You are here

Fritagelse fra Digital Post

Hvis du trods hjælp og vejledning har svært ved at bruge den digitale postkasse, kan du blive fritaget for at modtage posten digitalt.

De offentlige myndigheder skal hjælpe og vejlede dig, hvis du har svært ved at bruge den digitale postkasse. Hvis du trods hjælp og vejledning ikke kan bruge din digitale postkasse, kan du give andre (fx et familiemedlem) læseadgang, eller du kan blive fritaget for at modtage posten digitalt.

Du skal henvende dig i Borgerservice, hvor du skal udfylde og underskrive en fritagelsesblanket på tro og love. Du skal ringe i forvejen og bestille en tid på 46 31 30 00 eller bestille tid her på siden. Her på siden kan du også udfylde og udskrive fritagelsesblanketten på forhånd.

Hvis du ikke selv kan møde op i Borgerservice, kan en pårørende med sit sundhedskort og fuldmagt fra dig møde op i Borgerservice og søge om fritagelse. Fritagelsesblanketten kan hentes i Borgerservice eller downloades her på siden.

For at blive fritaget skal du opfylde mindst ét af nedenstående kriterier:

  • Du har en kognitiv funktionsnedsættelse (fx hvis du lider af demens, eller er udviklingshæmmet eller har en hjerneskade), som hindrer dig i at anvende Digital Post.
  • Du har en fysisk funktionsnedsættelse (fx blindhed), som hindrer dig i at anvende Digital Post.
  • Du har ikke adgang til computer med internetforbindelse i dit hjem.
  • Du er registreret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst af Danmark.
  • Du har ikke længere fast ophold i Danmark.
  • Du har sproglige barrierer, som gør, at du fx har svært ved at forstå teksterne i Digital Post.
  • Du har vanskeligt ved at få NemID, fx fordi du opholder dig i udlandet og har langt til en dansk repræsentation, som kan udlevere NemID.
  • Du har ikke pas eller kørekort og derfor skal møde personligt op for at få NemID
Hotline Sjælland

Brug for hjælp til selvbetjening?

  • Ring 46 31 30 20
  • Mandag-fredag 9-16

Få hjælp til at betjene dig selv på nettet.

Kontakt

Borgerservice
Administration By Kultur og Miljø

Senest opdateret

03.10.2017