You are here

Svær start for sortering af affald på Stændertorvet og Rabalderstræde
Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
I 2016 blev der opstillet skraldespande til sortering på Stændertorvet og Rabalderstræde. Forsøget er nu efter det første år blevet evalueret, og det viser, at affaldet i spandene ikke bliver sorteret korrekt. Kommunens Klima- og Miljøudvalg har besluttet at give det en chance til.

Affaldsspandene har 4 sorteringsfraktioner. Selve spanden indeholder 3 rum: et til glas, et til metal og et til ”øvrigt affald”. Pantflasker kan sættes i en ring uden på skraldespanden.

”Evalueringen viser, at der sorteres meget tilfældigt. Men det er jo nyt for Roskildes borgere at sortere affald i så mange forskellige dele, ikke bare derhjemme med husholdningsaffaldet, men også affald fra byens gader og stræder. Derfor har vi besluttet, at forsøgsperioden forlænges med yderligere 1 år, så der arbejdes videre med flere små tiltag, der kan minde folk om, at putte affaldet i det rigtige rum i affaldsspandene”, siger formand for Klima- og Miljøudvalget, Karim Friis Arfaoui.

Kommunen vil forsøge at få borgerne til at sortere bedre ved at oplyse mere tydeligt om sorteringen. Håbet er, at en ny tekst eller nye piktogrammer på skraldespandene vil hjælpe.

Der er opstillet 7 skraldespande med indbygget sortering på Stændertorvet og 4 på Rabalderstræde.

Kontakt

Veje og Grønne områder
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Veje og Grønne områder
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00
Dato: 06. Februar 2018

Senest opdateret:

06. Februar 2018

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik