You are here

Går Roskilde og mister pusten?

Af Lise Hammershøj, Social, Job & Sundhed
Alt for mange danskere går rundt og mister pusten, fordi de overser symptomer fra lungerne. Et hurtigt lungetjek kan give dig vished.

I Danmark har op mod 600.000 danskere en kronisk lungesygdom. Mange ved det ikke selv, fordi de overser symptomer som fx hoste og åndenød. Lungeforeningen står derfor bag den årlige Internationale Lungedag i Danmark, hvor borgere i Roskilde kan få et lungetjek onsdag 15. november 2017.

Få et lungetjek i Byens Hus
I Roskilde sker det kl. 11-15 i Byens Hus, Stændertorvet 1 i Den Gamle Byrådssal, når Roskilde Kommune i samarbejde med den lokale afdeling af Lungeforeningen og Roskilde Universitets Sygehus tilbyder måling af lungefunktion, lungealder, måling af CO og en snak omkring rygevaner.

Borgmester Joy Mogensen åbner dagen kl. 11, derefter vil Lungekoret i Roskilde synge et par sange og resten af dagen til kl. 15, vil der være mulighed for at få tjekket lungerne.

Danskerne overser symptomer
Udfordringen med alle kroniske lungesygdomme er, at symptomerne kan virke harmløse, og man kan vænne sig til dem eller bortforklare dem med fx dårlig form. Men oplever man lungesymptomer i mere end to måneder i træk, er det vigtigt, at man får målt sin lungefunktion.

Symptomerne på alle kroniske lungesygdomme er fx hoste, slim fra lungerne, pibende eller hvæsende vejrtrækning og åndenød. En lungefunktionsmåling foregår ved, at man puster i et apparat, der måler hvor meget og hvor hurtigt, man kan puste luft ud af lungerne. Målingen gør ikke ondt, og man får svar med det samme.

Det er helt unødvendigt, at mange går rundt og mister pusten. Hvis det viser sig, at man har en kronisk lungesygdom, så er der gode behandlingsmuligheder med fx rygestop, træning og medicin.

Få hjælp i kommunens sundhedscenter
Roskilde Kommunes Sundhedscenter har bl.a. rygestopkurser og forskellige tilbud til dig der har KOL: www.roskilde.dk/sundhed eller kontakt Sundhedscentret på tlf: 46 31 77 02.

Læs mere om kommunens tilbud, hvis man har KOL

Læs mere om rygestop i Roskilde Kommune

 

Fakta om lungesygdomme

  • De to hyppigste lungesygdomme i Danmark er astma og KOL
  • Omkring 600.000 danskere lider af en kronisk lungesygdom
  • Antallet af voksne med astma er tredoblet i de seneste 30 år
  • Hvert år bidrager KOL til ca. 5.500 dødsfald

Kilde: Lungeforeningen

 

Bør du få et lungetjek?
De typiske tegn på lungesygdom er længevarende:

  • Hoste
  • Åndenød
  • Pibende/hvæsende vejrtrækning

Måske tænker du, at du er i dårlig form. Men hvis du i mere end to måneder har haft et eller flere lungesymptomer, bør du få et lungetjek.

Dato: 07. November 2017

Senest opdateret:

07. November 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik