You are here

Udvalg går efter tunnel under Lindenborgvej til Lynghøjsøerne
Af Lars Elmsted, Kommunikation, By, Kultur og Miljø
Efterhånden som Lynghøjsøerne er blevet mere og mere populære som udflugtsmål, er overgangen fra Lynghøjen over Lindenborgvej til Lyngageren blevet en udfordring for gående og cyklister. Plan- og Teknikudvalget følger et ønske fra borgerne i Svogerslev og forsøger at finde penge til en tunnel.

”Vi har haft 6 forskellige modeller på tegnebrættet og har haft en tæt dialog med borgerne i Svogerslev”, fortæller formand for Plan- og Teknikudvalget, Tomas Breddam.

”Vi har kigget på en tunnel, en stibro, et signalreguleret kryds, en krydsningshelle med fartviser, en krydsningshelle med signalreguleret fodgængerovergang samt en rundkørsel. De forskellige løsninger har fordele og ulemper – og også meget forskellige omkostninger.
To af løsningerne – en tunnel eller en stibro – kommer helt uden om trafikken på Lindenborgvej og er på den måde mere sikre. Vi har valgt at gå videre med en tunnel, da vi tror flere vil bruge denne, mens vi kan være nervøse for, at nogle vælger ikke at bruge en stibro, fordi det er for ”bøvlet””, siger udvalgsformanden.

En tunnel koster 7 mio. kr., og indtil videre har der været afsat 5 mio. kr. til projektet. Derfor må tunnelprojektet indgå i de kommende budgetforhandlinger for at finde de ekstra 2 mio. kr.

Tunnel_under_Lindenborgvej_1.jpg

Tunnel_under_Lindenborgvej
Alt Text: 
Tunnel_under_Lindenborgvej

Kontakt

Veje og Grønne områder
Rådhusbuen 1
4000 Roskilde
Afdeling Veje og Grønne områder
Administration By Kultur og Miljø
Tlf 46 31 30 00
Dato: 17. August 2018

Senest opdateret:

17. August 2018

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.