You are here

En god dag at være lokalpolitiker

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
  • rytter

    Roskilde Rideklub er indstillet til en bevilling på 1.200.000 kr. til et klubhus inkl. toilet og tekøkken

Nogle møder i lokalpolitik er bedre end andre. Det seneste møde i Kultur- og Idrætsudvalget har helt sikkert været et af de bedre. Her fik politikerne mulighed for at bevilge 4,1 mio. kr. til en række spændende projekter og arrangementer.

Udvalget startede med at se på ansøgningerne til puljen til kultur- og fritidsfaciliteter. Her besluttede politikerne at give tilskud til følgende projekter:

  • 24.070 kr. til renovering af ungdomsrum hos FDF Roskilde
  • 177.857 kr. til nyt tag og isolering i Gundsømagle Forsamlingshus
  • 128.000 kr. til overdækning ved KFUM spejdernes klubhus i Svogerslev
  • 280.000 kr. til ventilationssystem i Bridgehuset på Kildegården
  • 34.756 kr. til akustikforbedring i salen på Roskilde Gasværk
  • 45.650 kr. til akustikforbedring i salen og nye vinduer i Dåstrup Forsamlingshus.

Pengene til Gundsømagle Forsamlingshus er sidste del af en tidligere bevilling, hvor Plan- og Teknikudvalget besluttede at afsætte penge til 70 % af udgifterne til renovering af forsamlingshusets klimaskærm.

Kidz Sport Award

Herefter gik udvalget over til en sag under puljen til store kultur- og idrætsarrangementer.  Her blev det til 25.000 kr. til Roskilde Idræts Union til at dække udgifter i forbindelse med afvikling af Kidz Sport Award. Oveni kom der 15.000 kr. til medaljer til samme arrangement.

Kulturarrangementer

Så kom turen til Kulturpuljen, som vedrører ansøgninger til kulturelle arrangementer. Ansøgningerne resulterede her i et tilskud på 468.038 kr. og en underskudsgaranti på 18.400 kr. Disse penge går blandt andet til:

  • Foreningen Roskilde Gasværks, som vil lave en række arrangementer om ”Kunstnerportrætter”.
  • ”Syd for banen”, som vil holde træf for gamle racerbiler på Roskilde Ring.
  • ” Kulturmøder Over Grænser” vil med projektet ”Isen & Danser Om Friheden” kaste lys over Grønlands historie.
  • ”Foreningen til Roskilde Bylivs fremme” vil lave events og arrangementer.
  • ”Foreningen INSP!” vil med projektet ”Liv i Roskilde” synliggøre og udnytte byrummet med en række koncerter.

Bedre idrætsmuligheder

Endelig var Idrætsfacilitetspuljen til behandling i udvalget. Puljen anvendes til etablering og renovering af idrætsfaciliteter i kommunen, og det er byrådet, der skal endeligt skal godkende disse udgifter.  Kultur- og Idrætsudvalget indstillede derfor disse anlægsbevillinger:

  • 409.871 kr. til vandingsanlæg på Hedeland Motorklubs bane.
  • 306.063 kr. til faldunderlag under udendørs træningsfacilitet ved Viby Sj. Idrætscenter.
  • 28.013 kr. til vandingsanlæg til Viby Idrætsforenings tennisbaner.
  • 29.050 kr. til en bro/rampe i Veddelev Havn.
  • 157.700 kr. til udvidelse af Roskilde BMXs indendørs bane på Musicon.
  • 50.500 kr. til renovering af disciplinskilte mm. på Hyrdehøj Atletikstadion.
  • 500.000 kr. til en multibane ved Ramsø Hallen.
  • 1.200.000 kr. til et klubhus inkl. toilet og tekøkken i Roskilde Rideklub.
  • 250.000 kr. til forøgelse af højden på pilefanget på Bueskydebanen ved Hyrdehøj.

Kontakt

Poul Knopp Damkjær
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Kultur og Idræt
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 40 58
Dato: 10. Marts 2017

Senest opdateret:

10. Marts 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik