You are here

Søg landsby- og bydelsprisen 2018 nu

Af Jannie Holst Engskov
Har du en idé, der kan fortjene Roskilde Byråds landsby- og bydelspris?

I løbet af de sidste 4 år har byrådet uddelt landsby- og bydelsprisen. Det er der kommet flere spændende steder ud af f.eks. en bålhytte i Herringløse, Fasanreden på Munksøgård og et overdække på Smedeengen i Ørsted.

I kan som mindre bysamfund eller bydel søge om den store pris på 100.000 kr. eller den mindre pris på 50.000 kr.

Roskilde Byråds landsby- og bydelspris giver mulighed for at gennemføre en idé, der understøtter områdets fællesskab og bæredygtighed i bred forstand. Jeres ansøgning skal illustrere dette.

Det er ”Zebratanken”, der ligger bag landsby- og bydelsprisen. Det vil sige, at nye fællesskaber og samarbejde på tværs kan skabe nye spændende løsninger, så lokalsamfundet bliver stærkere og mere bæredygtigt.

Send jeres ansøgninger til priskomitéen, som består af:

  • Borgmester Joy Mogensen ,
  • Formand for Plan- og Teknikudvalget, Tomas Breddam,
  • Formand for Kultur- og Idrætsudvalget, Claus Larsen,
  • Byrådsmedlem Jeppe Trolle,
  • Byrådsmedlem Karsten Lorentzen,
  • Byrådsmedlem Mogens Hallager

Ansøgningsfrist

Send jeres ansøgning senest den 9. oktober 2018.

Dato: 18. September 2018

Senest opdateret:

18. September 2018

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik