You are here

Forældre fravælger madpakken

Af Michael Dahl Nielsen
I 59 ud af 62 kommunale og selvejende dagtilbud har forældrene valgt, at deres børn får maden serveret i institutionen

De kommunale bespisningsordninger i børnehaver og vuggestuer står i høj kurs hos forældrene. I den lovpligtige afstemning om bespisning, som gennemføres hvert andet år, er der kun tre institutioner, hvor forældrene har valgt i stedet at smøre madpakker til deres børn.

Det er Skole- og Børneudvalget, som har sendt spørgsmålet om valg af bespisningsordninger for 2017 og 2018 til afstemning i alle kommunale og selvejende dagtilbud. Afstemningen er gennemført i maj måned, og tallene taler deres tydelige sprog. Forældrene i 59 af de kommunale afdelinger og selvejende institutioner har valgt bespisningsordning, mens der altså kun er tre, der har fravalgt ordningen. Sidste år var der fire.

  • Det er forældrenes frie valg, om de vil give deres børn madpakke med, eller om de vil købe sig til, at børnene får maden serveret i institutionen. Men jeg glæder mig over, at madordningerne er så stor en succes hos forældrene, for de garanterer, at alle børn får sund mad hver dag, siger Claus Larsen, der er formand for Skole- og Børneudvalget.

95 procent af alle kommunens daginstitutioner og selvejende institutioner har valgt at have bespisningsordning fra 1. januar 2017. Af de 51 kommunale med mad laver 39 maden selv, ni får den leveret af en ekstern leverandør, og tre får maden leveret fra et andet dagtilbud. Seks af 8 selvejende institutioner laver selv maden, mens to af dem får den leveret.

FAKTA

Den kommunale bespisning koster forældrene 540 kr. om måneden. I den pris er fratrukket, at kommunen yder et tilskud på knapt 40 procent.

Dato: 17. August 2016

Senest opdateret:

17. August 2016

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik