You are here

Alle plejecentre laver nu selv maden til beboerne

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
  • Kastanjehaven

    Køkkenpersonalet er klar efter at have tilberedt et festmåltid: Røget laks, mørbradbøf og rødgrød med chokoladecreme til dessert.

  • Kastanjehaven

    Borgmester Joy Mogensen og formanden for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Morten Gjerskov, klipper snoren til det nye køkken.

  • Kastanjehaven

  • Kastanjehaven

Som det sidste plejecenter i kommunen har Kastanjehaven i Jyllinge nu fået sit eget køkken. Dermed har kommunen opfyldt visionen om, at ældremaden skal tilberedes på stedet og i dialog med beboerne.

Formanden for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Morten Gjerskov, var da også yderst tilfreds, da han holdt sin tale for beboerne og personalet på Kastanjehaven.

”Beboerne på vores plejecentre skal have god mad. Det har de fortjent – og det er godt for helbredet”, sagde ham.

Morten Gjerskov kunne også fortælle at med køkkenet på Kastanjehaven, er Roskilde Kommune angiveligt den første kommune i landet, hvor alle plejecentre får mad fra et lokalt produktionskøkken.

Alle køkkener har desuden fået tildelt bronzemærket, hvilket betyder, at 30-50 % af maden er lavet med økologiske råvarer. Et tal som udvalgsformanden gerne ser stige.

Borgmester Joy Mogensen holdt også en tale, hvor hun lagde vægt på, hvor langt kommunen er kommet på ældreområdet efter kommunalreformen.

”Det handler om at skabe rammer for det gode liv – hele livet”, sagde hun, inden hun citerede fra den gamle sang ”Bordets glæder” med Poul Bundgaard:

”Af kød og blod
til overflod
gavmild os mennesker
blev bordets glæder givet
og derfor vid
til evig tid
er det en hellig pligt
at elske livet.”

Fakta
Byrådet i Roskilde Kommune satte i foråret 2016 penge af til at etablere et produktionskøkken på Plejecenter Kastanjehaven. Kommunen fik efterfølgende 2,6 mio. kr. i statslig støtte til projektet. De oprindeligt afsatte penge er efterfølgende anvendt til at opgradere køkkener på andre plejecentre.

Målet med de lokale køkkener er at give beboerne på plejecentrene en god spiseoplevelse og servere sund og næringsrig mad, som stimulerer appetitten, så de spiser nok.

Dato: 01. August 2017

Senest opdateret:

01. August 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik