You are here

Candyfloss i blomsterkummerne

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
Op til weekenden og i begyndelsen af næste uge køres blomsterkummerne ud af deres vinterhi. Inden længe vil vi kunne opleve det smukkeste syn af levende planter i hvid, pink og lavendelblå – den bedste sammenligning er faktisk ét stort candyflossbed.

62 kummer bliver fordelt rundt om i kommunen på steder, hvor mange kan få glæde af dem.

Arbejdet startede allerede i oktober sidste år, hvor forberedelserne til forårets blomsterflor i kommunens blomsterkummer og i Palæmursbedet kørte på fuldt tryk.

Resultatet af anstrengelserne er, at vi kommer til at opleve kommunens blomsterkummer og Palæmursbedet nu vil changere og skifte fra først bleggule, hvide og rosa farver og vil slutte i hvide, pink og lavendelblå farver.

Her i det tidligste forår vil vi se hvide krokus og rosa chinodoxa, afløst af hvide narcisser og rosa hyacinter. Sidst i april og ind i maj måned kommer farvespillet rigtigt i gang når tulipaner, prærieliljer og purløg blomstrer.

Palæmursbedet blev også tilplantet i efteråret med 10.000 løg. De er nu på vej op ad jorden som en af de helt store attraktioner på kommunens centrale torv.

Fakta

Blomstring sker fra begyndelsen af marts til slutningen af maj. Blomsterne kommer frem i nogenlunde den her rækkefølge:

  • Chindoxa ’Pink Giant’
  • Tulipan humilis
  • Anemone blanda Charmer
  • Narcissus ’W P Millner’
  • Narcissus ‘Sailboat’
  • Muscari ‘Pink Sunrise’
  • Frittilaria ‘Ivory Bells’
  • Tulipan ‘Blue Diamond’
  • Tulipan ‘Angelique’
  • Tulipan ‘Dream Touch’
  • Tulipan ‘Double Touch’
  • Tulipan ‘James Last’
  • Allium ‘White Emperor’
  • Camassia sacajaweja

Kontakt

Mette Jessen
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Veje og Grønne områder
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 37 35
Dato: 31. Marts 2017

Senest opdateret:

31. Marts 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik