You are here

Kom og prøv Eventcirklen på Kildegården

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
I Eventcirklen kan du spille bold, skate og lege. Det hele er nu indviet af borgmester Joy Mogensen og formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Birgit Pedersen. Eventcirklen er første etape af Kildegårdens nye udearealer.

Eventcirklen kan kaldes en ”meget multifunktionel multibane”. Man kan du skate, spille fodbold, basketball, hockey, lave parcour eller bare hænge ud på kanten og betragte livet. Du kommer også til at opleve koncerter, dans og andre optrædener i Eventcirklen.

Den nye Eventcirkel er første skridt for at omdanne Kildegårdens slidte udearealer til nye, attraktive steder at være aktiv eller bare opholde sig.

Eventcirklen vil blandt andet blive base for Klub Kildegårdens 500 medlemmer – men alle er velkomne.

Fakta

Der er afsat i alt 25 mio. kr. Kunstens Hus (som indvies til november) og de nye udearealer. Heraf støtter Lokale- og Anlægsfonden med 5,5 mio. kr.

Visionen er, at Kildegården skal være et kraftcenter for kultur, idræt og fritid.

Kildegården bygger på fællesskab, mangfoldighed og fleksibilitet, og netop udearealerne spiller en vigtig rolle for at styrke fællesskabet og hylde mangfoldigheden.

Med de nye udearealer bliver det mere attraktivt at rykke både foreningsarbejde, undervisning og pauser udenfor. Det giver muligheden for nye møder, nye forbindelse og nye fællesskaber.

Yderligere oplysninger

Konsulent Kristoffer Birkebæk Kejser
46 31 34 08, Kristofferbk@roskilde.dk

Dato: 30. August 2017

Senest opdateret:

30. August 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik