You are here

Hvem skal have årets Integrationspris?

Af Lise Hammershøj, Social, Job & Sundhed
Kender du en ildsjæl eller en virksomhed, der har gjort noget særligt for integrationen af flygtninge og indvandrere i Roskilde Kommune? Så kan du indstille til årets Integrationspris.

Formålet med prisen er at få ildsjæle og gode integrationsinitiativer frem i lyset. For at komme i betragtning skal personen, foreningen, initiativet eller virksomheden fx have bidraget til at:

  • skabe ligeværdighed og lige muligheder for alle borgere uanset etnisk baggrund,
  • sikre nydanske borgere fodfæste på det danske arbejdsmarked,
  • få nydanske børn til at deltage i foreningslivet,
  • give nydanske børn samme muligheder for en god skolegang som etnisk danske børn og nydanske unge samme muligheder for uddannelse på lige fod med danske unge.

Alle borgere i kommunen kan indstille kandidater til Integrationsprisen. Sidste frist for aflevering af indstillinger er mandag den 28. august kl. 12.

Du kan læse mere om prisen, kriterierne og se, hvordan du indstiller kandidater på www.roskilde.dk/integrationsprisen

Fest i gaden

Prisen uddeles lørdag den 16. september kl. 10-13 på Stændertorvet, hvor Integrationsrådet holder et stort arrangement med besøg af bl.a. Omar Marzouk og ikke mindst Andreas Kamm, generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp.

Integrationsrådet står bag prisen

Roskilde Kommunes Integrationsråd udpeger kandidaterne på baggrund af de indkomne indstillinger. I rådet sidder medlemmer som repræsenterer bl.a. foreninger, uddannelsesinstitutioner og kommune.

Dato: 11. August 2017

Senest opdateret:

21. August 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik