You are here

Hjælp til flade elbiler

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
Nu kan du hurtigt få overblik over, hvor du kan oplade din elbil. Roskilde Kommune har gjort Danmarks første ladekort let tilgængeligt. På kortet fås en oversigt over alle offentlige ladestandere i landet, hvoraf 6 ladestandere findes i Roskilde by.

Ladekortet finder du på roskilde.dk/parkering

I Danmark kører der over 7.500 elbiler rundt på de danske veje, så det er vigtigt at have et samlet overblik over landestandere. Bag ladekortet er Dansk Elbil Alliance og Trafik- og Byggestyrelsen, der sammen har kortlagt den danske ladeinfrastruktur. For at udbrede ladekortet til borgerne har Roskilde Kommune sørget for nem adgang, hvilket giver Roskildes 208 elbilister et nyt værktøj med informationer, der forenkler livet som klimabevidst bilist.

På ladekortet får du ved få klik viden om placering og stiktypen for alle offentlige ladestandere. I Roskilde by ses 6 centrale ladestandere med adresser, som ligger tæt på stationen og gågaden, hvor du som elbilist har adgang til forskellige stiktyper.

Derudover fremgår det af ladekortet, hvilken af de pågældende operatører, herunder EON, Clever, Cleancharge samt andre private og offentlige aktører, der er ansvarlig for ladestanderne. Disse operatører er forpligtet til løbende at opdatere informationerne om deres landestandere på ladekortet, så du er sikret et pålideligt og sikkert værktøj, der er til at regne med.

 

Kontakt

Trine Keinicke Sørensen
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00
Dato: 01. Februar 2017

Senest opdateret:

01. Februar 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik