You are here

"Alle Tiders Roskilde” skudt i gang

Af Line Rieck
Roskilde Kommune har officielt skudt den fælles fortælling om ”Alle Tiders Roskilde” i gang med stor opbakning fra lokale aktører – nu inviteres alle til at spille med og dele deres oplevelser i Alle Tiders Roskilde.

Alle Tiders Roskilde lever allerede på Facebook, Instagram og Twitter under #AlleTidersRoskilde, hvor borgere, foreninger og forretninger deler gode billeder og historier om Roskilde Kommune fra Viby i syd til Jyllinge i nord – og med omkring 850 opslag er der gang i delingen af Roskildes mange muligheder og oplevelser. De næste to uger bliver der sat turbo på kampagnen med plakater i busskurerne, biografreklamer i biograferne i København og film på Facebook og Instagram.

”Alle Tiders Roskilde er den gode fortælling, om alt det vi er gode til i Roskilde Kommune. En fælles fortælling om, hvordan vi i fællesskab kan spille hinanden stærkere. Derfor har vi aktivt inviteret lokale virksomheder, kultur- og uddannelsesinstitutioner, foreninger og mange flere til, sammen med os, at fortælle, hvad der gør Roskilde Kommune unik,” siger borgmester Joy Mogensen.

Alle Tiders Roskilde-universet er bygget op om en række styrkepositioner, under en fælles fortælling, som vi alle sammen kan kommunikere igennem, om vi så gerne vil have flere gæster, kunder eller nye naboer.

Alle Tiders Roskilde skydes i gang med fokus på bosætning

Selvom Roskilde Kommune er et af de steder i landet, der tiltrækker flest nye borgere hvert år, så har dette ikke fået selvtilfredsheden til at indfinde sig i byrådet, hvor der fortsat er stor opbakning til at øge tiltrækningskraften endnu mere de kommende år, og derfor skydes Alle Tiders Roskilde i gang med en bosætningskampagne, der skal lokke flere børnefamilier til Roskilde Kommune.  

”Vi er stolte over, at så mange børnefamilier vælger Roskilde Kommune til. Når vi spørger dem, hvorfor de slår sig ned her, så peger de typisk på fællesskabet, stemningen og ikke mindst beliggenheden, men også muligheden for at bo og arbejde i praktisk afstand mellem bopæl og arbejdsplads og i et område med god infrastruktur. Det vil vi selvfølgelig gerne have, at endnu flere få øjnene op for, og det kan vi alle sammen være med til ved at tale ind i den fælles fortælling om Alle Tiders Roskilde,” siger Lars Lindskov, formand for Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering.

Alle Tiders Roskilde – brandet er skabt efter initiativ fra Erhvervsforum Roskilde og Roskilde Handel, og er efterfølgende blevet understøttet i Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering. Formand for udvalget Lars Lindskov er glad for den brede tilslutning blandt virksomheder og organisationer, som brandet allerede nu oplever.

Vi er stærkest, når vi spiller sammen, derfor er Alle Tiders Roskilde et fælles projekt og en fælles fortælling om en kommune, der har meget at byde på. En bosætningskommune med et stærkt fællesskab og stor mangfoldighed.

Fakta

  • AlleTidersRoskilde.dk er platformen, hvor den samlede fortælling – for både mulige bosættere og kampagnens aktører. Her er designmanual og grafik placeret, film, samt en lang række tekster, der underbygger den fælles fortælling om, at vi spiller sammen i Roskilde Kommune.
  • Bosætningskampagnen bygger på dette aktørbårne Alle Tiders univers. De næste to uger sættes der turbo på fortællingen med bl.a. film i biografer i København, film på AlleTidersRoskilde.dk samt en række film med børnefamilier i hovedrollen til Facebook og Instagram.
Dato: 08. Maj 2017

Senest opdateret:

08. Maj 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik