You are here

Fjordkilen trak mange borgere til

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
Fjordkilen i Jyllinge – området fra Bygaden 28 op til rundkørslen, ved siden af kirken – er nu blevet til et smukt, grønt område. Indvielsen trak mange borgere til for at se denne nye del af visionen om en fjordkile, der binder byen sammen fra Gulddysseskov i øst til fjorden i vest.

Plænen foran kirkegårdsmuren og de to parkeringsarealer nord for Kirkebjergvej er nu blevet til et grønnere område med en sti, græsklædte holme, stensætninger, bænke, smukke græsser og staudebede.

Det blev fejet den 11. september med taler af borgmester Joy Mogensen og Torben Jørgensen, formand for Plan- og Teknikudvalget efterfulgt af musik af Kulturskolens Skoleorkester.

Projektet ”Fjordkilen Vest” tager udgangspunkt i områdets eksisterende værdier og skaber en smuk indramning af den storslåede udsigt, kirken og den idylliske landsby.

De smukke stensætninger, som findes omkring kirkegården, er videreført med stensætninger i terrænspringene omkring p-pladserne, der er lagt om, men bevaret.

I krydset Bygaden / Kirkebjergvej er der kommet en minirundkørsel, dvs. en lille, lav rund forhøjning af granitsten midt i krydset.

Til efteråret plantes flere mindre trægrupper flere steder på området - selvfølgelig uden at tage udsigten. Rundkørslen på Planetvej får også et par træer og høje græsser.

De fleste bede er lige nu dækket med honningurt, men de udskiftes løbende med smukke staudebede.

Fakta

  • Der er bygget omkring 225 meter stengærder og anlagt over 500 m2 bede.
  • Projektomkostningerne er omkring 4,5 mio. kr. (ex moms).
  • Projektering er gennemført af Marianne Levinsen Landskab, byggestyring af Opland Landskabsarkitekter, hovedentreprise af Tscherning med underentreprenøren PP Landskab.

Kontakt

Veje og Grønne områder
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Veje og Grønne områder
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00
Dato: 12. September 2017

Senest opdateret:

12. September 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik