You are here

Åben Hal er et hit

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
Mød vennerne til en omgang badminton, floorball, basketball, yoga eller hvad fantasien rækker til – og gør det ved selv at booke ledige tider i udvalgte haller og sale i kommunen. Ordningen hedder ”Projekt Åben Hal” og er gået over al forventning.

I den sidste halvdel af 2016 har Roskilde Kommune afprøvet at åbne kommunale faciliteter til private brugere via Åben Hal projektet.
Det er gået rigtig fint, og projektet går nu over til at blive et permanent tiltag.  Samtidig bliver der udvidet med flere faciliteter. 

I efteråret var det muligt at booke faciliteter på fire lokale skoler i deres ledige tider: Baunehøjskolen, Klostermarksskolen, Peder Syv Skolen og Sct. Jørgen Skole.

Succeskriteriet var 75 bookninger i prøveperioden, og resultatet blev mere end det dobbelte, nemlig 156. De positive erfaringer gør, at muligheden fortsætter i 2017 på de 4 skoler - og der kommer fire nye steder til.

Priserne for at leje en bane – eller måske en hel hal – er rimelige. Fx koster en time på en badmintonbane 50 kr., en bane til en gang basketball koster 125 kr., mens en hel boldspilhal kan lejes for 250 kr. i timen.

Både bookning og betaling foregår via appen wannasport.

Fakta

Tankerne bag Projekt Åben Hal er, både at gøre det nemmere at dyrke sport for alle dem, som bor i Roskilde Kommune og at få udnyttet de tider, hvor idrætshaller står ledige rundt om i kommunen.

Det kan f.eks. være i ubrugte ydertimer, i skoletiden hvor f.eks. salen ikke anvendes, men det kan også være før skolestart, i weekender og ferier.

Inspirationen kommer fra Københavns Kommune, der i flere år har haft stor succes med selvorganiseret idræt, hvor borgerne booker haltid og betaler med dankort.

Læs mere om, hvordan du kan bruge Åben Hal her.

Kontakt

Pernille Hasløv
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Kultur og Idræt
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 40 37
Dato: 03. Januar 2017

Senest opdateret:

05. Januar 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik