You are here

Aftale vedr. kronisk sygdom §56 og §58a - arbejdsgiver

Lider din medarbejder af en kronisk/langvarig lidelse, kan man indgå en §56 aftale for lønmodtagere og §58a aftale for selvstændige.

Virksomheder der ønsker at fastholde eller ansætte en medarbejder med en langvarig eller kronisk lidelse, der medfører øget fraværsrisiko (mere end 10 dage på et år), kan modtage refusion af sygedagpenge fra første sygedag ved at indgå en §56 aftale med kommunen. Det samme gælder for selvstændige erhvervsdrivende (§58a).

Aftalen indgås af arbejdsgiver og lønmodtager eller den selvstændige og kommunen, og skal godkendes af lønmodtageren/den selvstændiges bopælskommune. Aftalen gælder, når fraværet er begrundet i den lidelse, der er angivet i den godkendte aftale. Hvis medarbejderen / den selvstændige skal genoptrænes, indlægges eller behandles ambulant som følge af den kroniske lidelse, kan en aftale for en periode på 1 år indgås.

En aftale kan også bevilges ved langvarige behandlinger, som fx fertilitetsbehandling. En sådan aftale fordrer dog, at arbejdsgiveren i det bestående ansættelsesforhold allerede har udbetalt sygedagpenge i 21 dage på grund af denne lidelse.

Inden aftalen godkendes, indhenter Jobcenter Roskilde lægelige oplysninger. Aftalen kan bevilges for 1 til 2 år.

Der anvendes en særlig ansøgningsblanket dp 211 for lønmodtagere (findes på Borger.dk) og dp 213 for selvstændige, som findes på Borger.dk og Virk.dk.

  • Hvis medarbejderen får løn under sygdom, får arbejdsgiveren sygedagpengerefusion fra kommunen fra første fraværsdag – normalt skal arbejdsgiveren selv betale de første 30 kalenderdage af hvert sygdomsforløb
  • Hvis overenskomsten ikke giver ret til løn under sygdom, har arbejdsgiveren efter sygedagpengeloven ingen udgifter for fraværsdage
  • Medarbejderen modtager løn eller sygedagpenge under sygdom
  • Medarbejderen kan nemmere have det fravær, der er nødvendigt

Har du spørgsmål, skriv til: fastholdelse@roskilde.dk

Vedrørende udbetaling af refusion til arbejdsgiver, kontakt da venligst Ydelsescenter. Mail: jobcenter@roskilde.dk, tlf. 46 31 30 00.

Kontakt

Job og ressourcer
Rådhusbuen 3
4000 Roskilde
Administration Social Job og Sundhed
Tlf 46 3 1 30 0 0

Senest opdateret

21.09.2017