You are here

Nu bygger vi Musiconstien

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
Musiconstien er en ny sti i Roskilde på i alt 566 m. fra Gormsvej og Thyrasvej til krydset Sdr. Ringvej / Rabalderstræde. Stien bliver en nem og spændende rute mellem stationen og Musicon.

Stiens sydlige del er i dag med asfalt, mens den nordlige del er et spor i græsset bag rådhuset. Tilsammen vil disse to stykker sti blive til en asfalteret fællessti for både fodgængere og cyklister.

Der kommer nye aktiviteter langs stien: En pumptrackbane ved klubhuset, en trafik- og multilegeplads under kastanjetræerne for enden af Eriksvej og en boldbane i bur nær Sdr. Ringvej.

Lyset bliver også spændende. Der kommer spotlys ved indgangen fra Gormsvej, belysning af pumptrackbanen som bevæger sig, når man bruger banen, og røde lysmaster ved trafiklegepladsen.

Anlægget er færdigt i juni 2018 og anlægsomkostningerne er ca. 3,8 mio. dk.

Projektet er med støtte fra Vejdirektoratets cykelpulje og Lighting Metropolis - et EU-sponsoreret belysningsprojekt.

Yderligere oplysninger
Projektleder og landskabsarkitekt m.a.a. Vibeke Schrøder
4631 3708, Vibekesch@roskilde.dk

 

Dato: 13. November 2017

Senest opdateret:

13. November 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik