You are here

Idrætsfacilitetspuljen

Alle godkendte folkeoplysende foreninger og brugerråd i Roskilde Kommune kan søge om støtte til renovering og udvikling af idrætsfaciliteter fra Idrætsfacilitetspuljen.

Om Idrætsfacilitetspuljen

Målet med puljen er at vedligeholde og udvikle et varieret udbud af idrætsfaciliteter i samarbejde med de frivillige kræfter i foreningslivet.

Idrætsfacilitetspuljen er på 2 mio. kr. i 2017 og tilskud bevilges af Kultur- og Idrætsudvalget.

Ansøgningsfrist

Idrætsfacilitetspuljen har to årlige ansøgningsfrister den 15. januar og den 1. august.

Kontakt Kultur og Idræt for en dialog om jeres projekt, inden du udfylder/sender ansøgningsskema nedenfor.

Ansøgningskrav

Ansøgningen skal indeholde en motivation og et budget.
Se hvad puljen dækker og ikke dækker længere nede på siden.

Spørgsmål og svar

  • Hvem kan søge?

    • Formænd for godkendte folkeoplysende foreninger.
    • Formænd for brugerråd i kommunale faciliteter.

    I tilfælde af flerstrengede foreninger, er det kun formanden for hovedforeningen, der kan søge.

  • Hvad kan jeg søge til?

    • Renovering af eksisterende idrætsfaciliteter
    • Udbygning af eksisterende idrætsfaciliteter
    • Etablering af nye mindre idrætsfaciliteter

    Der er eksempelvis tidligere bevilget støtte til udbygning af klubhus med styrketræningsrum, lys på fodboldbaner, skillevæg til idrætshal og etablering af BMX-bane.

    Idrætsfacilitetspuljen dækker ikke:

    • Faciliteter med et kommercielt sigte
    • Faciliteter hvor der er indgået lejekontrakt med privat udlejer
    • Pavilloner
    • Inventar
    • Rekvisitter
    • Allerede igangsatte byggerier eller renoveringer
  • Hvornår får jeg svar?

    Ansøgninger behandler på først kommende møde i Kultur- og Idrætsudvalget, herefter Økonomiudvalget og Byrådet.

    Ansøger kan forvente svar inden for 3 måneder efter ansøgningsfristen.

Kontakt

Kultur og Idræt
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Kultur og Idræt
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00

Senest opdateret

15.11.2016