You are here

Roskilde Kommune opnår god placering i Kommuneportalen

Af Kristian Karstoft
I forbindelse med det kommende kommunalvalg har Mandag Morgen udarbejdet Kommuneportalen, som udpeger de kommuner, der samlet set og på udvalgte områder klarer sig bedst. Roskilde Kommune indtager en samlet 21. plads ud af landets 98 kommuner.

Kommuneportalen bruger 24 væsentlige nøgletal til at sammenligne landets 98 kommuner. Disse nøgletal er fordelt på fem centrale temaer, nemlig børn og skole, erhvervsliv, kultur, fritid og borgerservice, sociale udfordringer samt tal på ældreområdet. Tallene er udvalgt ud fra et ønske om at give et bredt indblik i virkeligheden i landets kommuner. Nogle af tallene udgør de største udgiftsposter på kommunernes budgetter. Der er også nøgletal, som ikke direkte handler om kroner og ører, men som afspejler de enkelte kommunernes befolkningssammensætning og politiske prioriteringer.

Roskilde Kommune indtager samlet set en fin placering som nr. 21 inden for de 5 overordnede politiske temaer; derudover er kommunen endnu bedre placeret, når det handler om at skabe virksomheder pr. indbyggere - helt præcist etableres der én ny virksomhed for hver 173,34 indbyggere i kommunen, hvilket placerer kommunen på en flot 15. plads. Endnu bedre står det til ift. byudvikling, hvor Roskilde kommune bruger kr. 1.845 pr. indbygger på udvikling af by, bolig og miljø, hvilket giver en placering som den 10. bedste kommune i landet.

Se hele kommunerapporten her.

Dato: 09. November 2017

Senest opdateret:

15. November 2017

Tilføj kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive vist på siden.
CAPTCHA
Dette spørgsmål er for at forhindre spam.
Når du udfylder denne formular, accepterer du Molloms privatlivspolitik