You are here

Fiskeguide

  • fiskeguide

    Fotograf: fra folderen

Roskilde Kommune råder over noget af Danmarks bedste kystfiskeri.

Roskilde Fjord byder på et fantastisk fiskeri efter havørreder året igennem, men her er også mange andre spændende fisk at få på krogen. I sæsonen er der masser af hornfisk, sild, makrel og fladfisk, og i fjordens sydligste ende ved Kattinge Vig og Herslev Bugt er der sågar aborre og sandart.

Fjorden, som er godt skærmet i forhold til vinden, egner sig fint til båd- og kajakfiskeri, men den er også perfekt til vadefiskeri.

Put and Take

Nogle af Danmarks allerbedste og mest velrenommerede put & takesøer ligger i Roskilde Kommune. Put & Take-fiskeri stiller ikke de store krav til hverken erfaring eller udstyr, og selv som begynder har man gode muligheder for at fange nogle flotte fisk.

I Roskildes Fiskeguide, som du finder link til nedenfor, er der udpeget 16 spændende fiskepladser i kommunen.

Læs mere om fiskeri og om kommunernes samarbejde om bæredygtigt lystfiskeri på Sjælland.

Fisketegn

For at fiske skal du som udgangspunkt have et fisketegn.

Senest opdateret

23.08.2016