You are here

Nye køkkener skal åbnes op for beboerne

Af Lise Hammershøj, Social, Job & Sundhed
Roskilde Kommune har søgt og fået 1,2 mio. kr. fra Sundheds- og Ældreministeriet til renovering af tre ældre produktionskøkkener. Nu får beboerne mulighed for at komme tættere på den daglige madlavning.

Pengene er bevilliget, egenfinansieringen er på plads, og renoveringen kan gå i gang. Det er tre gamle produktionskøkkener på henholdsvis plejecenter Astersvej, plejecenter Bernadottegården og plejecenter Toftehøjen, der nu skal istandsættes.

Det overordnede mål med renoveringen er, at de tre produktionskøkkener også fremadrettet kan lave mad, som er produceret lokalt og i omgivelser, som er mere tidssvarende. Det er også meningen, at renoveringen resulterer i, at køkkenerne bliver mere tilgængelige for beboerne:

- Allerede nu bidrager beboerne til sammensætningen af menuen, for der er stor livskvalitet forbundet med mad. Vi har gennem flere år arbejdet hårdt på at give beboerne på plejecentrene en god spiseoplevelse. Derfor er det så dejligt, at vi i forbindelse med opdateringen af de tre køkkener kan åbne dem mere op for beboerne, så de også kan følge madlavningen, siger Morten Gjerskov, formand for Sundheds og Omsorgsudvalget.

Det er nu anden gang Roskilde Kommune har modtaget midler fra Sundheds- og Ældreministeriets såkaldte køkkenpulje, som skal gå til at forbedre og forny køkkener på plejecentre.

FAKTA

  • Roskilde Kommune har samlet set fået 3.9 mio. kr. fra den såkaldte køkkenpulje. De øvrige 2,6 mio. kr. skal gå til etablering af produktionskøkken på Kastanjehaven.

Dato: 20. Juni 2017

Senest opdateret:

20. Juni 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik