You are here

Prisregn ved Frivillig Fredag

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
  • Frivillig_Fredag_2017

    Formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Birgit Pedersen, med alle modtagere af Kultur- og Idrætspriserne. foto INSP! Media

  • Frivillig_Fredag_2017

    Lotte Damgaard Ingvartsen, Roskilde Kommune, modtager på vegne af Kulturcosmos Start- og Udviklingspuljens foreningspris af John Jacobsen. foto INSP! Media

De 700 deltagere ved arrangementet Frivillig Fredag, som hylder de frivilliges store indsats, var med til at hylde nogle af deres egne. Roskilde Kommunes Kultur- og Idrætspriser og Start- og Udviklingspuljens foreningspris blev uddelt som en del af den festlige aften.

Idrætsprisen for personer gik til Mona Mortensen, Team Ramsø, for hendes enestående og uegennyttige indsats for håndbolden i Viby. Hun er en ildsjæl der lever og ånder for håndbolden og for klubben.

Kulturprisen for personer blev tildelt David Karlsson fra Råstof Roskilde. Som leder af Råstof Roskilde, har David arbejdet utrætteligt i mange år for musikken i byen. David har ligeledes arbejdet meget aktivt for børne- og ungdomskulturen i Roskilde.

Idrætsprisen for foreninger gik til Roskilde Fægteklub, som med deres engagerede ledelse og aktive forældre er i rivende udvikling og blev i 2017 kåret til Årets klub af Dansk Fægteforbund.

Kulturprisen for foreninger fik Knucklegrease Garage, som er et værkstedsfællesskab der både er nytænkende og et fantastisk eksempel på en anderledes forening med en meget bred og varieret medlemsskare.

Endelig gik Start- og Udviklingspuljens foreningspris til Kulturcosmos for deres alsidige folkeoplysende aktiviteter, som er med til at sikre et rigt kulturliv og et stærkt fællesskab for børn, deres familier og andre borgere i Viby.

Fakta
Priskomitéen for Kultur- og Idrætspriserne består af:

  • Kultur- og Idrætsudvalget ved Birgit Pedersen
  • Kultur- og Idrætsudvalget ved Marianne Østergård Kiærulff
  • Erhvervsforum ved Marie-Louise Munter
  • Roskilde Idrætsunion ved Jørgen Aufeldt
  • Roskilde Handel ved Patrick Holbek
  • Folkeoplysningsudvalget ved Jesper Kejlhof
  • Folkeoplysningsudvalget ved Jan Brink-Pedersen


Priskomitéen for Start- og Udviklingspuljens foreningspris består af:

  • John Jacobsen, formand, repræsenterer idrætsforeningerne
  • Brian Mortensen, næstformand, repræsenterer aftenskolerne
  • Marianne Kiærulff, (V) Kultur- og Idrætsudvalget
  • Tuncay Yilmaz, (A) Kultur- og Idrætsudvalget
  • Inge Midtgaard, repræsenterer aftenskolerne
  • Torben Hornuff Madsen, repræsenterer aftenskolerne
  • Jan Brink-Pedersen, repræsenterer idrætsforeningerne
  • Daniel Bjørkholm, repræsenterer de kulturelle foreninger
  • Iben Blum, repræsenterer de kulturelle foreninger
  • Jesper Kejlhof, repræsenterer spejderne og de religiøse ungdomsforeninger
  • Sonja Olsson, repræsenterer handicapforeningerne
  • Ferhat Öztürk, repræsenterer Integrationsrådet (tilforordnet)
Dato: 02. Oktober 2017

Senest opdateret:

02. Oktober 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik