You are here

2018 bliver et sprudlende kulturår

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
  • Jyllinge_Festival

    Jyllinge Festival får et tilskud fra Kulturpuljen på 30.000 kr. til årets festival med gratis koncerter og forskellige aktiviteter, hvor man kan møde det lokale erhvervsliv og foreningsliv

  • Spillemandsstaevne

    Roskilde Spillemandsstævne får 80.000 kr. som støtte til at afholde en festival for ”Folkemusik, Tradition og Fornyelse” i august måned på Roskilde Havn.

Kultur- og Idrætsudvalget har netop bevilget tilskud på i alt 500.000 kr. til 17 kulturbegivenheder i 2018. Pengene kommer fra Kulturpuljen og listen over arrangementer byder på noget for enhver smag: fra Jyllinge Festival til klassiske koncerter og Høstfesten i Viby.

”Som formand for Kultur- og Idrætsudvalget bliver jeg rigtig glad, når jeg ser listen af ansøgere. Den vidner om et kæmpe engagement og en meget stor spændvidde i de kulturelle aktiviteter, vi alle sammen vil kunne opleve i år. Vi bor virkelig i en kommune, der sprudler af kultur”, siger formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Claus Larsen.

Da Roskilde Kommune med sin Musikby-strategi specielt har fokus på det musiske, er 12 ud af de 17 ansøgere valgt specielt med fokus på musikken. I alt kom der 21 ansøgninger om tilskud fra puljen.

Udvalget har desuden bedt forvaltningen undersøge, om plejecentrene er interesserede i en teaterforestilling, som ikke fik tilskud i denne omgang, for eventuelt at give en bevilling på et kommende møde.

Her har Kultur- og Idrætsudvalget givet støtte:

  • Opera Hedeland
    Teaterforestilling for de større skolebørn i amfiteatret i Hedeland.
  • The Pagsberg Bigband Bigband
    Vokaljazz m. indledende foredrag for borgere og musikinteresserede.
  • Viby Idrætsforening*
    Høstfest i Viby med blanding af kultur, musik, optrædener mm.
  • Jyllinge Festival
    Festival med gratis musik og møder med det lokale erhvervsliv og foreningsliv
  • No Title
    Udførsel af kunstværket 'Under vandet, gennem jorden' på væggen i en gangtunnel i Veddelev.
  • Danseriet
    10 koncerter der fremmer rytmisk musik i Roskilde og omegn for personer over 30 år
  • Foreningen for Aktører på Musicon
    Rabalder 2018
  • Schubertselskabet
    Junior Schubertiaden 2018
    Årets Talent
  • Roskilde Stories
    Made By Kids' sommerprogram 2018
  • Sct. Hans Have
    Kunst i Kapellet
    Musik i Sct. Hans Have. 
  • Vor Frue Sangkor
    Korprojektet 'HÅB - Mellem himmel og hav'
  • Roskilde Kulturskole
    Event i anledning af udnævnelse af Roskilde som Årets musikskole-kommune.
  • KorKor4000
    Et pop up kor, der ønsker at få hele Roskilde og omegn til at deles om glæden ved at synge flerstemmigt kor
  • Roskilde Spillemandsstævne
    Festival for Folkemusik, Tradition og Fornyelse
  • Roskilde Teater
    Udendørs international teaterforestilling

Udover denne liste er der allerede administrativt givet tilskud på ca. 43.000 kr. til følgende:

  • Visens Venner i Roskilde
    Vise-eftermiddag med lokale solister med viser, sange og melodier
  • Roskilde Kunstforening
    Palæhavekoncerter
  • Roskilde Folkedanserlaug
    Dobbeltbal i Østervangsskolens festsal
  • Luftguitar Danmark
    Afholdelse af DM i luftguitar på Gimle
  • Roskilde kloster
    Skumringskoncert i klostergården med Livgardens Musikkorps
Dato: 15. Marts 2018

Senest opdateret:

15. Marts 2018

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik