You are here

Åben Hal - nu også i sommerferien

Af Lars Elmsted, kommunikation i By, Kultur og Miljø
Ideen med at man kan dyrke idræt i udvalgte haller og sale - uden at have faste tider og uden at være medlem af en klub - er blevet et stort hit. Nu prøver Åben Hal også at lade ordningen fungere i sommerferien.

Antallet af bookninger gennem Åben Hal har virkelig taget fart. I første halvår 2018 er bookningerne nærmest fordoblet i forhold til samme periode i 2017. Når juli måned er slut, ser det ud til, at hallerne vil været booket ca. 1.200 gange siden nytår.

Den store popularitet betyder, at Åben Hal nu udvider til også at være en mulighed i sommerferien.

Det er Festsalen på Klostermarksskolen, man nu kan booke i ugerne 27-32.
Salen kan bruges til badminton, floorball, basketball og volley samt dans, yoga eller kampsport. Fodbold er dog ikke tilladt.

Hallen ligger på Kongebakken 19, Roskilde.

Tiderne bookes gennem appen Wannasport, og man kan læse mere om Åben Hal i Roskilde Kommune her.

Kontakt

Kultur og Idræt
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Kultur og Idræt
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00
Dato: 26. Juni 2018

Senest opdateret:

26. Juni 2018

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik