsen til Byggesag skal der sendes de nødvendige godkendelser fra andre relevante myndigheder.

    Bebyggelser der ikke skal anmeldelse til Byggesag

    Bygninger i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse kan rives ned uden anmeldelse til Byggesag, men skal anmeldelse til BBR på BBR-Postkasse@roskilde.dk eller til Ejendomsdata i Miljø og Byggesag. Dette gælder garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger.

    Anden lovgivning

    Ud over overholdelse af byggelovens bestemmelser kan der være anden lovgivning, som også skal overholdes.

    Inden nedrivning finder sted bør det derfor undersøges om den konkrete bygningen er omfattet af følgende

    • Bygningsfredningsloven. Fredet - eller bevaringsværdig bygning. Hvis bygningen er fredet eller bevaringsværdig skal der gives tilladelse til nedrivningen jf. § 11 bygningsfredningsloven. På Kulturstyrelsens hjemmeside kan man læse mere om bevaringsværdige bygninger. Kulturstyrelsen har en database med fredede- og bevaringsværdige bygninger.
    • Lokalplaner, byplanvedtægter og tinglyste deklarationer
    • Er der indrettet beboelse i bygningen, som ønskes nedrevet, skal der først gives tilladelse til nedlæggelse af beboelsen, af Juridisk Afdeling.

    Anmeldelse om nedrivning skal normalt indeholde:

    • Matrikelnummer og ejerlav samt sogn
    • Fuldstændig postadresse
    • BBR- bygningsnummer
    • Kopi af nedrivningstilladelser fra andre myndigheder
    • Situationsplan der viser samtlige bygninger på ejendommen og hvilken bygning(er), der ønskes nedrevet
    • Eventuelle facadetegninger eller foto af bygningen, der ønskes nedrevet
    • Afløbsplan(er) der viser eksisterende afløbsledninger, og hvilke afløbsledninger, der fjernes, samt hvor afløbsledningerne afproppes.
  • Nedrivning af byggeri, der ikke kræver tilladelse

    Det er ikke nødvendigt at søge tilladelse til nedrivning af følgende byggeri:

    • Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger under 50 m2 i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse.
    • Småbygninger på højst 10 m2, samt svømmebassiner, havepejse og terrasser i tilknytning til enfamiliehuse og sommerhuse.
    • Campinghytter og kolonihavehuse.
    • Tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder.
    • F-gastanke på indtil 1.000 kg, der hører til stationære F-gasanlæg og F-gastankstationer.
    • Satellitantenner med en diameter på højst 1,0 m og CE-mærkede tagantenne.
    • Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner.

    Nedrivning af ovenstående bebyggelse skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR) på 
    bbr-postkasse@roskilde.dk eller til Ejendomsdata i Miljø og Byggesag.

    Nedrivning af integrerede garager, carporte og lignende bygninger kræver nedrivningstilladelse.

    Hvis mængden af byggeaffald er over 1 ton eller omfatter over 10 m2, skal du anmelde det til Roskilde Kommune, Veje og Grønne områder.

    Anmeldelsesskema for bygge- og anlægsaffald

  • Olietanke

  • Ombygning af lejligheder

    Inden indvendige ombygninger i en etagebolig udføres, kræver det i mange tilfælde kommunens godkendelse. Hvis boligen er mindre end 150 m2. og etagearealet ikke udvides kan man anmelde arbejdet til kommunen, som skal besvare anmeldelsen inden 14 dage. Er boligen større end 150 m2 eller udvides etagearealet, skal der søges byggetilladelse. Ansøgning/anmeldelse sendes til Byggesag.

    Eksempler på ombygningsarbejder, der kræver anmeldelse/byggetilladelse:

    • nedrivning og opsætning af vægge (både lette skillevægge og bærende vægge)
    • etablering af nyt dørhul
    • ombygning af badeværelse
    • ombygning af køkken.

    Ansøgningsmaterialet skal indeholde beskrivelse af hvad man ønsker godkendt, vedlagt plantegning af lejligheden (før og efter ombygning) og fuldmagt fra ejendommens ejer. Ændres bærende konstruktioner, skal der medsendes redegørelse for, at konstruktionen efterfølgende vil have den fornødne bæreevne, evt. i form af statiske beregninger. Ændres der på afløbsinstallationer skal der indsendes tegning af installationerne og deres tilslutning til eksisterende faldstamme. VVS-arbejdet skal efterfølgende anmeldes og udføres af autoriseret VVS-installatør.

    Vedtægterne for ejerforeningen kan indeholde regler for, hvordan man skal forholde sig ved ombygninger.

    Der opkræves gebyr for godkendelse af anmeldelse/byggetilladelse.

    Spørgsmål kan rettes til Erhverv på mail til erhverv@roskilde.dk eller på telefon 46 31 35 35

  • Overdækkede bålpladser og bålhytter

    Der skal søges byggetilladelse hos kommunen til opførelse af overdækkede bålpladser og bålhytter. Er bålhytten beliggende i landzone kræves tillige landzonetilladelse. Ansøgningen skal indeholde målsat situationsplan med angivelse af, hvor bålhytten ønskes opført, angivelse af afstand til nærmeste bygninger, målsat plan- og facadetegning af bålhytten og fuldmagt fra ejer. Ansøgningen sendes til Byggesag.

    Røg fra bålet må ikke medføre gener for naboer, og det skal sikres at ilden ikke har mulighed for at sprede sig til omkringliggende arealer. Der er derfor en række afstandskrav, som skal overholdes:

    • Bålhytten skal holdes i en afstand af mindst 10 meter fra naboskel samt vej- og stimidte.
    • Der må ikke forekomme brandbart materiale i en afstand af 2 meter fra 0,5 meter over bålpladsens centrum.
    • Ved afbrænding af brændsel på højst 200 L (0,2 m3) skal afbrændingen ske i en afstand af mindst:
      - 10 m fra alle bygninger med hårdt tag (svarende til mindst klasse T tagdækning).
      - 30 m fra bygninger med tag af strå eller andet let antændeligt materiale.
      - 30 m fra stakke og andre oplag i det fri af let antændelige stoffer, større oplag af bearbejdet træ, plast, brændbar emballage o. lign., oplag af brandfarlige væsker, F-gas, trykbeholdere med brandfarlige gasser og overjordiske naturgasinstallationer.
      - 30 m fra nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer og anden brændbar vegetation, herunder brændbare markafgrøder.

    Der henvises i øvrigt til Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v.

    Det bemærkes, at haveaffald ikke må afbrændes, jf. Regulativ for affald fra husholdninger i Roskilde Kommune. Spørgsmål angående regulativet eller om affald generelt kan rettes til Affald og Genbrug på telefon 46 31 36 21 eller på e-mail affaldoggenbrug@roskilde.dk

    Spørgsmål kan rettes til Erhverv på mail til erhverv@roskilde.dk eller på telefon 46 31 35 35

  • Radon

    Radon i indeluften forøger risikoen for lungekræft.

    Radon er en naturligt forekommende kræftfremkaldende luftart, som dannes af radium, der findes overalt i jorden. På grund af utætheder i fundament og gulvkonstruktion kan radon trænge ind i vore boliger.

    Indholdet af radon i luften angives i enheden Bq/m3. Erhvervs- og Byggestyrelsen anbefaler, at der iværksættes enkle og billige forbedringer, når radonindholdet er mellem 100 og 200 Bq/m3, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 200 Bq/m3. For nybyggeri anbefales, at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m3.

    Hvad kan jeg gøre?

    Energistyrelsens pjece giver forskellige råd som alle vil kunne reducere indholdet af radon i boligen. De tre hovedprincipper for at nedbringe radonindholdet i boligen er:

    • God udluftning og god ventilation, der sikrer hurtig fortynding og fjernelse af radonholdig luft
    • Sikring af tæthed mod jorden
    • Sikring af undertryk i grus- og isoleringslaget under gulvene i forhold til boligen

    og for et hus med krybekælder eller kælder:

    • God ventilation under boligens gulv

    De angivne metoder kan benyttes enkeltvis eller i kombination, og de beskrives nærmere i Energistyrelsens pjece: Radon og enfamiliehuse.

    Læs mere om radon via linkene nedenfor.

    Lovgivning og vejledning mv.:

    Energistyrelsen:

    Statens Byggeforskningsinstitut (SBi):

    Boligejer:

  • Sammenlægning af lejligheder/nedlæggelse af bolig

    Hvis man vil lægge to lejligheder sammen eller nedlægge en bolig, kræver det i første omgang tilladelse i henhold til boligreguleringsloven. Ansøgning sendes til Juridisk Afdeling og vedlægges plantegning af lejligheden, erklæring for frivillig fraflytning og fuldmagt fra ejendommens ejer. Ved ejerlejligheder skal ejerforeningen skrive under.

    Juridisk Afdeling giver normalt tilladelse, når det samlede bruttoareal af lejlighederne ikke overstiger 130 m2.

    Når tilladelse fra Juridisk Afdeling foreligger, skal der efterfølgende søges byggetilladelse. Ansøgning vedlægges beskrivelse af byggeplaner, plantegning af lejlighed (før og efter sammenlægning), fuldmagt fra ejendommens ejer samt tilladelse fra Juridisk Afdeling.

    Man vil i forbindelse med lejlighedssam­menlægninger ofte skulle gennembryde bærende vægge. Er det tilfældet skal ansøgningen vedlægges redegørelse for, at konstruktionen efterfølgende vil have den fornødne bæreevne, evt. i form af statiske beregninger. Nedlægges køkken/badeværelse skal VVS-arbejdet efterfølgende anmeldes og udføres af autoriseret VVS-installatør. Der skal opsættes røgalarmanlæg som er tilsluttet strømforsyningen og er udført med batteribackup jf. Bygningsreglementet.

    Der opkræves gebyr for godkendelse af anmeldelse/byggetilladelse.

    Spørgsmål kan rettes til Erhverv på mail til erhverv@roskilde.dk.

  • Skimmelsvamp i lejebolig

    Hvis der er opstået skimmelsvampe i en lejebolig, skal lejeren først henvende sig til udlejeren for at få problemet undersøgt nærmere.

    Udlejeren bør herefter undersøge om der er tale om skimmelsvampe, og hvis undersøgelserne viser, at der er skimmelsvampeskader, så skal fugtproblemerne løses, og skimmelsvampene fjernes.

    Små angreb med skimmelsvampe i badeværelsesfuger, vindueskarme o. lign. har normalt et så lille omfang, at de ikke udgør en væsentlig sundhedsfare.  Skimmelvækst skal i disse tilfælde fjernes i forbindelse med den almindelige rengøring.

    Disse mindre angreb med skimmelsvampe kan fjernes ved at rengøre overfladen og desinficere den med fx Rodalon. Lad midlet sidde på overfladen nogle minutter, vask den af og lad stedet tørre ud.  Hvis overfladen/materialet ikke kan vaskes af og desinficeres, så bør materialet i stedet skiftes ud.

    Hvis der er synlig vækst af skimmelsvampe inde i boligen, så viser erfaringer, at der ofte kan være opstå gener ved omkring 0,3 m2 skimmelvækst i et beboelsesrum, så det er også vigtigt med grundig og jævnlig rengøring af badeværelsets overflader og i forbindelse med vinduerne.

    Større skimmelangreb skal altid håndteres og fjernes af professionelle firmaer, da der normalt er behov for særlig rådgivning, og der skal anvendes andre afrensningsmetoder (eksempelvis damprensning og kemiske rensemidler). Ved store renoverings- og afrensningsarbejde er der desuden særlig behov for sikkerhedsudstyr, som både kan beskytte beboere og håndværkere mod en for stor påvirkning.

    Adfærd kan også have betydning for, om der opstår skimmelsvampe. Ved at følge disse råd kan du forhåbentlig undgå at der opstår fugtproblemer eller skimmelsvamp i din bolig:

    • Luft ud flere gange daglig
    • Luft ekstra ud i starten af fyringssæsonen
    • Opvarme rummet tilstrækkeligt
    • Hæng ikke tøj til tørre i boligen
    • Hold udluftningsventiler og spalteventiler i vinduer og ydervægge åbne
    • Tænd emhætten under madlavning
    • Kontroller om emhætter og udsugning i køkken og bad virker korrekt hele døgnet rundt Hvis udsugning i badeværelset er styret af lyskontakten, så vil fugtindholdet i rummet være meget afhængig af om lyset holdes tændt
    • Luk døren til badeværelse, når der bades

    Skimmelsvampe kan derfor også skyldes uhensigtsmæssig adfærd. Hvis der er tale om et angreb af skimmelsvampe, som alene er opstået på grund af for ringe opvarmning eller manglende udluftning, så kan man, som lejer have ansvaret for at fjerne skimmelsvampen.

    Det er derimod altid udlejeren, som har det overordnede ansvar for, at udbedre problemerne, hvis der er byggetekniske fejl eller mangler ved boligen. Ejeren (udlejeren) skal sikre, at bygningen overholder byggelovgivningens krav, og at den vedligeholdes, så fugt og vand ikke medføre væsentlige gener eller utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold.

    Hvis der er sundhedsskadelige skimmelangreb i en bolig og udlejeren ikke reagerer på din henvendelse, eller udlejeren ikke vil udbedre forholdene på en tilfredsstillende måde, så er der mulighed for at klage til kommunen.

    Hvis der er skimmelsvampe pga. byggetekniske mangler, så kan Byggesag behandle en sådan klage i forhold til byggelovens bestemmelser.

    Der kan eksempelvis være følgende byggetekniske årsager til, at der opstår skimmelsvampe:

    • Opstigende grundfugt pga. konstruktionsfejl eller manglende fugtisolering.
    • Vandskader pga. utætte rør, utætte tage og klimaskærme
    • Fugt på overflader og i konstruktioner pga. manglende udluftning og opvarmning.
    • Kondens på overflader på grund af mangelfuld isolering (kuldebroer).
    • Byggefugt i nyere huse (bl.a. på grund af manglende afdækning af byggematerialer).
    • Manglende udsugning i badeværelse eller køkken.
    • Manglende fugtsikring af gulv i badeværelse

    Kommunen kan desuden behandle sager om skimmelsvampe i forhold til lov om byfornyelse og lov om almene boliger.

    Hvilke symptomer kan skimmelsvampe give?

    Skimmelsvampe kan medføre irritation og allergi, men det er meget forskelligt, hvor følsomme mennesker er overfor skimmelsvampe.

    Skimmelsvampe kan bl.a. give anledning til følgende symptomer:

    • Træthed
    • Svimmelhed
    • Hovedpine
    • Irriterede øjne og luftveje
    • Åndedrætsbesvær
    • Koncentrationsbesvær

    Mennesker med lavt immunforsvar, astma og allergikere er mere følsomme overfor skimmelsvampe og børn er generelt mere følsomme end voksne.  Påvirkningen afhænger desuden af, hvor skimmelvæksten er placeret i bygningen, hvor stort areal der har skimmelvækst og af hvilken slags skimmelsvampe, der er tale om.

    Hvis nogen i familien lider af ovennævnte symptomer, og der er skimmelsvamp i boligen, så bør man gå til lægen og fortælle lægen, at problemerne måske kan skyldes skimmelsvampe og fugtproblemer i boligen.

    Øvrige informationer om skimmelsvampe

    Skimmelsvampe er en fælles betegnelse for en gruppe af forskellige mikroskopiske svampe. Skimmelsvampe er en uundgåelig del af naturen og vi udsættes derfor for skimmelsvampe både indendørs og udendørs.

    Der vil altid være skimmelsvampe i bygninger. I bygninger uden fugtproblemer vil antallet af skimmelsvampe variere med forekomsten af skimmelsvampe udendørs og derfor med årstiden. Bygninger med høj fugtighed giver gode vækstbetingelser for skimmelsvampe.

    Skimmelsvampe kan vokse på mange organiske materialer som eksempelvis tapet, træ, limstoffer, tekstiler og pap, men kan også forekomme på pudsede vægge og i mineraluldsisolering, hvis der er meget høj fugtighed. Fugt er den afgørende betingelse for skimmelsvampenes vækst.

    De primære årsager til, at der kan opstå fugt og skimmelvækst, er manglende ventilation, konstruktionsfejl, manglende vedligeholdelse og uheldig brugeradfærd.

    Hvordan ved du om der er skimmelsvamp i din bolig?

    Der er flere måder, man kan opdage skimmelsvampe i en bygning.

    • Skimmelsvampe kan fremstå synligt på overflader som sorte, brune, grønne, grå eller hvide pletter og misfarvninger på vægge, lofter, gulve, osv.
    • Skimmelsvampene kan også vokse skjult i tagkonstruktioner, krybekældre, i hulrum og på bagsiden af tapeter. Hvis man har mistanke om skimmelsvampe, så bør man også undersøge eksempelvis tagrum, krybekældre, osv.
    • Hvis der lugter muggent i boligen, så kan det være et tegn på skjult vækst af skimmelsvampe
    • Løsnet tapet kan være tegn på fugt og skimmelvækst på bagsiden af tapetet

    Det kan desværre være svært, at opdage skimmelsvampe i en bolig, da skimmelsvampene kan vokse skjult i hulrum og bag tapeter - og i nogle tilfælde er der derfor kun indirekte tegn på skimmelsvampe som eksempelvis lugt og symptomer.

    Det kan derfor være nødvendigt, at kontakte en teknisk rådgiver, hvis man har mistanke om skimmelsvampe eller hvis man konstaterer misfarvninger eller pletter i en bygning, således at der kan foretages detaljerede bygningsundersøgelser og analyser af skimmelsvampene.

    Link:

    http://www.skimmel.dk/

    Sådan undgår du skimmelsvamp

    Video om skimmelsvamp

  • Skorstensfejerdistrikter og gebyrer

  • Småbygninger på højst 10 m2

    På hver matrikel kan der opføres indtil 2 småbygninger på højst 10m2, uden anmeldelse eller byggetilladelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:

    Bygningsreglementets regler:

    • Arealet af en enkelt bygning må højst være 10 m2.
    • Afstanden til andre bygninger på samme matrikelnummer skal være mindst 2,5 m.
    • Ingen del af bygningernes ydervægge eller tag må være højere end 2,5 m over terræn.
    • Den samlet længde af alle bygninger nærmere sti-, vej- eller naboskel end 2,5 m må højst være 12 m.

    Det bør dog undersøges, om der på ejendommen er en lokalplan, tinglyst byplanvedtægt eller deklaration, der har bestemmelser om placering af bebyggelse, byggelinie mod vej, afstand til vejskel, bygningernes ydre fremtræden samt materialevalg og lignende.

    Hvis der i en lokalplan, tinglyst byplanvedtægt eller deklaration er fastsat andre bestemmelser end i bygningsreglementet, er det altid lokalplanen mv., der gælder.

    Byggeriet skal meddeles til Bygnings- og Boligregistret (BBR) på BBR-postkasse@roskilde.dk eller til Ejendomsdata i Miljø og Byggesag.

  • Solceller/solfangere

    Opsætning af solceller og solfangere kan kræver tilladelse efter byggeloven, såfremt de opsættes på en bygnings eksisterende bygningstag. Anlægget må ikke være i strid med de bygningsregulerende bestemmelser (højde og afstandsforhold) i Bygningsreglement kap 2.

    Herudover kan der være lokale forhold der gør, at anlæg kræver tilladelse eller dispensation efter anden lovgivning. Solceller og solfangere betragtes i denne sammenhæng som et og samme.

    Du skal være opmærksom på følgende:

    • Bestemmelser i evt. lokalplaner, der har indflydelse på opsætning af anlæg til indvinding af solenergi.
    • Bestemmelser i evt. tinglyste deklarationer, der har indflydelse på opsætning af anlæg til indvinding af solenergi.
    • Bestemmelser om evt. fredning eller bevaring af bygninger.
    • Bestemmelser om evt. naturbeskyttelse.

    Roskilde Kommune vil vejledende anbefale, at solcelle-/solfangeranlæg udføres med antirefleksbehandling for at minimere risikoen for gener. 
    Står der i lokalplanen anført at der ikke må anvendes blanke og reflekterende tagmaterialer SKAL solcelleanlægget være udført antireflekterende.

    Opsætning af anlæg til indvinding af solenergi skal meddelelses til Bygnings- og Boligregisteret på bbr-postkasse@roskilde.dk.

    Til uddybning af ovenstående henvises videre til Naturstyrelsens vejledning af 21. juni 2012  samt Energistyrelsens udtalelse af 4 juli 2012.

    For opsætning af solceller på terræn henvises til Energistyrelsens vejledning af 5. juli 2012.

  • Spildevand fra virksomheder

    Hvis det spildevand, som skal afledes til offentlig kloak, har en anden sammensætning, end hvad der normalt afledes fra almindelig husholdning, skal der normalt søges om tilslutningstilladelse.

    Der skal eksempelvis søges en tilslutningstilladelse, hvis der på en eksisterende ejendom etableres en ny virksomhed som afleder processpildevand. Processpildevand er som hovedregel spildevand fra virksomhedens produktion, drift eller rengøring. Overfladevand fra befæstede industriarealer og store parkeringspladser kan dog også betragtes som værende processpildevand.

    Der skal også søges en tilladelse, hvis der foretages udvidelse eller ændringer af eksisterende virksomheds drift eller kloaksystem, så spildevandsmængden øges eller indholdet i spildevandet ændres. Det kan f.eks. være installering af nye anlæg, nye proceslinjer, udvidelse af holdskift eller ændrede råstoffer.

    Hvis en virksomhed skal aflede spildevand som kan indeholde rester af olie-, benzin-, kemikalier eller fedt, så kan der eksempelvis være behov for etablering af prøvetagningsbrønde, udskillere og neutralisatorer. Ved etablering af bygge- eller kloakarbejder på virksomheder skal tilslutningstilladelsen være givet, inden processpildevandet ledes til kloakken.

    Det er derfor en god ide at kontakte Miljø allerede i forbindelse med projektering af kloaksystemet til ny virksomhed eller ved overvejelser om etablering af ny virksomhed eller ændringer af den eksisterende produktion.

    Afledning af spildevand i det åbne land

    Hvis ejendommen ikke er tilsluttet offentlig kloak, så skal spildevandet måske ledes til en samletank, nedsivning eller måske ledes det via biologiske sandfilteranlæg eller et minirenseanlæg før det udledes til en recipient.

    Der kan rettes henvendelse til Miljø, hvis der er spørgsmål om tilladelse til samletanke, nedsivning eller udledning til vandløb, søer og havet.

    Vi henviser til Miljøbeskyttelseslovens kap. 3 og 4, samt til miljøministeriets bekendtgørelse om spildevandstilladelser.

    Spildevandsplan

    Kommunens spildevandsplan beskriver den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i kommunen. Det fremgår eksempelvis af spildevandsplanen, at der er områder i kommunen som har en begrænset afledningsret mht. afledning af regnvand, og hvor det eksempelvis kan være et krav, at der etableres forsinkelsesbassin eller lignende tiltag som forsinker regnvandet inden det ledes til det offentlige kloaksystem.

    Spildevandsplanen kan findes på www.roskilde-forsyning.dk.

    Spørgsmål kan rettes til Erhverv på mail til erhverv@roskilde.dk

  • Tilgængelighed for alle - handicapkrav

    Byggelovgivningen har mange regler, som skal sikre, at nye bygninger og til- og ombygninger indrettes, så bygningerne bliver tilgængelige for alle. Der tænkes bl.a. på gangbesværede, på kørestolsbrugere, på svagtseende og på hørehæmmede.

    Reglerne gælder for offentlige og private byggerier, for arbejdspladser og for boligbyggeri samt ved nybyggeri, tilbygninger og større ombygninger og ved anvendelsesændringer (fx fra butik til restaurant).

    I offentligt tilgængeligt byggeri og i bygninger til service og administration skal det ved alle byggesager sikres, at der er niveaufri adgang samt efter vurdering af omkostningerne også handicapparkeringsplads, elevator, handicapvenligt wc-rum.

    Der er krav til

    • parkeringspladser
    • adgangsarealer
    • niveaufri adgang uden trin ved yderdør (adgangsdør og nødudgangsdør i stueetagen, dør til elevator, dør til terrasse eller altan)
    • elevator i bygning med 3 etager eller mere
    • gangbredder, dørbredder og dørtrin
    • wc-rum med håndvask i boligers adgangsetage
    • indretning af handicaptoilet i stueetagen og desuden på alle etager hvor der er toiletter i offentligt tilgængelige bygninger og kontorbygninger
    • publikumspladser til kørestolsbrugere i offentligt tilgængelige lokaler med faste sæder
    • hotelværelser
    • teleslyngeanlæg i fx forsamlingshuse, kirker, biografer, biblioteker og koncertsale.

    Reglerne findes i Bygningsreglementet samt i bekendtgørelse nr. 1250 af 13. december 2004 med senere revisioner.

  • Telte

    Ved opsætning af telte kan du finde information i denne pjece.

  • Tinglysning og deklarationer/servitutter

    En tinglysning af en ejendom er en offentlig registrering af de rettigheder, der knytter sig til en bestemt ejendom. De tinglyste rettigheder fremgår af tingbogen.

    Af tingbogen fremgår det bl.a.:

    • hvem der ejer en ejendom
    • om der er gæld i ejendommen, fx. et pantebrev, hvor ejendommen er stillet som sikkerhed
    • om der er særlige begrænsninger (servitutter) for brugen af ejendommen

    www.tinglysning.dk kan man se, om der er tinglyst servitutter på en ejendom og se eventuelle servitutters indhold.

    Rettigheder og byrder over fast ejendom tinglyses, således at de til enhver tid er pålagt den aktuelle ejer af ejendommen.

    Servitutter, der er tinglyst før 1927 findes på Landsarkivet.

    Hvad er en servitut?

    En servitut er en bestemmelse knyttet til en fast ejendom, som begrænser ejerens ret til at råde over den. Hvis der er servitutter knyttet til en ejendom, vil disse være tinglyst.

    En servitut stiftes ved, at man som grundejer beslutter sig for, eller indvilliger i, at pålægge sin ejendom en servitut, som bliver tinglyst på ejendommen.

    En servitut og en deklaration er det samme.

    Hvem indgår aftalen?

    Det er kun ejeren af en ejendom og en myndighed iht. særlig lovhjemmel, der kan tinglyse en servitut på en ejendom.

    En ejer af fast ejendom kan kun med forudgående samtykke fra kommunalbestyrelsen gyldigt pålægge ejendommen servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Alle privatretlige servitutter skal påtegnes hos kommunen før tinglysning, jf. Lov om planlægning § 42.

    Hvad kan aftalen omfatte?

    Det kan være aftaler indgået af en ejer med en nabo eller andre grundejere, eller det kan dreje sig om forhold, som Kommunen har pålagt ejendommen som plan- og bygningsmyndighed fx i forbindelse med en lokalplan eller en byggetilladelse.

    Servitutter kan fx dreje sig om fælles afløbs- og forsyningsledninger over ejendommen, som naboer er tilsluttet, eller der kan være lavet aftaler om placering af carport med fælles mur i skel, for at sikre vedligeholdelse mv. Det kan også være bestemmelser om, hvor man må placere bygninger på grunden, og hvor mange etager man må bygge, og hvilken type materialer der må anvendes.

    Vejledning til at finde servitutter på tinglysning.dk

    Link til tinglysningen:

    https://www.tinglysning.dk/tinglysning/forespoerg/tingbogen/tingbogen/tingbogen.xhtml?_afPfm=-le9rn7b16

    Indtast adresse - husnummer - postnummer og tryk på søg.

    Når du har fundet servitutterne, skal du i dokumentet der kommer frem, bruge filnavnet (ligner denne kode: 18_?_???) og dato/løbenummer under de ønsket dokumenter.

    Tag evt. en kopi af dokumentet til senere brug.

    Derefter går du ind på dette link:

    https://www.tinglysning.dk/tinglysning/forespoerg/indskannetakt/indskannetakt.xhtml?_afPfm=-le9rn7b14

    og indtaster filnavnet (ligner denne kode: 18_?_???)

    I dette dokument skal du finde servitutterne med den rigtige dato og løbenummer. Vær opmærksom på, at der i dette dokumentet kan være mange servitutter, der ikke omhandler din ejendom eller er blevet aflyst.

    Tag en kopi af servitutterne og send dem til Byggesag.

  • Trykprøvning

    Kommunen skal i mindst 10 % af alle byggesager stille krav om, at der foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at krav om lufttæthed i gældende bygningsreglement er opfyldt.

    Utætheder i klimaskærmen, fx omkring vinduer, døre og ved samlinger mellem bygningsdele, medfører øget varmetab.

    En utæt klimaskærm, kan føre til skader på bygningen, idet vanddamp i varm indeluft med højt fugtindhold kan kondensere på sin vej ud igennem utætheder i klimaskærmen, og dermed give fugtophobning i konstruktionen. Det skaber gode betingelser for skimmelsvamp og i værste fald nedbrydning pga. råd og svamp.

    Lufttæthedskravet kan eftervises ved en prøvning, hvor en indgangsdør eller et vindue midlertidig erstattes af en fleksibel specialdør eller -vindue med indbygget ventilator. Med ventilatoren skabes trykforskel mellem luften indendørs og udendørs, og samtidig måles luftstrømmen gennem ventilatoren.

    Bygninger skal ventileres af hensyn til indeklimaet. Det er vigtigt for sundhed og komfort i bygninger, at den nødvendige ventilation kan styres efter behov og ikke styres tilfældigt af vinden gennem utætheder i klimaskærmen.

  • Udskiftning af tag

    Lokalplan og deklarationer

    Hvis man planlægger at udskifte sit tag, skal man være opmærksom på, at der kan være regler i Bygningsreglementet, lokalplan eller deklarationer tinglyst på ejendommen, som skal overholdes.

    I mange lokalplaner er der bestemmelser vedrørende taget. Bestemmelserne kan angive fx farve, materiale, hældning og lignende. Hvis man er usikker på, om det nye tag overholder reglerne, kan man kontakte Byggesag.

    Der kan også være bestemmelser i servitutter, som er tinglyst på ejendommen. På www.tinglysning.dk kan man se, om der er tinglyst servitutter på en ejendom og se eventuelle servitutters indhold.

  • Vinduer

    Når man skal vælge vinduer til sit nye hus, tilbygning eller fordi de eksisterende vinduer skal udskiftes, er der mange forhold at tage stilling til:

    • Arkitektur: hvilke vinduer passer bedst til huset, skal de være sprossede eller ikke, hvilket materiale skal de være lavet af, og skal der være indbygget solafskærmning?
    • Dagslys: I hvor høj grad ønskers dagslysindfald? Skal behovet for elektrisk belysning i dagtimerne minimeres?
    • Vedligehold: Forskellige materialer kræver forskellige vedligeholdsintervaller og metoder. Man kan rådføre sig med producenterne for at høre om forventet vedligehold
    • Varmetab: Skal Bygningsreglementets krav kun lige netop overholdes eller skal vinduerne isolere bedre, så træk og kuldenedfald reduceres
    • Ventilation: Skal vinduerne udnyttes til ventilation eller skal der være mekanisk ventilationsanlæg

    Man skal også undersøge, om der er krav om, at vinduet skal være en redningsåbning, jævnfør gældende bygningsreglement.

    Det er en god ide at undersøge markedet, fordi der jævnligt kommer nye produkter og vinduestyper, som har bedre egenskaber end de almindeligt kendte.

    Bygningsreglementet fastsætter mindstekrav for vinduers isoleringsevne. Disse værdier skal overholdes ved alt nybyggeri, ved større ombygninger samt ved enkeltforanstaltninger, dvs. facadevis udskiftning af vinduer, såfremt udskiftningen er rentabel.

    Byggeriet skal opfylde de bestemmelser, der er fastsat i Bygningsreglementet. Desuden kan der også være en lokalplan, byplanvedtægt eller en tinglyst deklaration, der har bestemmelser om bygningernes ydre fremtræden samt materialevalg og lignende.

    Man skal altid selv undersøge, hvilke regler der er gældende for sin ejendom.

Kontakt

Erhvervsafdelingen
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Administration Kommunaldirektøren
Tlf 46 31 35 35

Senest opdateret

11.05.2017