Giv et praj

"Giv et praj - Roskilde Kommune" er et enkelt og intuitivt værktøj, som du kan bruge til at gøre Roskilde Kommune opmærksom på ting og hændelser i kommunen fx manglende vejbelysning eller huller i vejen

Sådan fungerer det

Du kan med din smartphone f.eks. indberette et hul i vejen eller manglende gadebelysning. Dit praj vil indgå i planlægningen af drift og vedligeholdelse i Roskilde Kommune. Vi vil vurdere det problem, som du beskriver på følgende måde:

  • Hvis vi vurderer at problemet er akut, ordner vi det hurtigst muligt.
  • Hvis problemet ikke vurderes at være akut, vil din henvendelse indgå i vores planlægning af den almindelige drift og vedligeholdelse.

"Giv et praj - Roskilde Kommune" findes som app til iOS og Android. I app’en er det muligt at gemme dine kontaktoplysninger, så den husker dine oplysninger, når du melder et praj. Tryk på Profil i menuen for at taste oplysningerne ind. Du kan også udpege fejl og mangler på stier og veje i Roskilde Kommune direkte på et kort.

Kontakt Veje og Grønne områder

Rådhusbuen 1
4000 Roskilde

Mandag - fredag 

9.00 - 14.00

Du kan forvente svar inden for 10 hverdage.