You are here

Byparkskoncerter 2018

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
Vi er stolte af at kunne præsentere endnu et stærkt program til årets Byparkskoncerter. I år glæder vi os til at give gæsterne fantastiske oplevelser til Rasmus Walter, Jonah Blacksmith, Marvelous Mosell og Michael Falch og Dét Band.

PROGRAM: 

Tirsdag d. 10. juli: RASMUS WALTER + SUPPORT: ELISHA

Tirsdag d. 17. juli: JONAH BLACKSMITH + SUPPORT: WORKERS IN SONGS (TRIO)

Tirsdag d. 24. juli: MARVELOUS MOSELL + SUPPORT: FULD EFFEKT

Tirsdag d. 31. juli: MICHAEL FALCH OG DÉT BAND + SUPPORT: GURLI OCTAVIA (SOLO)

Alle dage fra kl. 18.30 i Roskilde Bypark - Musikken starter kl. 19.30

Gratis entré 

Byparkskoncerterne arrangeres af Roskilde Kommune og Gimle. 

”Vores politiske mål er, at borgere skal møde musikken i deres hverdagsliv. Musikken skal være en uundværlig, anerkendt og bærende del af livet i Roskilde Kommune. Kort sagt, så vil vi være en Alle Tiders Musikby!
Når jeg ser sommerens program for byparkskoncerterne, så er der ingen tvivl om, at vi på det område er rigtigt godt på vej. Jeg glæder mig til at mærke stemningen og høre musikken i de dejlige omgivelser”, siger formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Claus Larsen.

Spillestedsleder på Gimle, Lars Sloth, udtaler:

”Musik er for alle og livemusik skal være for alle! Derfor glæder vi os til endnu en stærk sommer med store gratiskoncerter i de fantastiske omgivelser i Byparken. Det er vel i den grad det som Marvelous Mosell vil kalde ’Antikommerciel Masseappel’ og vi håber det får ’Den Bedste Danser’ frem i alle.”

Sloth fortsætter: ”Årets program kommer hele vejen rundt fra en endeløst charmerende Rasmus Walter, over en fantastisk musikalsk grovsmed fra Thy og københavnske disco-moves, til et møde i mørket med en af Danmarks mest erfarne og bedste rocksangere, der vel aldrig har været bedre end lige nu. Kort sagt bliver det en fantastisk sommer i Byparken i Roskilde med musik for alle. Lige i ånden af Alle Tiders Musikby.”

Dato: 30. Maj 2018

Senest opdateret:

01. Juni 2018

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik