You are here

5.A på Lynghøjskolen vinder ”alle børn cykler”

Af Cyklistforbundet
Lynghøjskolen har deltaget i Cyklistforbundets årlige konkurrence ”Alle børn cykler” og 5.A har været så heldige, at vinde hovedpræmien, som er en cykel til hver elev.

Hele skolen var samlet i teatersalen for at fejre 5.A og for at overvære præmieoverrækkelsen, som direktøren for Dansk Cyklistforbund Klaus Bondam stor for sammen med formanden for Roskildes Plan- og Teknikudvalg, Torben Jørgensen.

Vi startede med at synge ”Jeg er så glad for min cykel”.

Lærere og elever – heller ikke 5.A – vidste, hvorfor vi var samlet i salen, så overraskelsen og glæden var stor, da sløret blev løftet og Klaus Bondam kaldte 5.A op på scenen. Her fik eleverne overrakt en guldmedalje og et gavekort på en cykel til hver elev.

Alle elever på Lynghøjskolen har deltaget i konkurrencen og har virkelig cyklet meget. Derfor fik alle efterfølgende en flødebolle.

Kontakt

Christina Buch
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Veje og Grønne områder
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00
Dato: 07. Oktober 2016

Senest opdateret:

07. Oktober 2016