You are here

Mød Roskildes unge iværksætterspirer når de pitcher deres virksomhedsidéer.
Af Sophia Liv Bergmann
  • Bold

    Fotograf: Colourbox

De unge talenter har arbejdet intensivt med deres projekter gennem et tre måneders forløb, og er nu klar til at møde erhvervslivet. Aftenen står i iværksætteriets tegn og byder på talks, pitch-session, special guests, buffet og netværk.

Selvstarter er et iværksætterforløb for studerende på Roskildes Erhvervsskoler. Formålet med projektet er at hjælpe unge i gang med deres egen virksomhed ved at bygge bro imellem uddannelsesinstitutionerne og iværksættermiljøet på Musicon. Igennem 3 måneder har de studerende prøvet deres virksomhedsidé af ude i virkeligheden. De unge iværksættere har igennem forløbet haft kontorplads i Vækstfabrikken Roskilde, de har fremstillet protyper af deres produkt, været i dialog med deres første potentielle kunder, og nogle har oven i købet gennemført deres første salg.

Generation iværksætter

Roskildes ungdom er fyldt med gåpåmod og skaberkraft som aldrig før, og særligt drømmen om en karriere som iværksætter står højt på de unges ønskeliste. Iværksætteren er blevet vor tids rockstjerne, hvor idolplakaten er erstattet af en bogreol med forbilleder som Steve Jobs og Elon Musk. Selvstarter er en tryg udviklingsramme for de unge, hvor de prøver deres idé af ude i virkeligheden. I denne omgang har det resulteret i en række interessante virksomhedsidéer, der spænder vidt. Lige fra innovative æbleskiver til tømmermændsservice. Fra nordisk designmøbler i træ til en dekorativ varmepumpe til akvarier.

Set dit netværk i spil

Torsdag d. 18. maj er din mulighed for at møde den unge iværksættergeneration, når Selvstarter #2 sluttes af med et brag af en finale. De unge har på nuværende tidspunkt testet deres forretningskoncept godt af, og det er ambitionen med finalen at give dem et godt og solidt skub videre i karrieren som iværksættere. Se PDF icon Invitation til Selvstarter

Fakta

Selvstarter er sat i verden af Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering og er finansieret med midler fra Region Sjælland. For mere information kontakt projektleder Anders Graabæk på andersgr@roskilde.dk eller tlf. 2939 6864.

Dato: 10. April 2017

Senest opdateret:

12. April 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik