You are here

Ramsø Hallen er klar til november

Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
Roskilde Kommune har forhandlet færdig med forsikringsselskabet efter branden i Ramsø Hallen. Byggeriet er også projekteret og snart klar til udbud. Resultatet bliver en genopbygning af hal 2 og en udvidelse med ca. 550 kvm. til nye gymnastikfaciliteter.

Planen er at sende byggeriet i udbud til marts og få indkomne bud på byggeriet i løbet af april. Byggeperioden er planlagt fra maj til ultimo november 2017, hvor en færdig hal 2 forventes klar til brug

Foruden genopbygning af den eksisterende hal 2, så udvides hallen med ca. 550 kvm. til nye gymnastikfaciliteter.

Byrådet afsatte 7,2 mio. kr. i forbindelse med budgetforhandlingerne i oktober 2016 til udvidelse af hallen.

Roskilde Kommune har siden branden i slutningen af maj 2016 hjulpet med at finde erstatningstider til de berørte foreninger, og står fortsat parat med at finde løsninger til foreningerne, indtil den nye hal står klar.

Kontakt

Kristoffer Okholm-Naut
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Kultur og Idræt
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 40 67
Dato: 30. Januar 2017

Senest opdateret:

31. Januar 2017