You are here

Manglende pasning kan give penge retur

Af Holger Petersen, Skole og Børn
Skole- og Børneudvalget indstiller til byrådet, at konfliktramte forældre kan få penge tilbage for manglende pasning

Træder den varslede strejke i de fire kommunale børnehuse Gundsømagle, Bella Luna, Peblingevej, og Hyrdehøj og for hele dagplejen i kraft, vil det ramme mange forældre. I daginstitutionerne vil der være færre medarbejdere på arbejde og derfor også færre børn, de kan tage hånd om. Og kommer det til lockout, må størsteparten af alle dagtilbud, klubber og skoler/SFOer sandsynligvis lukke.

På den baggrund indstiller Skole- og Børneudvalget nu til byrådet, at forældrene får penge tilbage, hvis deres barn ikke kan komme i dagtilbud, SFO eller klub i fem hverdage eller derover som følge af, at den varslede konflikt gennemføres.

- Når forældre ikke kan få den ydelse, de betaler for, under en konflikt, giver det jo god mening at give dem pengene tilbage. Men det skal stå mål med det arbejde, det kræver at sende pengene retur, så derfor foreslår vi også, at det først sker ved mindst fem dages konflikt, siger formand for Skole- og Børneudvalget Jette Henning.

Det er alene medlemmer af fagforbundet FOA, der er omfattet af strejkevarslet. Derfor er de fire børnehuse, FOA har udset til strejke, åbne under konflikten, men med lavere bemanding. Forældrene er blevet informeret om situationen, og de er blevet bedt om at oplyse deres mulighed for, at de selv kan klare børnepasningen i de dage, der strejkes.

Læs mere om den varslede strejke og lockout

Dato: 13. April 2018

Senest opdateret:

13. April 2018

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik