You are here

IDEMØBLER SKABER NYE ARBEJDSPLADSER I ROSKILDE

Af kristiankar
  • IDEMOEBLER

    Illustration af IDEMØBLER, Københavnsvej, Roskilde

Når IDEmøbler i efteråret 2017 åbner sit møbelhus på Københavnsvej i Roskilde, vil det betyde ansættelse af 20-25 medarbejdere, hvoraf hovedparten forventes at skulle rekrutteres lokalt.

IDEmøbler har gennem længere tid haft blikket rettet mod Roskilde som led i sin fortsatte ekspansion af møbelhuse, fortæller møbelkædens administrerende direktør Michael Christiansen:

”Roskilde har længe stået øverst på vores liste over større byer, hvor vi gerne ville åbne et møbelhus. Roskilde er en attraktiv handelsby med et købestærkt publikum, hvorfor vi er glade for, at det endeligt er lykkedes at finde en egnet byggegrund til vores nye butik”.

Det kommende IDEmøbler på Københavnsvej bliver akkurat så stort som gældende lokalplaner tillader: 3100m2 i to plan. Michael Christiansen fortæller, at man til byggeriet i Roskilde har hyret de bedste arkitekter, så kommende kunder kan forvente at blive forkælet med lækre detaljer, flot arkitektur og højt til loftet. For som Michael Christiansen afslutningsvist fortæller: ”Vi har store forventninger til åbningen i Roskilde, og vi går all in på at blive det foretrukne møbelhus i området – både for lokale borgere og for kunder fra det store opland omkring Roskilde”.

Faktaboks om IDdesign:

IDdesign er hovedselskab for møbelkæderne ILVA og IDEmøbler. IDdesign er dermed Danmarks største og førende detailhandler indenfor møbler og boligindretning med ca. 1.000 medarbejdere, 71 møbelhuse i Danmark og i udlandet samt en årlig omsætning på ca. 1,7 mia. kr.
IDdesign er ejet af LARS LARSEN GROUP

Dato: 15. December 2016

Senest opdateret:

15. December 2016